Automatikteknikerne ombord på den flydende arbejdsplads

På fregatten Niels Juel finder du en passioneret flok automatikteknikere. De holder til under hoveddækket og er med til at vedligeholde skibets kanoner og våben og er klar til at betjene dem ved angreb. Har du sans for det tekniske og mekaniske, så læs om Michael og holdet af automatikteknikere, når vi følger deres hverdag i skibets dyb.

Bassen er tung, og ud af højtalerne kommer rytmerne af en høj dance-musik, der til tider bliver taget af de hårde vindstød, som kommer med få mellemrum på skibets bov. Solen står højt på himlen, og smilene er brede blandt våbensektionens folk. Skibets automatikteknikere og lærlinge er en gruppe på otte mand, der udgør våbensektionen. Lige nu står de med højtryksspulere og gulvskrubber. Fregatten lægger til kaj i morgen, og derfor er de i gang med at nedvaske deres område til daglig orden.

Vi befinder os på fregatten Niels Juel. En flydende arbejdsplads, hvor der hver dag arbejder 116 mænd og kvinder. Overalt fra det nederste dæk ved maskineriet til det øverste ved broen og navigationen findes sømænd og -kvinder, der sover, spiser og arbejder på havet. Niels Juel er én af Danmarks fem fregatter, og den er på vej hjem fra Estland, hvor den har haft til opgave at eskortere et andet skib med materiel sikkert frem. Skibets automatikteknikere har været på to-minutters-beredskab, som betyder, at batterilederen på to minutter skal være parat til at sidde i o-rummet og styre kanonerne.

”Det har været rimeligt stille og roligt på denne tur. På grund af den skarpe opgave, vi har haft for, har vi ikke haft mange øvelser, men vi har støttet med overvågning,” fortæller Michael, der er marinespecialist. Det svarer til overkonstabel af første grad. Michael er en af skibets fungerende automatikteknikere, og han er en af dem, der snart skal i gang med automatikteknikeruddannelsen. ”Jeg mangler svendebrevet, og helt generelt mangler jeg nogle el- og teknikfærdigheder. På den anden side kan jeg bidrage med andre kompetencer, da jeg er uddannet maskinarbejder og har arbejdet en del år som våbenmekaniker i Hæren.”

AUTOMATIKTEKNIKEREN HAR ET BREDT OPGAVESPÆND

”Nå, så I kan også finde ud af at svinge en kost?” siger Michael henkastet med et bredt smil på sine læber, da han passerer en af automatiklærlingene, der står med uglet hår og en kost i hånden. Lærlingen Marius griner og giver Michael et puf med kosten. Det er tydeligt, at stemningen i den sammentømrede gruppe er familiær. ”Sammenholdet i våbensektionen er noget helt specielt. Vi er bundet sammen, så det er et must, at man kan lide at være social,” fortæller Michael om den lille ekstra familie, han har ombord på Niels Juel. Han fortsætter: ”Fællesskabet er hårdt, men ærligt. Vi er jo en samling af håndværkere, så vi har en anden jargon og tilgang til tingene. Selvom tonen kan være hård, så mener vi det altid godt, og vores fællesskab er noget særligt.”

Hver morgen har konstablerne i skibets sektioner deres egne ansvarsområder, hvor de skal gøre rent. Det betyder, at skibet altid er rengjort og i god tilstand. Når morgenmønstringen er overstået, kan automatikteknikerne begynde på deres daglige opgaver, som er vedligeholdelse og reparation af skibets våbensystemer. Togtets sidste dag byder på vedligeholdelse af to af skibets store kanoner på 76 mm, som de to lærlinge har på programmet. Det er også et af sektionens ansvarsområder, hvor de har til opgave at vedligeholde kanonen, så den er kampdygtig.

”Selvom vores primære opgave er at vedligeholde og betjene våbensystemerne, så har en automatiktekniker på et skib mange hatte på. Vi skal kunne agere, hvis der eksempelvis er beskadigelser på skibet, eller hvis en helikopter er styrtet, og der er brug for røgdykkere på stedet,” fortæller Michael om arbejdet som automatiktekniker på Niels Juel. ”Det, der er særligt ved at arbejde på et skib, er, at vi er en flydende arbejdsplads. Det gør sig også gældende i vores arbejdsopgaver, idet vi kan lave andre ting end det, vores funktion er ansat til. Vi får lov til at opleve noget, og så får vi lov til at bruge systemerne.”

VÅBENKAMMERET ER MICHAELS FRISTED

I våbenkammeret hænger geværer, pistoler, TMG’er og LMG’er pænt på rad og række. Kammeret er ikke stort, men der er alligevel en del våben, som automatikteknikerne skal vedligeholde og betjene. Kammeret er låst, når Michael ikke bruger det, og lige uden for det er en lille mekanikerplads opsat. Der er bordplads til at kunne arbejde på, og på væggene hænger værktøjerne, som er automatikteknikernes daglige redskaber. Selvom hele holdet på otte automatikteknikere har de samme funktioner, er det alligevel Michael, der er den primære til at håndtere håndvåbnene. Det er hans lille værksted, hvor han kan være alene, når han har brug for det.

”Skibet er 138 meter fra ende til anden, og så er det kun 20 meter bredt. Det vil sige, at vi ikke har mange kvadratmeter plads per mand, så det handler om at have nogle faciliteter for sig selv,” siger Michael, der står midt i våbenkammeret. I rummets centrum er et lille bord placeret med en symaskine. ”Jeg har implementeret vores eget lille saddelmagerværkstedsted. Det er min symaskine, og her kan jeg reparere bukser, tasker og andre ting, der er gået i stykker. Så her kommer folk ned, hvis de har brug for det.” Han smiler ved synet af sit eget lille værksted, hvor der er plads til at dyrke andre interesser i fritiden.

Michael forsætter og fortæller om livet til søs: ”Selvom vi sjældent kun har en syvtimers arbejdsdag, så kan du alligevel sidde om aftenen og læse en god bog, spille computer eller sætte dig op i messen og slappe af med nogle brætspil eller noget tv. Der er meget, som vi kan lave, når vi er ude at sejle i længere tid, så det handler om at finde sin egen ting.”

Fløjten lyder højt, og det betyder, at den første trosse (reb) er fastspændt til kajen. Det er første gang, at besætningen lægger til kaj, siden Niels Juel sejlede fra land i midten af februar. Stemningen er høj, for nu er skibets sømænd og -kvinder endelig hjemme fra et månedlangt togt. Michael og resten af automatikteknikerne i våbensektionen kan holde en velfortjent fyraften, så de er klar til de næste opgaver som besætningsmedlemmer på Niels Juel.

Sådan kan du søge den supplerende automatikteknikeruddannelsen:

• ADGANGSKRAV: Sort svendebrev (mindst 5 år gammelt) og bestået afgangseksamen i folkeskolen
• Du har Søværnets basisuddannelse eller er omskolet til Søværnet (marinekursus på ca. 4 uger)
• Uddannelsen består af 4 moduler á 5 ugers varighed plus 10 ugers svendeprøveforløb, (det skal max tage 2,5 år at gennemføre).
• Du tager automatikteknikeruddannelsen, mens du har din funktion på skibet
• Ved uddannelsens ende får du et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker
• Uddannelsen udvikler dine evner og skaber en bredere kompetenceflade for fremtidige funktioner
• ANSØGNINGSFRIST: 1. juni

Skrevet af Lise Wenger Rosenwanger

SE MERE OM UDDANNELSEN HER:

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – April 2022. Du kan læse hele magasinet lige her.