Thomas Rathsack – gik benhårdt efter Jægerkorpset og lykkedes

51-årige Thomas Rathsack startede som en ung dreng med store drømme – nemlig at blive en del af Jægerkorpset. En seriøs og disciplineret hverdag startede, da han fandt ud af, at det var livet som jægersoldat, der tiltrak ham, hvorefter han fik arbejdet sig op til sit. Jeg har besøgt Thomas Rathsack, der fortæller om sin rejse gennem Forsvaret og til i dag at være romanforfatter. I dette portræt får du forståelsen af, hvad det kræver for at blive en del af familien ved Jægerkorpset og samtidig får gode råd fra en mand med meget stor erfaring, hvis du har tænkt dig at gå samme vej.

Thomas Rathsack kom fra en meget akademisk familie, hvor hans far var professor i filosofi på Københavns Universitet og hans storebror var også meget dygtig i skolen, men bøgerne og de mange stillesiddende timer i klasseværelset var ikke noget for Thomas Rathsack. Derfor søgte han andre svar. Spørgsmålene om hvad han skulle være i fremtiden kørte rundt oppe i hovedet. Det fandt han dog ud af, da han gik forbi en boghandler, hvor der i vinduet stod en nyudgivet bog med titlen ’Sådan’, der er skrevet af den tidligere jægersoldat Carsten Mørk. Thomas Rathsack købte bogen med det samme, og den åbnede døren til interessen for Jægerkorpset. Det var beskrevet som en meget fysisk verden og man var sammen med nogle kammerater.

”Livet som jægersoldat lød ekstremt fedt, og hvis jeg kunne blive en del af det, så forsvandt alle tankerne om karriere og fremtid”, fortæller Thomas Rathsack.

Da det gik op for Thomas Rathsack, at det var Jægerkorpset, der var hans mål, så trak han i træningstøjet. Hvis der er noget som bliver krævet af dig hos Jægerkorpset, så er det, at du er i rigtig god form. Ugens program stod derfor på styrke- og løbetræning.

”Når man søger ind i Jægerkorpset, så er det viljen der tæller. Det handler om at man vil det 100%. Det skal ikke være noget du gør, fordi du tror, at du får andres respekt. Det skal noget du gør, fordi selv brænder for det og tror det kan give dig en masse i livet. Det handler om at være dedikeret, når man søger ind til Jægerkorpset. Selvom, at det gør ondt til tider, så skal man bare fortsætte. Jeg plejer at sige, at 70% af det er det psykiske, mens de sidste 30% er det fysiske”.

Thomas Rathsack begyndte sin tid i Forsvaret tilbage i 1985. Den 16. oktober begyndte han på reserveofficeruddannelsen, hvor man på to år kunne blive løjtnant, hvorefter han ville overtage en deling med værnepligtige. Han dumpede dog i faget taktik inden udnævnelsen og gennemførte derfor ikke uddannelsen.
Efter det mislykkede forsøg på reserveofficeruddannelsen tog Thomas Rathsack på sergentskolen, hvorefter han som sergent tog et år i praktik ved Den Kongelige Livgarde, hvor han fik en deling med værnepligtige. Efter praktikopholdet fortsatte han ved Den Kongelige Livgarde indtil 1990.

Efter sin tid ved Den Kongelige Livgarde søgte Thomas Rathsack ind til Jægerkorpset. Her startede han d. 4. marts 1990 på sin 23 års fødselsdag. Det hele startede med et patruljekursus på otte uger, som han gennemførte meget tilfredsstillende. Herefter skulle han igennem et aspirantkurus, der ligeledes blev gennemført med stor tilfredshed. Da kalenderen ramte august måned havde Thomas Rathsack bestået grundforløbet ved Jægerkorpset, hvor han fik den bordeaux-farvet baret på. I 1991 fik han den officielle status som ’jægersoldat’. Han blev efterfølgende ved Jægerkorpset indtil 1994.

”Der skete ikke så meget i Forsvaret på dette tidspunkt, så jeg valgte at stoppe ved Jægerkorpset. Jeg følte, at tiden var inde til, at jeg kom ud og smagte den store verden. Jeg ville gerne ud at afprøve mit håndværk”, fortæller Thomas Rathsack.

Desværre var der ingen missioner på daværende tidspunkt, så han forlod Forsvaret i nogle år. Han vendte tilbage til den civile verden, hvor han læste økonomi. Fotografiapparatet fangede pludselig hans interesse, og der blev efterfølgende brugt lang tid på at fotografere.

Der gik dog ikke mange år, før Thomas Rathsack var tilbage i Forsvaret. Thomas Rathsack til Afghanistian med Jægerkorpset, der var en ud af flere koalitionspartnere til USA. Her skulle de hjælpe amerikanerne, som var blevet angrebet.

”Da USA blev ramt af det forfærdelige terrorangreb d. 9/11-2001 ringede jeg ind til Jægerkorpset og spurgte ,om de havde brug for mig. Da jeg havde fået grønt lys tog jeg det første fly hjem, tog uniformen på og rejste med Jægerkorpset til Afghanistan”, fortæller Thomas Rathsack.

I Thomas Rathsacks tid ved Jægerkorpset oplevede han flere ekstreme fysiske opgaver. Men specielt, da han var i Afghanistan med Jægerkorpset, blev de udsat for ekstreme opgaver. Han husker tilbage til, da han skulle slæbe en rygsæk svarende til hans egen kropsvægt op langs en bjergside. I Irak skulle han passere en kilometer lang palmelund, hvor de flere gange undervejs skulle igennem nogle grøfter, hvor de skulle hive sig ned i og komme op fra med den utroligt tunge oppakning.

Efter at have afsluttet sin tid i ’den skjulte verden’ ved Jægerkorpset. Den resterende tid af 00’erne var Thomas Rathsack en fast del af Jægerkorpset indtil 2009, hvorefter han startede som forfatter. Siden da er det blevet til seks værker – heriblandt tre romaner. Næste værk i samlingen er hans fjerde roman med titlen ’Djævlens døtre’, der kommer i boghandleren d. 6. november.

Når Thomas Rathsack ser tilbage på hans tid ved Jægerkorpset, så er det kammeratskabet, som man danner med de andre jægersoldater, der har været det bedste. Det er virkelig et unikt venskab, man danner derinde. Følelsen at drage ud på mission med sit team var virkelig noget der fik Thomas Rathsack til at elske det. Hos Jægerkorpset er de flokdyr, og de er en enhed, der skal løse tingene som et hold. Jægersoldaterne trives bedst, når de er sammen med resten af flokken.

Det bedste råd fra Thomas Rathsack til soldater, der gerne vil være jægersoldat, er at træne op hjemmefra. Simpelthen sætte sig ned og lave et program, som du skal følge. Det er enormt vigtigt at være i god form, inden man starter. Man skal ikke bare tro, at det kommer til at gå fint, hvis man er i nogenlunde form, for ofte bliver de siet fra hurtigt, fordi de ikke kan følge med.

”Jeg testede virkelig mig selv, inden jeg startede, så jeg var forberedt på, hvad vi kunne blive udsat for. Jeg tog ofte ned til havnebassinet og svømmede i iskoldt vand, for at vænne mig til det, så jeg ikke fik et kæmpe chok, når jeg stod og skulle gøre det hos Jægerkorpset. Det var selvfølgelig stadig forfærdeligt at skulle i det kolde vand, da vi lavede øvelser ved Jægerkorpset, men de andre havde jo ikke vænnet sig til det på forhånd, så jeg var foran på point rent mentalt”, fortæller Thomas Rathsack.

Mange har sikkert set Thomas Rathsack i forbindelse med tv-programmet ’Korpset’, som nogle år tilbage blev vist på TV2 i to sæsoner. Her fik danskerne et indblik i, hvilke ting en professionel dansk soldat kan blive udsat for.
”Vi er interesseret i at vise i programmet, hvordan en mand reagerer under ekstremt pres i nu til dags. Deltagerne bliver udsat for et kæmpe pres i kulde uden mad, hvor han bliver udsat for mange fysiske opgaver. Det giver altså et indblik i vores verden, hvilket mange synes er fascinerende”, siger Thomas Rathsack.

Der kommer seks nye afsnit, som strækker sig over otte døgn. Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår det bliver vist, men vi kan forvente, at det bliver engang til foråret.

Livet som hundefører

På Flyvestation Karup er der ikke kun pilotelever, flymekanikerelever og værnepligtige. Flyvevåbnets Hundeskole hører nemlig også til på Flyvestation Karup. Her bliver der en gang årligt uddannet hundeførere, der kan se frem til at få en ny bedste ven. Jeg har haft fornøjelsen at overvære hundetræningen på Flyvestation Karup en uge inde i dette års holds forløb. Jeg har interviewet Michelle, der er uddannet konstabel, som netop er startet som hundeførerelev. Hun fortæller om hverdagen som hundefører.

24-årige Mathilde er uddannet konstabel. Hendes familie har altid haft en hund, så at skulle starte et liv, hvor hunden er ens fokuspunkt i hverdagen, gjorde hende ikke det mindste. Efter endt værnepligt ved Trænregimentet i Aalborg blev hun introduceret for uddannelsen som hundefører, og det fangede straks hendes interesse. Hun tog derfor en konstabeluddannelse, der er et krav for at komme ind på uddannelsen.

”Min familie har altid haft hund, så jeg er vant til at være omgivet af en. Jeg havde dog ikke planlagt, at jeg skulle være hundefører, men da jeg første om uddannelsen, så lød det som noget for mig”, siger Michelle.
Det er dog ikke et krav, at man har kendskab til hunde. Det er dog et kæmpe plus, da du vil have nemmere ved at danne et bånd til hunden, da du allerede ved, hvordan man omgås med hunde.

Når hundeførereleverne starter, så får de tildelt en hund, som altså bliver deres nye bedste ven. Så starter fem ugers intensiv træning på Flyvestation Karup. Her starter en tilvænningsproces, hvor hundeførereleven skal i gang med at danne et bånd til sin hund. Allerede efter en uge får eleverne lov til at tage deres hund med hjem, hvor man altså begynder at være sammen hele døgnet rundt. Jeg besøgte Hundeskole Karup i deres første uge, så det var en spændt Michelle, der så frem til at få sin hund med hjem.

”Jeg glæder mig helt vildt. Man er så glad for at være sammen med ham her i dagstimerne, så det er hårdt at køre hjem uden ham. Jeg glæder mig til at have ham alle døgnets timer”, fortæller Michelle med et smil på læben.

Efter de første fem uger på Flyvestation Karup begynder et nyt kapitel for hundeførerne og deres hunde. Nu skal hundene nemlig i gang med en uddannelse som enten patrulje-, sprængstofs- eller narkohund. Her bliver hunden trænet indenfor dens specialområde, så den er klar til at rykke ud med sin hundefører, når der bliver behov for det.
Hvis du skal i gang med en konstabeluddannelse, og synes, at livet som hundefører lyder spændende, så burde du overveje at søge uddannelsen som hundefører efter konstabeluddannelsen.