Hvis du om lidt skal finde tilbage til hverdagen efter de skelsættende måneder inden for hegnets betonfaste rammer, vil du som alle tidligere værnepligtige nå frem til konklusionen: herfra går det kun ned ad bakke. For at få det bedste ud af tilværelsen, giver SOLDATEN dig de redskaber, du har brug for. Her rustes du til at fastholde alt det, du nu tager for givet, men som i dit civile liv kan blive en mangelvare. 

Klik dig ind på det du gerne vil læse:

Civile vil aldrig forstå…
Lær at forstå det militære parallelunivers inden du ligger uniformen på hylden.

Gør værnepligten til hverdag
Hør hvordan de unge i Hjemmeværnet indtager felten i deres fritid og vedligeholder værnepligtens fællesskab.

TEST: Genlev værnepligtens højdepunkter
Test her hvordan du kan genleve alt det du kommer til at savne fra din tid i trøjen, på den anden side af hegnet.

Opnå krigermentalitet
Tidligere jægersoldat, Lars Møller, ruster dig til at tage de bedste kompetencer fra værnepligten med dig i dit civile liv.


Civile vil aldrig forstå…

Når du igen bevæger dig ud i den civile verden, bliver du nødt til at erkende, at dine venner derhjemme aldrig kommer til at forstå de ting, du har med dig fra værnepligten. SOLDATEN har spurgt landets værnepligtige om, hvornår deres vaner og principper fra tjenesten har skabt størst forvirring. Tilbage til toppen af siden


Gør værnepligten til hverdag

Alle værnepligtige får tilbuddet, men alt for få kender til alle de muligheder, der gemmer sig i Hjemmeværnet. SOLDATEN har været med Hjemmeværnskompagni Rødovre i felten for at tale med dem, der ikke kunne give slip på værnepligten og har gjort den grønne tjeneste til deres fritidsinteresse. De kan berette om, at der er meget mere end kaffe og kage at komme efter.

Vi gør en forskel, som mange sætter pris på. Da pizzeriaet Pizza 73 i Vanløse var udsat for en voldsom eksplosion for halvandet år siden, rykkede vi ud for at afspærre området, så gerningsstedet blev sikret.
André, VPL V/GHR AUG17

Flere af de unge fremhæver, at deres ledelsesmæssige og faglige kompetencer fra Hjemmeværnet er til stor gavn i deres hverdagen og på studiet.

Her i delingen er gennemsnitsalderen 25 år, og vi har gjort meget ud af at få et stærkt socialt sammenhold. Vi mødes ofte privat til en biograftur eller et par øl.
Nicoline, VPL III/GHR AUG19

I Hjemmeværnet kan du dygtiggøre dig gennem en række kurser og rejser – lige fra duelighedsbevis til enkelkæmperuddannelse i andre europæiske lande.

Ligesom man får Roskilde blues efter Roskilde Festival, havde jeg det på samme måde efter værnepligten. I Hjemmeværnet har jeg fundet et sted at bygge oven på de kompetencer, jeg fik i værnepligten.
Sandra, VPL III/GHR AUG19

Drømmer du om at blive officer efter din bachelor, giver Hjemmeværnet dig mulighed for at udvikle dine grønne kompetencer sideløbende med dit studie.

LÆS HELE REPORTAGEN VED AT KLIKKE HER

Tilbage til toppen af siden


TEST: Genlev værnepligtens højdepunkter

Uagtet om du om få dage lægger uniformen på hylden eller om du er kommet for at blive, er der garanti for, at din værnepligt ikke ender i glemmebogen. Test her hvordan du kan genleve værnepligtens højdepunkter på den anden side af hegnet.

Klik på billedet for at finde testen på side 26+27

 

 

Brug for adrenalinkick?
Du kan også deltage i konkurrencen om en Team Challenge på SOLDATENs Instagram lige nu. Her finder du også Q&A’s, Tordenskralds brevkasse og messespil, der kan hjælpe dig til at holde liv i din indre rekrut.

 

Klik på billedet for at komme til SOLDATENs Instagram-profil

 


KRIGERMENTALITET

Spænd op i coren, og gør dig klar til at blive en kriger blandt civile skod. Tidligere jægersoldat Lars Møller udpeger fire erfaringer fra værnepligten, du skal tage med dig videre for at opnå mental robusthed og gode vaner i dit civile liv. 

1. Fokus på opgaven – og intet andet

Under værnepligtens konstante tidspres er du tvunget til at forholde dig til den forestående opgave og intet andet. Ellers når du det ikke. Dette tidspres er en utrolig effektiv måde at træne sit fokus, som kan blive altafgørende i at bekæmpe dit civile livs største belastning: overspringshandlinger. Ligegyldigt om du skal grave et skyttehul eller skrive en opgave, handler det om at fokusere ekstremt på opgaven og lade være med at tro, at vi kan jonglere med både arbejde, madlavning og latterlige TikToks.

2. Nederlag er kommet for at blive

Sjældent har du følt dig så utilstrækkelig, som når din sergent pointerer, at din feltspade er rusten, og dine støvler ligner pis efter at have brugt hele natten på pudsestuen. Selvom det kan føles sådan, begår du som udgangspunkt ikke flere fejl i din værnepligt end i dit civile liv – forskellen er blot, at du her er tvunget til at forholde dig til dem og udbedre! Modstand og nederlag er kommet for at blive, så det handler om at kunne bringe Forsvarets fejlhåndtering med ud i dit civile liv: Erkend nederlaget, lær af det, og kom hurtigt videre.

3. Disciplin giver mening

Noget af det hårdeste ved rekrutchokket er at udvikle disciplin. For at få et meningsfuldt civilt liv bliver din fornemmeste opgave nu at fastholde denne. Vi opfordres alt for ofte til at gøre det, vi har lyst til og er motiveret for. Men uden disciplinen får du ikke snøret løbeskoene en regnfuld morgen eller sat vasketøjet over, når tømmermændene indtræffer. Disciplinen gør, at vi tager ansvar for os selv og hinanden, og avler den meningsfuldhed, der i sidste ende er forudsætningen for at føle sig motiveret. Man skal ikke føle sig til handlinger, men derimod handle sig til følelser, for i sidste ende er det handlinger, der skaber motivation og ikke omvendt.

4. Skær det overflødige fra

I et land, hvor vi frit kan vælge tøjstil, uddannelse og køn, er værnepligten udtryk for det komplet modsatte. Her skærer man alt det unødvendige fra og efterlader dig med én valgmulighed: Gør, hvad der bliver sagt! Under patruljeøvelsen klarede du dig en uge med en rygsæk, men når du næste uge skal i byen med vennerne, kan du ikke beslutte, hvilken T-shirt du skal have på. Værnepligten reducerer al støjen til tre spørgsmål – Hvad er det, jeg vil? Hvad er det, jeg skal? Hvordan kommer jeg derhen? Disse tre spørgsmål kan spare dig for mange ubeslutsomme timer i supermarkedet og på uddannelsesguiden og fokusere dine kræfter på de ting, der reelt har betydning for dig.

5. Sårbarhed fører til sammenhold

Når man er i modgang sammen, skaber man ekstremt stærke bånd. Det er den simple forklaring på, hvorfor sammenholdet i værnepligten er så enestående. Selvom fællesskabet på din arbejdsplads eller i din kommende studiegruppe ikke kommer i nærheden af, hvad du har oplevet de sidste måneder, kan man alligevel tage nogle af værdierne med sig videre. I værnepligtens modgang er det svært at skjule sin sårbarhed, og ofte er man nødt til at spørge om hjælp, når det hele brænder på. Den tillid og forståelse, der opstår på baggrund af dette, blokeres i den civile verden ofte af perfektionisme og frygten for at blive det svage led i gruppen. Skab derfor nogle rammer, hvor det er acceptabelt at spørge om hjælp og give udtryk for sine svage sider.


Manden bag ordene
Gennem sine 25 år som jægersoldat har Lars Møller erfaret, at opgaveløsningen i Jægerkorpset i langt højere grad afhænger af mentalitet end muskelstyrke. Siden han i 2009 lagde den bordeauxrøde baret på hylden, har han gennem bøger og foredrag sat sig for at føre korpsånden ud i det civile erhvervsliv. Her har han bl.a. bygget jæger-teams i virksomheder som LEGO, Vestas og Novo Nordisk.

 

 

Tilbage til toppen af siden


Artiklen er udgivet i  forbindelse med SOLDATEN – Maj 2021. Tryk her for at læse hele bladet!

You may also like

Comments are closed.