Rekrutterne ved Den Kongelige Livgarde skal for første gang opleve feltens mudder, kolde nætter og kampen mod ømme ben, når de med TYR på brystet gennemfører tjenestens første udfordringer i felten.
Her kan vi ikke skrue op for varmen
Pssst – vi skal op nu.” En lav hvisken spreder sig i det bælgmørke BSO, hvor Livgardens rekrutter har tilbragt natten. Med langsomme bevægelser møver de sig ud af soveposerne, som har holdt dem varme i nattens kulde. Lyden af raslende feltrationer overdøver den tidligere stilhed og rekrutterne samles om bivuakkerne for at spise deres morgenmåltid. ”Jeg er positivt overrasket over, hvor godt jeg har sovet, og man sætter virkelig pris på de timers søvn, man kan få mellem vagterne,” fortæller rekrut Jægersen fra tredje deling i andet kompagni, som tager den første felttur med oprejst pande og stort gå-på-mod. For Jægersen og resten af tredje deling har den nye tilværelse gjort stort indtryk. ”Vi tager opgaverne, som de kommer og gør vores bedste,” fortæller hun med et lille smil. ”I mandags var der ikke nogle af rekrutterne, der havde forudsætningen for at kunne leve i et BSO. Det er en øjenåbner, at man ligger og fryser i sin sovepose og ikke kan skrue op for varmeapparatet,” fortæller Sebastian, løjtnant i tredje deling, andet kompagni.
DET FØRSTE ADRENALINKICK
Jægersen har i nat været på sin første nattepatrulje. ”Jeg følte, at jeg så noget hele tiden. Det giver virkelig adrenalin i kroppen at gå patrulje og ikke vide, hvad der kan ske,” siger hun begejstret. Uvisheden fylder meget blandt rekrutterne, og Jægersen tydeliggør, hvor svært det er at falde til ro i soveposen, fordi det stadig føles som om, at man er på vagt. ”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke,” fortæller hun spændt. Klokken 0100 natten forinden, bliver rekrutterne vækket, af en alarm lydløs, da fjender lister rundt inde i det mørke krat lige uden for BSO’et. ”De strabadser, som rekrutterne bliver udsat for, samt den uddannelse de får, arbejder sig frem til, at de skal kunne præstere på vores REX-tur,” fortæller Sebastian, som synes, at øvelsen går tilfredsstillende, og at rekrutterne har en fornuftig indlæringskurve. Jægerens hårde arbejde fortsætter, for gårsdagens opbyggelse af BSO’et skal udbedres. Imens bliver der snakket i krogene og spekuleret på, hvad de kommende dage har at byde på. ”I nat bliver de vækket af et alarm opbrud, og i morgen skal de på en indpassagebane – det ved de ikke endnu. Årsagen til, at vi smider dem ud på en bane, hvor de bliver trykket lidt på maven og bliver testet, er fordi vi gerne vil opbygge robusthed. Det er en af kernekompetencerne, når man skal bestride vagterne omkring de kongelige slotte og palæer,” fortæller Sebastian. ”De kan jo skyde når som helst! Man ved det simpelthen ikke.” – Rekrut Jægersen
ALARM, ALARM!
Natten falder endnu engang på hos de nybagte rekrutter, og før de ved af det, er der fare på færde. ”ALARM OPBRUD!” lyder det rungende gennem mørket. Rekrutterne har aldrig haft så travlt, som de har nu. De skal væk fra BSO’et i en fart, og det kan kun gå for langsomt. Rekrutterne må bevæge sig endnu længere ud på Høvelte øvelsesterræn, og forude venter en indpassagebane, som kræver viljestyrke. Med et fast greb om geværet og hjelmen spændt godt fast, gør den første gruppe sig klar til at passere startlinjen. En befaling lyder, og så er det fremad! ”I skal den her vej, rekrutter! Ned i vandet med jer!” De følger sergentens ordre og hopper ned i åen foran dem. ”Vi skal op af vandet derovre!” råber den forreste rekrut til resten af sin gruppe, som prustende følger trop. Med en hjælpende hånd får rekrutterne hevet hinanden op af åen og fortsætter i samlet løb mod banens næste forhindring. ”Alle mand er med!” råber den bagerste rekrut, som holder overblikket over gruppen. De hjælper hinanden igennem banens forhindringer, og en motiverende kampgejst overdøver den pressede stemning gennem hele indpassagen.
VI SKAL LØSE EN OPERATIV OPGAVE
En rekrut falder forpustet til jorden ved indpassagens målstreg. ”Det er fandme godt arbejde venner!” lyder det fra en af kammeraterne. Med sved på panden, har Jægersen og hendes delingskammerater klaret sig gennem deres første felttur. ”To af Livgardens fokuspunkter er kvalitet og modstandskraft. Kvalitet er den gode uddannelse og de gode faglige kompetencer. Modstandskraft er, når man kan stå på vagt på Amalienborg Slotsplads klokken fire om natten, og det har regnet i flere timer. Det er ret unikt, at de efter fire måneders værnepligtstjeneste står midt inde i København med et skarpladt gevær og skal løse en operativ opgave. Derfor er der høje krav til den undervisning og uddannelse, som bliver gennemført,” fortæller Sebastian.
LØJTNANTENS RÅD TIL DEN NYE REKRUT
TIL DEN TIDLIGERE GYMNASIEELEV
”På gymnasiet er der ofte en nulfejlskultur og en kultur, hvor man i høj grad hjælper sig selv. Dette skal pilles væk, når man starter i Forsvaret. Her har vi en militær kultur, og opgaven er aldrig løst, før alle mand er igennem.”
TIL KAMMERATSKABET
”Hvis man er bekymret for, at man ikke får nogle kammerater, så kan man sove trygt. Efter et par dage er ens stuekammerater nogle af de bedste kammerater, som man nogensinde har haft. Det er helt tydeligt, at soldater, som er gode venner og kender hinanden, arbejder bedst sammen.”
TIL FORVENTNINGERNE
”Når man lige pludselig får uniform på, så er det klart, at der er nogle forventninger udefra, og man skal virkelig dyrke og elske de forventninger, som langsomt kommer indefra.”
Sophia Bianca Salskov Jakobsen
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – Marts 2022. Tryk her for at læse hele bladet!