Med lysten til at sprede fred og ro, holder Forsvarets godt 95 værnspræster hånden under de danske soldater. Én af dem er Jesper Blomgren, som beskedent sætter ord på vigtigheden af de opgaver, han løser, både i Danmark og udenfor landets grænser.
FELTENS SIDSTE NADVER
Middagssolen skinner fra en skyfri himmel, og de værnepligtige ved Den
Kongelige Livgarde spadserer ind i et stille og lukket terræn, hvor feltpræst Jesper Blomgren gør sig klar til dagens feltgudstjeneste. “Det giver rekrutterne noget afveksling, når jeg kommer ud og holder feltgudstjeneste,” fortæller Jesper, der i dagens anledning er trukket i uniformen. Jesper Blomgren er til daglig sognepræst, men har derudover fungeret som feltpræst siden 2007. Han er hovedsageligt tilknyttet Den Kongelige Livgarde, hvor han færdes i 2. bataljon, hvor de værnepligtige hører til. Rekrutterne placerer sig i en hestesko rundt om Jesper, hvor de kan læne sig tilbage og lytte til feltgudstjenesten, samtidig med at de får et afbræk fra den igangværende prestur.
Der er fokus på salmer, udvalgte tekststykker fra Biblen, prædiken, altergang med modtagelse af Jesus Kristi legeme og blod, velsignelse og bønner. Smilet blandt de tørstige og sultne rekrutter er ikke til at tage fejl af, da det bliver tid til altergang. Feltgudstjenesten byder på et shot af Den Kongelige Livgardes egen portvin samt en mariekiks.
Stilheden sænker sig, og fokus lander på Jesper, som stiller sig foran rekrutterne. Gennem feltgudstjenesten kommer Jesper rundt omkring, hvad der kan ligne en almindelig gudstjeneste en søndag formiddag, dog uden den sorte præstekjole og hvide pibekrave. “Mit fokus under dagens feltgudstjeneste er at motivere rekrutterne til at fortsætte det sidste halvandet døgn. De er ved at være godt presset her på fjerdedagen,” fortæller feltpræst Blomgren.
MED SOLDATER UNDER UDSENDELSE
“Lavpraktisk bliver man som feltpræst tilkoblet et hold, der skal udsendes,” fortæller Jesper, som selv har været udsendt til Afghanistan og Irak. Som feltpræst er man på lige fod med alle soldaterne, hvilket vil sige, at man sover, spiser og lever under samme vilkår. Under udsendelse er feltpræster nonkombattanter, hvilket vil sige, at de ikke må være aktive i krigen. “Vi er ikke en del af krigen og må derfor ikke udføre aktive handlinger som eksempelvis at servicere soldater, der sidder på vagt,” fortæller Jesper. Selvom feltpræster ikke er en aktiv del af krigen, så er deres betydning blandt soldaterne uundværlig. “Når vi ikke må deltage i krigen, så får vi mulighed for at fokusere på kerneopgaven som feltpræst, hvilket er samtalen, også kaldet sjælesorg,” fortæller Jesper. Feltpræster bliver især benyttet, når soldaterne kommer hjem fra en intensiv opgave og har brug for at tale med én, der kan være behjælpelig med at bearbejde hændelserne.
“Da jeg var udsendt i Afghanistan, og vi mistede en soldat, så var det min kerneopgave at håndtere den tragiske situation på den mest værdige måde” – Jesper, feltpræst
EN SMUK OG VÆRDIG AFSKED
Når alt omkring én pludselig står stille, og man mister en soldat i kamp, må man som feltpræst være det professionelle ansigt indadtil. Når en så tragisk hændelse finder sted, vil kerneopgaven for en feltpræst være at håndtere situationen på en værdig måde. “Det er vigtigt for mig, at jeg som feltpræst skal overvære et ligsyn i samarbejde med læger og militærpolitiet. Så er jeg sikker på, at det foregår under værdige forhold,” opsummerer Jesper. Derudover skal der også tages hånd om de soldater, der har mistet en kammerat. “Som feltpræst skal man placere sig det sted, det giver mening. Man skal ikke være i vejen,” fortæller Jesper. I den forbindelse er der et tæt samarbejde mellem feltpræsten og en psykolog, som i fællesskab kan tage hånd om de soldater, der har brug for ekstra støtte.
Skrevet af Sarah Sønderhøj Stub Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2022. Du kan læse hele magasinet lige her.
