Christian og Loui skifter Hæren ud med Søværnet. De har lagt kampsoldaten på hylden, og starter et nyt kapitel. De skal omskoles til sømænd, hvor de blandt andet skal blive røgdykkere. Men prøven går ikke som forventet.
EN NØDVENDIGHED
Loui og Christian har sidste dag på BTS-kurset. Efter 24 dage i Frederikshavn er de klar til at rykke ud på Søværnets enheder. Som det sidste, skal de igennem røgdykker-uddannelsens afsluttende prøve. Som røgdykker er man trænet til at slukke brand på et skib. Det er et krav for at komme ud på de sejlende enheder, at man har været på brandskolen. “Formålet er, at alle ansatte i Søværnet bør være uddannet røgdykker. Vi har ikke civile myndigheder til at hjælpe os, når vi sejler,” forklarer sergent Casper Sørensen, som er instruktør ved brandskolen i Hvims, og supplerer: “ I dag skal de igennem en større brandøvelse. De bliver udsat for en masse varme, røg og ild i en større skala.
DER ER EN RIGTIG HØJ INDLÆRINGSKURVE
Når man omskoles fra Hæren eller Flyvevåbnet til Søværnet, skal man have nogle bestemte Q’er for at kunne være ombord på Søværnets skibe. Det er blandt andet røgdykkeruddannelsen, RE/FA (Redningsmidler og Fartøjer), militær optræden og sømandsskab. Kursisterne skal tale samme sprog, når de bliver en del af besætningen. Man skal vide, hvordan man skal agere ud fra forskellige situationer, som for eksempel brand eller havari på et andet skib. Derfor er det et krav, at af personale på Søværnets enheder har de Q’er.
DET BRÆNDER
Christian og Loui gør sig klar. De skal igennem brandprøven sammen. Deres åndedræt danner en hvid damp ved siden af den mørke røg, der svæver ud af skibsskroget. Den er helt sort, misfarvet af sod, som gennem tiden har sat sig på skotterne. Christian og Loui tager deres brandudstyr på. Varmen stiger, udstyret sidder tæt og skal skærme dem fra den ild og de flammer, de vil møde om lidt. På ryggen af dem hænger den tunge luftflaske, der skal gi
Hvis man går og gemmer på noget, for eksempel klaustrofobi, opdager vi det ikke, før det er for sent– Casper, instruktør ved brandskolen
Man ser tydeligt deres øjne igennem glasset. Der er fokus, og de skal løse opgaven nu. De går op ad lejderen og ned i skibet. Der er helt mørkt. Varmen bider sig ind i dragten, og de er ikke i tvivl om, at det brænder. De vender og drejer sig, alt er sort. De skal orientere sig langs siderne, men mister man først grebet, mister man stedsansen. For når alle sanser bliver påvirket, kan man ikke gøre andet end at prøve sig frem. “1 åbner lugen!” råber forreste mand. “1 åbner lugen,” bliver der gentaget af bagerste mand. Varmen bliver intens, lyset blænder i øjnene, og uden at vide det, står Christian og Loui omringet af flammer. Brandslangen bliver indsat, og vandet sprøjter mod den livlige ild. Der kommer en tæt sky, vandet fordamper, men med nok vand formår Christian og Loui at slukke den første brand. Nu er der tre igen. Det kræver nøje kommunikation og orientering at løse opgaven. “I dag er der afslutningsprøve. Vi fik at vide, at der ikke er personer, men der er flere brænde derinde,” fortæller Loui. Opgaven lød på at slukke de fire brande i forskellige rum af “skibet”.
“DET ER NEMMERE SAGT END GJORT”
Christian og Loui kommer ud af den sidste luge. Røgen har langsomt lagt sig, for al ild er slukket. Deres øjne er ikke til at se igennem glasset på maskerne. Alt er sodet til, og man er ikke i tvivl om, hvad de lige har været igennem. For Christian og Loui gik prøven ikke stille for sig, for i praksis ser det ikke ud, som man forestillede sig inden. Her kan man ikke se noget. “Det er nemmere sagt end gjort,” fortæller Christian, da han tænker tilbage på prøven. Deres første runde går ikke som forventet inde i ilden, og de får at vide, at de har dumpet prøven, men hvis de har mod på det, må de tage en runde til. “Vi giver eleverne på brandskolen en chance til, hvis de dumper.
Jeg har været i Hæren i tre år og trængte til at prøve noget nyt. Jeg vil helt klart anbefale Søværnet, hvis man går og overvejer det– Loui, tidligere overkonstabel i Hæren
KURS MOD EN NY HVERDAG
“Jeg har virkelig lært meget og er blevet klædt godt på til at sejle i Søværnet. Det går hurtigt, men der er også en høj indlæringskurve,” forklarer Loui. Han er ansat som dæksgast på inspektionsskibene i Nordatlanten. Inden han søgte i Søværnet, var Loui i Hæren som overkonstabel. “Jeg var udsendt i Letland og var træt af, hvor jeg var. Jeg havde brug for at komme videre, enten civilt eller i Forsvaret, og så blev jeg hvervet af venner, som har talt godt om livet til søs,” fortæller Loui. Hans kollega Christian kommer ligesom Loui fra Hæren og har aftjent sin værnepligt i Livgarden. “Jeg blev også hvervet af familie og venner i Søværnet, men jeg blev også bidt af ideen om at arbejde for Søværnet. Det er en rigtig god arbejdsplads,” fortæller Christian.
Skrevet af Caroline Amalie Dittweiler
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2023. Du kan læse hele magasinet lige her.