Med værnepligten som startskud sætter tre konstabelelever fra Føringsstøtteregimentet i Fredericia ord på, hvordan det er at gå fra menig til konstabelelev, og vejen hertil. Læs med, måske det fanger din interesse for at tage skridtet videre mod en karriere i Forsvaret?
FRA VÆRNEPLIGTIG TIL KONSTABELELEV
Det, som mærkbart skiller HRU’en fra HBU’en, er den frihed under ansvar, som man får tidligt i tjenesten. “Vi har for eksempel kun stueeftersyn et par gange om ugen. Det er heller ikke altid, at vi skal lave våbenkontrol, da befalingsmændene stoler på os. Men hvis vi misbruger den tillid, så klapper fælden,” fortæller Rafiq.
”Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil være soldat,” fortæller Rafiq, som er konstabelelev ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia. Han aftjente sin værnepligt ved Dansk Artilleriregiment og gik herefter civil i et år, hvor han i dén grad fik bekræftet, at det civile liv ikke var noget for ham. Det er dog ikke altid, at alle er lige afklarede om, hvorvidt man ønsker at gøre karriere i Forsvaret. “Jeg havde ikke regnet med, at værnepligten ville fange min interesse, men efter kort tid fandt jeg ud af, at det er lige mig,” fortæller Matthisson, som også er konstabelelev ved Føringsstøtteregimentet. Han aftjente sin værnepligt her ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia, hvor han nu er konstabelelev.
“Kammeratskabet er den største drivfaktor i HRU’en. Det er de personer, som du går igennem alle op- og nedture med.”
– Rafiq, konstabelelev
Selvom der endnu ikke er det samme antal kvinder i HRU’en som i HBU’en, så har det ikke sat en stopper for at gøre karriere for konstabelelev Hansen. “Jeg kunne mærke efter værnepligten, at der var en dør, der ikke var blevet lukket. Derfor valgte jeg at søge ind i Forsvaret igen,” fortæller Hansen med et smil på læben. Hun gik civil i et halvt års tid efter endt værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Nu er hun kommet til Føringsstøtteregimentet, hvor hun håber, at dette kan fange hendes interesse. “Jeg blev hurtigt afklaret omkring, at jeg ikke var så meget til kamptropperne. Jeg havde brug for noget afveksling fra den grønne tjeneste. Derfor takkede jeg ja til en plads her i Fredericia,” fortæller Hansen.
MED MULIGHED FOR AT BYGGE OVENPÅ SIN VÆRNEPLIGT
”Hvis du synes, at værnepligten er fed, og har et ønske om at fordybe dig mere, så skal du helt sikkert tage en HRU,” fortæller Matthisson. Man kan fordybe sig yderligere i HBU’ens basisfag, for det er i HRU’en, at man får tid til at dygtiggøre sig. Med ekstra fokus på GMU’en, Grundlæggende Militæruddannelse, fylder både SKYT og SKUD mere, end eleverne havde forestillet sig. Når GMU’en er afsluttet efter godt fire måneder, starter funktionsuddannelsen. Her skal eleverne blive klogere på, hvad Føringsstøtteregimentet rent faktisk står for. Der bliver lagt vægt på det mere tekniske i form af eksempelvis paraboler. Herudover vil der også blive indført fag som TSE, Taktisk Sanitetstjenste for Enkeltmand, hvor der vil være ekstra fokus på skudsår og voldsomme blødninger.
TØR DU TAGE SKRIDTET VIDERE?
“Hvis du går med den mindste tanke om at tage en HRU, så gør det!” siger Hansen, som ikke var afklaret i værnepligten om, hvorvidt hun ønskede at søge videre i Forsvaret eller ej. I dag priser hun sig lykkelig over alle de oplevelser, som hun allerede har fået i HRU’en. Der er en generel enighed blandt de ovennævnte konstabelelever om, at hvis man synes HBU’en er fed og gik alt for stærk, så er HRU’en helt sikkert noget for én. “Det, jeg blandt andet kommer til at tage med mig fra HRU’en, er de relationer og redskaber, jeg har fået med i bagagen. Det er noget, jeg vil have gavn af resten af livet,” opsummerer konstabelelev Hansen, som glæder sig til at starte på funktionsuddannelsen, der ligger lige rundt om hjørnet.
Skrevet af Sarah Sønderhøj Stub Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2022. Du kan læse hele magasinet lige her.