Som dirigenten i et orkester, er en JTAC altafgørende for rytmen på slagmarken. Når luftstøtten skal spille sammen med enhederne på jorden, kræver det et enormt overblik at dirigere flyet mod sit mål. I en nær fremtid skal JTAC-eleven CAL ligge side om side med kamptropperne i skudlinjen og svinger taktstokken, vel vidende at hans beslutninger kan have fatale konsekvenser for ham selv og hans omgivelser.
Kamptræning hvor kragerne vender
”Airplane is ready!”, lyder det i CALs headset. Klarmeldingen kommer fra en tidligere F-16-pilot, der sidder hævet over det uvejr, som CAL og de øvrige JTAC-elever i øjeblikket kæmper med. De har for en stund forladt de mørke lokaler på Flyvestation Karup, der danner rammerne om den ni uger lange JTAC-uddannelse og årligt udklækker omkring otte JTACs på tværs af enheder i Hæren og specialstyrkerne. Sammen er de flygtet ud, hvor kragerne vender, for at finde den ideelle træningsbane til deres håndværk. I de idylliske omgivelser bryder en bakketop med det ellers flade landskab. I disse luftlag har de otte Vikings, som er JTAC-elevernes callsign under kurset, mulighed for at have det fulde overblik over de fredelige gårde og marker, der denne eftermiddag er blevet omdannet til en nådesløs krigszone.
Da NATO-piloternes fællessprog er engelsk, foregår uddannelsen ligeledes på engelsk. Så er JTAC rustet til at få en fransk pilot i røret på internationale øvelser.
Et talent ud over det sædvanlige
Selvom det er seks år siden, at CAL aftjente sin værnepligt hos Telegrafregimentet i Fredericia, er han den Viking med færrest års militærtjeneste med ophold hos Gardehusarregimentet på Bornholm og siden Hærens Officersskole. Da han efter et par år på skolebænken skulle tilbage i felten med sin nye titel som premierløjtnant, stod han over for et svært valg. ”Valget stod mellem at tage tilbage til Bornholm eller at søge nye udfordringer hos det Danske Artilleriregiment i Oksbøl. Og med de teknologier, jeg kunne få lov at arbejde med i hos Artilleriregimentet, faldt valget på dem,” forklarer CAL og medgiver, at hans interesse for våbenteknologier også er grunden til, at han i dag ligger drivvåd på en bakketop i den nordjyske sandjord. Til fælles har de otte Vikings viljen til at udvikle nye kompetencer og et unikt talent for håndværket, som man ikke kan træne sig til. ”Når instruktørerne og deltagerne viser vilje, er der en vej, hvis altså man har talentet,” forklarer CAL med en seriøsitet i stemmen, der afslører, at selvom man besidder potentialet, bliver man ikke JTAC, hvis ikke man lægger den rette indsats for dagen.
Efter de ni ugers grunduddannelse venter der CAL halvandet års funktionsuddannelse hjemme i sin enhed hos Danske Artilleriregiment.
Flyvestationens outsidere
Netop det daglige præstationspres er ifølge kursusleder og JTAC-evaluator Carsten Olsen grunden til, at både jægersoldater og frømænd vælger at tage turen til denne nedslidte afkrog af Flyvestation Karup. ”Jeg oplever at det, der tænder JTAC-elever er, at du ikke bare skal præstere tilstedeværelse. Du skal rent faktisk bestå. Hvis ikke du klarer cuttet hver dag, forlader du kurset, for vi kan ikke have, at man kaster en bombe i hovedet på de forkerte folk,” forklarer han. Sammen udgør han med sit instruktørteam en helt unik del af Flyvevåbnet. ”Vi er dem, de andre ikke vil lege med,” siger han med et skævt smil. Hos dem er den grønne flyverdragt og cockpittets stilhed skiftet ud med kompas, kampstøvler og drønet fra 500 kg flybomber, der rammer de udpegede mål med millimeterpræcision. ”De mennesker, der kommer her, er ikke bare gode soldater. De har nogle helt særlige evner,” fortæller han og uddyber. ”Fra det øjeblik, et mål bliver nomineret af Ground Force Commander, og JTAC udpeger det, til piloten har sendt et passende våben mod målet, skal der gå få minutter. Og vigtigst af alt skal man være i stand til at gøre det, mens man ligger i en grøft og er under beskydning – det er dér, en JTAC adskiller sig fra mængden.”
Som en vigtig del af den praktiske træning benyttes JTAC-simulatoren. Her kan eleverne oprette forbindelse til F-16 piloterne i Skrydstrup og øve deres håndværk.
Fra feltens mudder til flyverjysk
Efterhånden som flyveren løsriver sig fra sit skjul bag regnbygerne, står det klart for CAL, at han skal levere en kraftpræstation. Opgaven er simpel. Ved at pejle efter huse, træer og T-kryds i terrænet skal han lede piloten hen til det fjendtlige mål, der skal bombes – et såkaldt talk-on. Som forberedelse til opgaven har CAL ligget trykket mod det våde underlag i et håb om at finde læ for vinden og arbejdsro til at få indtegnet de nødvendige linjer på kortet. ”Som regel kan jeg høre flyverens summen, lige idét jeg føler, at jeg er nogenlunde færdig med planlægningen. Men der er altid noget at optimere,” siger han. Efter en times planlægning, hvor målet og ruten dertil er blevet indtegnet på kortet, skal han nu vise, at han kan holde fokus i den piskende regn. ”T-junction is your anchor point,” melder CAL over radionettet og har med udgangspunkt i et T-kryds påbegyndt et samarbejde med sin pilot, der kunne rumme ildkraft nok til at jævne en af områdets fredsommelige gårde med jorden på et splitsekund. De uskyldige landmænd og deres husdyr kan dog ånde lettede op – dagens øvelse handler udelukkende om at træne den kommunikation mellem pilot og JTAC, der er altafgørende, når der er behov for CAS (Close Air Support) i kampsituationer. ”JTACs arbejder med jordenhederne, men han skal samtidigt kunne snakke flyverjysk,” opsummerer Carsten Olsen enkelt, selvom han udmærket er klar over, at det kræver mange ugers intensiv træning at komme dertil.
Deltagerne bliver hvervet blandt soldater, der har haft deres fødder solidt plantet i feltens mudder, og de højtflyvende udtryk er derfor et fremmedsprog, der skal indøves.
Primadonna-piloter
Midt i CAL og pilotens ellers velfungerende samarbejde opstår pludselig et problem. ”Negative, it’s not on my map!”, lyder det smånervøst fra CAL. Piloten er af uforklarlige årsager endt ved et vejkryds, der ikke fremgår på CALs kort, og han er nu nødt til at indtegne en ny rute på det blafrende kort, samtidig med at han skal lede piloten tilbage til det forrige udgangspunkt. ”I disse situationer handler det om at arbejde hurtigt ud fra et nyt sted og lave en plan B. Man må ikke være stædig. Piloten har lov til at være primadonna, og du er nødt til at kigge indad og finde ud af, hvad du gjorde forkert,” forklarer han med stor selvindsigt og uddyber ”Der er ikke tid til at være frustreret. Du må tage dine frustrationer og lægge om i rygsækken og arbejde videre,” Han ved godt, at den bakketop, han ligger på i dag, kun er begyndelsen på det bjerg, der skal bestiges, inden han kan kalde sig JTAC.
Der investeres mange kræfter i at indtegne pilotens rute nøjagtigt på kortet.
Overblikket ligger i detaljen
Under øvelsen er det tydeligt, at potentiale og kompetencer kun udgør fundamentet for den indsats, de yder. At kunne holde fuldt fokus på opgaven i timevis, mens regnen skyller ned, og trætheden rammer efter en hård dag, vidner om den rette holdning. Ifølge Carsten Olsen er dette mindst lige så vigtig som selve potentialet. ”Vi kan godt have en, der besidder talentet, men hvis ikke han har holdningen, skal han finde et andet sted at være,” fortæller han og pointerer, at denne holdning også skal gøre sig gældende, når terrænet skiftes ud med teorilokalet. Lige så dygtig man skal være til at holde overblik over helheden, lige så god skal man være til at fordybe sig i de mindste detaljer, og denne fordybelse finder CAL mindst lige så medrivende som den praktiske træning. ”At få lov at fordybe sig fagligt i nogle fede maskiner er virkelig fedt, men også udfordrende,” fortæller han, ”Det er ikke unormalt, at man sidder to timer efter undervisningen, bare for at repetere.” Som JTAC skal man have styr på udstyrets mindste detaljer, lige fra indstilling af lysstyrken i displayet på deres lasermarkør, til viden om, hvilke bomber der egner sig til de forskellige opgaver. ”På uddannelsen har de skåret alt det fra, der ikke er vigtigt. Så du bliver nødt til at suge alt til dig og vide, at alt er vigtigt,” forklarer CAL, der understreger, at de mange detaljer til sidst samles til det altafgørende helhedsbillede.
Som en del af optagelsesprøven skal JTACs igennem de samme kognitive tests som piloterne. Testene skal sikre, at de kommende Vikings har de mentale egenskaber, det kræver at blive JTAC.
Et splitsekunds nydelse
Til CALs store lettelse kan han se piloten nærme sig sit mål. Hans plan B er blevet eksekveret til perfektion, og frustrationerne, der tidligere var blevet holdt inde, letter nu langsomt fra hans våde rygsæk. ”The western building is your target!”, melder CAL, der med ro i stemmen holder fokus til det sidste. Nu er der kun tilbage at holde vejret og vente i spænding på, om piloten har forstået hans instrukser. ”The building is on fire, mission successful!”, lyder det forløsende over radionettet. CAL kan nu tørre den salte blanding af sved og regnvand af panden for et splitsekund at nyde den vellykkede øvelse. I horisonten venter de otte Vikings spændende oplevelser i den flyveverden, de aldrig havde regnet med at blive så vigtig en del af.
Flyver-ordbog
JTAC- Joint Terminal Attack Controller
Er ansvarlig for at koordinere luftstøtten med landstyrkernes bevægelse, så kampen bliver gennemført efter GFCs (Ground Force Commander) hensigter. Derudover skal han udpege de fjendtlige mål og i samarbejde med piloten levere den ønskede ildkraft – er der ingen JTAC, falder der ingen bomber fra flyet. Som JTAC kan man videreuddanne sig til JTAC-instructor og senere JTAC-evaluator. Han gennemfører den årlige kontrol af den enkelte JTAC, der hele tiden skal bestå evalueringerne for ikke at miste sit JTAC-certifikat.
CAS – Close Air Support
Den luftstøtte, man sætter ind på kamppladsen, når tingene spidser til, og der er behov for at smide en bombe på et fjendtligt mål. CAS udføres i et samspil mellem GFC, JTAC og pilot. JTAC har via flyets sensorer og mange radionet et stort overblik og er i stand til at oplyse GFC om potentielle trusler mod enheden, der træffer den endelige beslutning om hvor bomberne skal falde.
Mikkel Ahle Høgh
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – August 2020. Tryk her for at læse hele bladet!
