Pak basis, rygsæk og sløring væk, for Søværnets værnepligtige går planken ud, når skibet går ned. Opgaven er klar: De skal redde sig selv og deres kammerater væk fra skibet, inden det er for sent.
“DET VAR HELT SORT, OG MAN KUNNE IKKE SE NOGET SOM HELST”
I Frederikshavn står 1. deling spændt og venter på, at alarmen går i banjerummet, hvor de opholder sig. De ved, at inden længe skal de handle ud fra det, de har lært, for at få deres Q i RE/FA, Redningsmidler og Fartøjstjeneste. “RE/FA handler ikke kun om at kunne evakuere sig selv fra skibet, men det handler i lige så høj grad om brugen af redningsmidlerne. Man skal kunne samle sin egen redningsvest, tage den på, tage rednings- og fartøjsdragt på samt lære, hvordan man kan justere redskaberne,” fortæller Bo, underviser i Redningsmidler og Fartøjstjeneste, RE/FA. Alarmen lyder, og det giver et sæt i flere af de værnepligtige. På en lang kolonne bevæger de sig op ad trappen og ind i svømmehallen. Oppe ad trappen er der bælgmørkt. Det er umuligt at se noget, alt lyset er slukket, hallen er fyldt med en tyk røg, og sanserne bliver sat på prøve. “Det var meget mørkere, end jeg havde regnet med. Det var helt sort, og man kunne ikke se noget som helst. Da vi skulle have dragter på, kunne vi heller ikke se noget. Det var uden dit syn, så man måtte bruge de andre sanser,” fortæller Søren, som er værnepligtig.
“Jeg glæder mig til at tage alle de her midler i brug, som vi har lært undervejs. Vi bruger dem i den virkelige verden under sejlads”
– Levent, værnepligtig i Søværnet
Lyden fra det brusende bølgebassin kombineret med de høje tordenskrald fra højtalerne, lysglimtene fra lamperne samt vindblæseren, der kører på fuldt skrald, er alt sammen med til at give et realistisk billede af det miljø, de kan forvente ude på havet. Bag den opstillede skibsside ligger redningsdragterne og redningsvestene klar på række, så hver person ved, hvor deres egen er placeret. For første gang skal de værnepligtige påtage de to redningsmidler i mørke, for hvis skibet er ved at gå ned, er der ikke garanteret nogen former for lys på åbent hav.
I STORMVEJRET GÅR DE PLANKEN UD
På kort tid får flådeholdene korrekt iført sig redningsmidlerne og står nu klar til at springe fra skibet. På tre minutter skal de værnepligtige kunne stå i en redningsdragt og redningsvest. “Hellere at du står i hallen og har problemer med at tage det på, end hvis du står på et skib, der er ved at synke, og skal have din redningsdragt på. Så er det bedre, at du har gjort det under rolige forhold, så er chancen større for, at du kan gøre det under ikke så rolige forhold,” fortæller Bo. Flådeholdet står samlet på træningsbassinets tre-meter-repos. Kommandoen lyder: ”Med højre hånd, blæs vesten.” På få sekunder kan man høre lyden af redningsveste, der bliver pustet op, og nu er de klar til at kunne flyde i det blæsende bølgebassin. ”Frem til kanten,” lyder det, og de værnepligtige træder frem til skibskanten. De begiver sig forsigtigt ud mod skibssiden. Frygten for at falde i før kammeraterne afspejler sig ved faste greb rundt om gelænderet. Det simulerede miljø har svækket udsynet så meget, at det er umuligt at se vandoverfladen fra tre meters højde. Alle mand står nu klar og afventer blot den sidste del af kommandoen. “Fat vesten, klar, spring!” råber flådelederen, og med et skridt træder flådeholdet ud i luften. Tiden, der går, før de rammer bølgebassinet, er længere end forventet. ’Plask’, og det næste, de hører, er flådelederens råb: ”Dan kæde, dan kæde, dan kæde!” To af de værnepligtige ligger afsides, så nu handler det om, at de to dele af flådeholdet finder hinanden, inden afstanden bliver kritisk. Efter en hård kamp mod det barske miljø bliver kæden samlet, og få meter derfra ligger deres redningsflåde. En redningsflåde er et slags flydende telt, der bliver brugt til at redde liv på åbent hav. Flåden indeholder en flådepakke med pagajer, nødproviant, førstehjælpskit m.m. Flådeholdet får i en lang kæde svømmet over til redningsflåden, hvor de nu i samarbejde skal få hinanden op i flåden.
FEM METER OVER VANDETS OVERFLADE
Instruksen lyder: ”I skal få flåden over til skibssiden, vende den 180 grader og kravle fem meter op ad entringsnettet.” Bølgerne gør det svært at nå frem til skibssiden, og flåden kommer længere og længere væk. To mand vælger at hoppe i bassinet igen for at skubbe flåden i den rigtige retning. Men det handler om at holde godt fast, for ellers kan det give en potentielt farlig situation, hvis de kommer væk fra flåden. Syren i benene er ved at melde sig hos de to, der prøver at skubbe flåden i den rigtige retning.
“Det er det, der er fedt ved Søværnet. Vi kan faktisk bruge det, vi lærer i værnepligten, sammenlignet med værnepligtige i Hæren, som ikke bliver udsendt under deres værnepligt”
– Levent, værnepligtig i Søværnet
“Begynd at drej mod venstre,” lyder det inde fra flåden. Skibssiden er næsten inden for rækkevidde, og flåden skal derfor vendes den korrekte vej, så alle mand kan komme sikkert fra flåden og over til entringsnettet. Med bølgerne, der modarbejder den korrekte rotation, får de værnepligtige fat i nettet fra flåden, og kan derfra være behjælpelige med at få den korrekte vinkel på flåden. To mand holder flåden tæt op ad skibssiden med et fast greb om nettet, så bølgerne ikke skubber dem væk igen.
SLUTSPURTEN ER SAT IND
“Alle mand op ad nettet!” bliver der råbt. Nu handler det om at få alle mand op ad nettet for at kunne fuldføre prøven. De to første mand bliver sendt af sted, og det er ikke nogen let manøvre. Redningsdragten er ikke en fordel at have på, når der ikke er meget plads at sætte sine fødder på. Men de giver ikke op, og efter kort tids kamp står de to første oppe på reposen, og meldingen bliver råbt: “Fri af lejder.” Kommandoen giver tegn til, at de to næste i flåden må iværksætte manøvren. 19 mand har kæmpet sig op ad nettet, og sidste mand sætter nu foden på reposen, og prøven har nået sin afslutning. Nu er de klar til at afprøve bjærgningsrullen i den virkelige verden.
KAMPEN MOD BØLGERNE
På Flådestation Frederikshavn er de værnepligtige gået ombord på inspektionsskibet Hvidbjørnen, der ligger til kaj. Højt oppe på helikopterdækket står de værnepligtige klar med vind i ansigtet. Alarmen lyder, og de skal nu på tre minutter stille i redningsdragt og redningsvest. I flådeholdene skal de sammen gå hen til skibssiden og udføre kommandoen for evakuering af skibet. En motorgummibåd er blevet sat i vandet for at fræse rundt og lave bølger i havnen. Flådeholdet tager et skridt ud i luften, og fra knap fem meters
højde går To mand holder flåden tæt op ad skibssiden med et fast greb om nettet, så bølgerne ikke skubber dem væk igen.
EN AFTEN I DET UVISSE
I løbet af aftenen skal de værnepligtige opholde sig i flåden uden at vide præcis, hvornår de bliver trukket i land igen. “De skal ud og sidde i en redningsflåde i x antal timer. De skal lige kunne mærke det uvisse, og at man ikke ved, hvor lang tid man skal vente på hjælp,” fortæller Bo. Mørket falder på, og rundt om flåden suser vinden forbi dem, mens de flyder rundt blandt de store krigsskibe en kold februaraften. De ved, at de må holde ud for at kunne bestå faget. Når aftenen er omme, er de et skridt tættere på at komme ud og sejle i de sidste uger af deres værnepligt.
Skrevet af Sarah Sønderhøj Stub Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – April 2023. Du kan læse hele magasinet lige her.