De værnepligtige hos Livgarden bliver først rigtige gardere, når de har gennemført den hårde og berygtede REX-tur. Dette er en tur, som presser dem helt ud til det yderste, hvor det bliver tydeligt at se, hvad en garder er lavet af.

Stilheden før stormen

De sidste menige har endelig indfundet sig på den solrige græsmark, hvor duggen endnu ikke har løftet sig. Det er en lun sommermorgen i juni, og efter fire dage i felten har Livgardens værnepligtige afsluttet det sidste orienteringsløb, som leder op til den afsluttende udfordring: Indpassagen.

Der er stille blandt de 32 grupper, som udgør Livgardens omtrent 400 værnepligtige. De har i de seneste tre måneder været igennem den grønne tjeneste med mudder, terræn og fjendemeldinger. Det er om lidt, de kan se frem til den blå tjeneste som vagt på Amalienborg, hvor de starter den første måned med at træne eksercits.

UFORUDSETE HÆNDELSER

Startskuddet er skudt i gang for det første hold, og de forsvinder hurtigt ind i skovens åbning. Det går stærkt. Rigtig stærkt.

”Det hele handler om sammenholdet. Jeg ville aldrig nogensinde kunne have gennemført det her alene” – MG Mortensen

“YEEAAH!!” udbryder en rekrut efterfulgt af en høj skudsalve fra skovkanten. Det er et TMG, der gemmer sig ikke langt fra de brave krigere, som lige nu kæmper sig gennem et stort vandhul under pigtråden, der ligger tæt på vandoverfladen.

KAMPEN OM REX

Det er ikke uden motivation, at de kommende gardere kæmper sig igennem denne hårde øvelse. Hele REX-turen igennem er nemlig præget af ét enkelt lille stykke materiel, som er placeret i deres brystlomme.

Det er REX’et, som de værnepligtige bærer rundt på, så de altid har deres største motivation nær deres hjerte. Det er dette navnetræk, der gør, at de kan finde den ekstra energi, der skal til for at klare den næste udfordring.

EN GRUPPE MOD ALLE ODDS

Menig Lytzen, menig Mortensen og deres gruppe er udnævnt som en af de grupper, der klarede sig bedst på REX-turen.

“Vi havde ikke rigtig set det komme, da vi altid kaldte os hyggegruppen,” siger Mortensen. “Vi ville ikke gå efter tiden, men vi ville bare komme igennem som et hold.“ Det var sammenholdet i opgaven, der gjorde, at Mortensen og Lytzens gruppe var dem, der trods deres egne forventninger klarede sig bedst.

”Vores befalingsmænd var ikke helt tilfredse, da vi startede indpassagen, idet de sagde, at vi skulle fokusere på ren tid,” siger Lytzen med et kækt smil på læben. Mortensen og Lytzen sidder ved siden af hinanden på den store græsplæne, der er omkranset af cindersbanen, og de smiler begge af deres sergenters udtalelse.

“VI GØR DET HER SOM ET HOLD!”

I det fjerne kan man høre skudsalver. Menig Lytzen og menig Mortensens gruppe møver sig alle under en kampvogn.

Et kæmpe brag bryder igennem, og en rekrut råber: “GRUPPEFØREREN ER FALDET!” Alle i gruppen vender sig om og ser deres gruppefører ligge på jorden. De fatter hurtigt en båre og får sammen gruppeføreren op på den. I takt begynder de at gå fremad med beslutsomme miner: “1… 2… 3… 4… 1… 2… 3…”

Menig Mortensen og Lytzen sidder efterfølgende sammen og reflekterer: “Det var nok det hårdeste på turen. For der fik man jo lige 100 kilo ekstra på,” siger Mortensen, som er bravo i gruppen.

“Ja, så det handler om at kende hinandens styrker og svagheder og arbejde ud fra det,” siger menig Lytzen og fortsætter, “for vi havde lagt en taktik, hvor vi erkendte, hvem der var de mindre stærke, og hvem der var de stærke i gruppen, og så kunne vi bruge det aktivt under hele indpassagen.”

VILJEN VISER VEJEN

En efter en kommer de udmattede og trætte grupper ind på den store plads, hvor befalingsmænd og gardere står og tager imod dem. Nu er de ikke længere rekrutter. Nu kan de kalde sig gardere.

Deres kammerater tager imod dem med deres gevær om skulderen og højtråbende lykønskninger. ”Det hele handler om sammenholdet. Jeg ville ALDRIG nogensinde kunne have gennemført det her alene. Man er sammen om at have det helt ad helvedes til,” fortæller Mortensen med et stort smil på læben.

Nu kan alle rekrutterne glæde sig til en stolt tjeneste som gardere for dronningen. Deres vilje viser vejen, og derfor gør de sig fortjent til REX’et, som ligger varmt i deres brystlomme.

Lise Wenger Rosenwanger

Artiklen er udgivet i SOLDATEN – September 2021. Tryk her for at læse hele bladet!

You may also like

Hæren

Bevogtning på Bornholm

Mens specialoperationsstyrkesoldater løber frem og tilbage, står de værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron ...

Comments are closed.

More in Hæren