Overvind bidende kulde med Opklaringsbataljonen
Hvordan klarer man sig i fjendeland uden den basale ud- rustning, som en kampsoldat altid har med i felten? Hvad gør man, hvis man mister sin rygsæk og står tilbage med sig selv, sine kammerater og sit våben? Det har de nye konstabelelever fra Opklaringsbataljonen på Bornholm afprøvet på egen krop.
I alternative sheltere ligger grupperne spredt ud over skoven. De ligger så tæt, at de kan mærke hinandens varme ånde i nakken. Uden sovepose og lig- geunderlag er deres kropsvarme det eneste, der kan holde kulden på afstand en kold nat i januar.
Skoven er knap vågnet, før alle 70 konstabelelever fra 7. og 8. deling samles. De løber en tur for at få varmen, og herefter starter undervisningen. Dagens pensum: Hvad gør man, hvis man falder i vandet og ikke har andet tøj end det, der nu er drivvådt?
“Selvom jeres tøj er vådt, så beskytter det stadig mod kulden. Start med at tage tøjet af på overkroppen, og vrid så meget vand ud af det, I kan. Tag det våde tøj på igen, inden I fortsætter nedad,” forklarer øvelseslederen.
Teorien er på plads. HRU’erne går mod havet, og på øvelseslederens kommando går de arm i arm ud i Østersøen. De vender sig mod land, og på endnu en kommando lægger de sig ned i de iskolde bølger, som omgiver Danmark i januar måned.
Gardehusarregimentets 3. bataljon, der holder til på Almegårds Kaserne på Bornholm, er bemandet af opklaringssoldater – også kaldet spejderenheder. Opklaringssoldater deltager i kampen helt fremme og gerne bag fjendens linjer. Opgaven er at opklare, hvem fjenden er, hvilke våben de har, og hvor mange de er. Spejderenhedens efterretninger og deres viden om fjenden kan potentielt ændre udfaldet i en krig.
Feltkundskab eller FEKU, som det kaldes i daglig tale, er en disciplin, som alle soldater undervises i. På Bornholm er det dog særlig vigtigt med gode evner i faget. På den “forkerte” side af fronten er der ingen hjælp at hente. “De lærer at klare sig under de værste omstændigheder,” fortæller øvelseslederen og fortsætter: “De skal kunne overleve, hvis de mister deres rygsæk, møder fjenden eller bliver splittet fra hinanden.”
“De lærer at klare sig under de værste omstændigheder.”
– Øvelsesleder
I ØSTERSØENS VOLD
Tilbage i bølgerne har HRU’erne ligget i det kolde vand et par minutter, da øvelseslederen beder dem rejse sig. Lettelsen over, at tiden i vandet snart er overstået, lyser ud af deres øjne! Om lidt kan de få varmen igen. “Husk nu på, at jeg ikke lader jer gøre noget, som jeg ikke selv har prøvet på egen krop, ” råber øvelseslederen og forsøger at overdøve de larmende bølger. Men de får ikke lov til at komme op af vandet. I stedet beder øvelseslederen dem lægge sig ned igen. Bølgerne skvulper endnu en gang ind over dem. Ansigterne forsvinder gentagne gange i vandet for at dukke op igen få sekunder efter. Luft ind, luft ud.
Instruktørerne står på stranden og holder øje med dem. Selv på afstand er det tydeligt, at flere konstabelelever er fjerne i blikket. Arm i arm danner soldater- ne en mur mod bølgerne. Var det ikke for armkrogen, havde flere måske tabt kampen mod egne overlevelsesinstinkter og trangen til at rejse sig.
Efter fem minutter får de lov til at rejse sig og komme ud af de kolde bølger. De løber op på stranden, hopper op og ned, basker med armene og ryster ustyrligt på skulderne.
“Stå stille! Lad være med at hoppe. Mærk, hvordan jeres krop arbejder, hvordan den brænder for at få varmen,” lyder en gennemtrængende stemme fra øvelseslederen. Her står de nogle minut- ter og mærker kroppen i beredskab.
“Mærk, hvordan jeres krop arbejder, hvordan den brænder for at få varmen.”
– Øvelseslederen
KAMPEN MOD KULDEN
Ved hver deres shelter samles grupper- ne. Nu skal de omsætte teorien til praksis. De næste timer er altafgørende for at genopbygge kampkraft og vende den kurve, deres krop lige nu er på vej ned ad. De tager det våde tøj af overkroppen og vrider så meget vand ud som muligt. Derefter tager de det våde tøj på igen, præcis som de har lært. Med stivfrosne fingre forsøger flere uden held at få ild i tændbriketten. Med følelsesløse fingre er det en næsten umulig opgave, men efter lidt tid lykkes det. Én efter én finder de sig tilrette under hver sin alternative finske sauna. Mens soldaterne er udvidende om, hvordan de om få timer skal slå ihjel, slagte og tilberede deres egen mad, falder skoven til ro. Alle mand hver for sig. Fokus på at få varmen.
Skrevet af Louise Maegaard
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
