Kronprins Christian fyldte 18 år, dronning Margrethe afholdt sin sidste nytårskur som regent, og Kong Frederik blev udråbt. Hundredtusindvis har på skærmen fulgt de royale arrangementer, og husar Hinge har været med til det hele. Værnepligtige ved Hesteskadronen er afgørende, når kongehusets ceremonielle opgaver løses.
Rank og opmærksom står husaren i blå galla, mens store heste vrinsker afdæmpet bag hende. “I Gardehusarregimentet bruger vi bynavne, så her hedder jeg Hinge.”
Uniformen og omgivelserne i De Kongelige Stalde aftvinger en vis respekt, men husar Hinge, der til fornavn hedder Louise, smiler imødekommende. Omkring os fører andre husarer sig smidigt mellem boksene, mens de strigler, opsadler, plejer og fejer. De stresser ikke, for det mærker hestene.
I dag, den 4. januar, afholder H. M. Dronning Margrethe nyt- årskur, hvor Hesteskadronen traditionen tro har til opgave at eskortere dronningen til og fra Christiansborg. Det er dronningens sidste nytårskur som Danmarks regent, og politiet forventer flere mennesker på gaden end nogensinde før. Eskorten må ikke gå galt.
De værnepligtige er stået op klokken 04:30 for at blive klar til dagens ridning. ”Det er meget unikt. Og også meget hårdt. Det skal man ikke tage fejl af,” siger husar Hinge og fortsætter: ”Dagene på udenbys ture er ret intense og lange.” Tidlige morgener og sene aftener til trods har kongehuset stillet en opgave. Og den skal løses.
“Det er meget unikt. Og også meget hårdt. Det skal man ikke tage fejl af”
– Husar Hinge
SOLDATER TIL HEST
Hesteskadronen er anderledes fra alle andre af Hærens enheder. Eskadronens værnepligt er 12 måneder lang, og under en stor del af uddannelsen bærer man ridestøvler, muger ud og plejer heste. Hesteskadronens fornemste opgave er at støtte kongehuset ved ceremonier og eskorter. Men uddannelsen er mere end det.
De første fire måneder står på grøn tjeneste, hvor de værnepligtige tager Hærens Basisuddannelse og får den faglighed, som skal til, for at begå sig på kasernen og i felten. Ved udgangen af de fire måneder står den på prestur. ”Man får først lov til at komme op på en hest, når man har været igennem REX-tur,” fortæller husar Hinge. Den berømte og berygtede øvelse markerer overgangen fra grøn til blå tjeneste.
Under øvelsen beviser soldaterne, at de kan holde hovedet koldt og arbejde effektivt og omhyggeligt under pres. Det er ikke færdigheder, husarerne lægger bag sig, når den grønne tjeneste er overstået. De tager dem med på hesteryggen og i stalden. Det kræver nemlig sin soldat at ride gennem midtbyens menneskehav med klap, hujen og hurraråb.
Man får først lov til at komme op på en hest, når man har været igennem REX-tur”
– Husar Hinge
TRUTPRØVER OG PAUKER
Selvom husarerne i Hesteskadronen er lige så gode til mudder og skov som Hærens andre værnepligtige, er de ikke kendt som kampsoldater. Eskadronen har dybe historiske rødder, og det mærker man i tjenesten. ”Der er nok ikke så mange i vores generation, som kender det,” konstaterer husar Hinge.
For eksempel bliver en del af husarerne uddannede i musik: ”Vi er opdelt, så der er sabelhusarer og trompeter. Og så der enkelte paukister, som sidder oppe foran på hesten med trommer,” siger husar Hinge. Paukisterne og trompeterne udvælges efter en såkaldt trutprøve, hvor de værnepligtige skal spille trompet efter bedste evne. Det falder ikke alle lige nemt:
”Hvis der kommer en lyd ud, er man så godt som sikret en plads som trompeter,” fortæller husar Hinge med et smil. “Der er mange, som aldrig har rørt et instrument før, og som skal lære det på otte må- neder”.
Ligesom med musikken er der også stor forskel i niveauet for ridning: ”Hvis man er en meget dygtig og erfaren rytter, får man også lov til at ride nogle lidt mere interessante heste, som kan være sværere at styre,” forklarer husar Hinge. ”Man får helt klart sine yndlingsheste. Uden tvivl,” siger Hinge med et kærligt glimt i øjet, mens hun viser hesten Viking frem.
Lange aftener med ridning, trompet, vedligeholdelse og eksercits. Det hele tæller først, når portene til staldene går op, og tusinder af kameraer følger med.
I De Kongelige Stalde er husarerne klar til at ride ud. Temperaturen er kravlet over frysepunktet, og det værste sne og is er fjernet fra ruten. Eskortechefen giver et par opmuntrende bemærkninger forud for ridningen, og trompeterne lader en fanfare lyde. Og af sted går det mod Amalienborg.
Eskorten gennem København gik præcis, som den skulle. Hestene og rytterne formåede at holde nerverne i ro. En sødlig duft af hest hang i luften, da de red hjem, og hove mod brosten gav genklang mellem bygningerne i København.
Skrevet af Elias Kobberup
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
