Søværnets lufthelte
Fra fregattens gyngende grund letter den metalliske rovfugl fra sin rede. Med et fast greb om styrepinden letter piloten CAD i den Seahawk-helikopter, han for få år siden var med til at udpege som det operative bindeled mellem Søværnet og Flyvevåbnet. I horisonten øjner han sin kommende udsendelse til Guineabugten, hvor pirater udfordrer den maritime sikkerhed.
Foto: Daniel Lassen
Trofast følgesvend
Når Søværnets fregat til efteråret sætter kurs mod Guineabugten, følger Seahawk. helikopteren trofast med besætningen i kampen mod pirateri. Fra helikopterens udgangspunkt i det nedre luftlag bliver piloten CADs fornemmeste opgave som fartøjschef at rekognoscere bugten for pirater. På sædet til venstre for ham vil en Tactical Coordinator (TACCO) sætte sig som den taktiske officer i luften. Selv efter 3.000 flyvetimer må CAD indrømme, at det at holde flyveren i luften ikke altid et enkeltmandsjob. “Når jeg flyver, kan jeg ikke gøre andet samtidig, derfor er jeg dybt afhængig af den resterende besætning,” fortæller han. Selvom piloten har det sidste ord, får han brug for en hjælpende hånd, og her sidder den flyoperative kaptajnløjtnant med flyvernavnet KIR klar som TACCO. ”Der er ingen tvivl om, at alt, hvad der drejer sig om flyvning, er pilotens ansvar,” fortæller KIR, ”men vedkommende, der sidder ved siden af, har et stort ansvar i at støtte piloten, både når det gælder navigation, forskellige checks eller kommunikation med skibene. Vi leverer et produkt, som skibet kan bruge, og skal kunne præsentere, hvad helikopteren kan.” I cockpittet sidder pilot og TACCO med en fælles opgave, som kræver tæt samarbejde. ”Man er et makkerskab, og det gælder ofte om at få suget så meget af den viden og erfaring, der er i besætningen, ud til gavn for alle parter,” fortæller CAD.
Hvis du spilder kaffe ned på dit tastatur på skrivebordet, så kan du få et nyt, men hvis du falder i søvn her, så ender du i havet og dør.
Hvis du fejler, dør du
I Guineabugten får teamet brug for de ord, KIR mødte, da han for første gang satte sig i en helikopter: “If you get your harness wrong, you will die.” Med dette brændt fast på nethinden kunne KIR sætte sig til rette ved siden af den opmuntrende pilot i cockpittet, “Det er en hård introduktion, men det siger noget om, hvor vigtigt det er at vide, at alt, man gør, har konsekvenser.” Som TACCO har KIR før været på piratjagt i Adenbugten med Seahawkens forgænger, Lynx Mk. 90B. ”Selvom Lynx er en meget primitiv helikopter, i lyset af hvad Seahawken kan, har den samme radarprincip,” fortæller KIR og refererer til, at Seahawken råder over en langt mere avanceret sensorpakke og en længererækkende radar, som vil gøre, at den mere præcist kan udpege målet: piraterne. For at sikre den maritime sikkerhed er det afgørende, at disse koordinater hurtigst muligt kommandoforplantes til fregattens operationsrum. Det sætter store krav til de kognitive og analytiske evner, da man under tidspres skal kunne danne sig et overblik. ”Du er ikke kun tidspresset, fordi du skal levere data hurtigt. Det altafgørende er, at det, du leverer, er korrekt. Ultimativt i krig er det os, der leverer data, som skibet kan angribe på – der er ikke plads til fejl,” fortæller KIR om vigtigheden af hele tiden at være skarp. “Man skal hele tiden være klar i hovedet, og det afgørende er, at man kan sine discipliner. Hvis du spilder kaffe ned på dit tastatur på skrivebordet, så kan du få et nyt, men hvis du falder i søvn her, så ender du i havet og dør.”
Fra Arktis til Afrika
Selvom CAD ikke deler KIRs erfaringer fra Adenbugten, er han, som han beskedent udtrykker det, meget godt tilfreds med de oplevelser, han har fået gennem årene. I et sammensurium af 40 forskellige flytyper har CAD tæmmet alt fra svævefly til jagerfly. Men særligt når det kommer til helikoptere, er han på hjemmebane. Han har fløjet alle Forsvarets helikoptertyper, og særligt én helikopter har han spenderet meget tid med: MH-60R Seahawk. Her har han haft en finger med i spillet helt fra starten af udvælgelsesprocessen og været med til at udpege netop denne helikopter. “Det er en 5.-generations-helikopter, og det vil sige, at den er helt fremme i bussen, når det kommer til, hvad en maritim helikopter kan. Den er spækket med elektronik, som normale helikoptere ikke har,” fortæller CAD stolt om den fleksible multimissionshelikopter. Grundet det tekniske niveau Seahawken råder over, spænder den taktiske ramme for helikopterens operationer bredt, og særligt når det kommer til fortællinger om NATOPS (nationale operationer), stiger begejstringen i CADs stemme. På Grønland er helikopteren til stor gavn, både når det kommer til SAR (search and rescue), suverænitetshævdelse og hjælp til Sirius-patruljen. Sidstnævnte har skabt grobund for nogle af CADs bedste flyveroplevelser, og specielt én opgave, der lød på at flytte en hytte, står stærkt i CADs erindring. ”Vi skulle både samarbejde med Sirius på jorden, vores egne folk i luften og skibet for at få det til at lykkes,” fortæller CAD om koordinationen, der krævede, at alle deltagende parter var beredte. Kampen med hytten pressede helikopteren til det yderste. Da Seahawken ville nå den maksimale begrænsning for, hvad helikopteren formår at løfte, var der ikke plads til ekstra brændstof, og der var derfor ikke et sekund at spilde. Det var afgørende, at alle parter deltog nøjsomt; at Sirius havde pakket hytten grundigt sammen, at skibet var inden for rækkevidde med brændstof, og at Seahawken var effektiv. Smilet bliver siddende på CADs læber, mens han mindes, hvordan det hele gik op i en højere enhed: ”Når man er nødt til at hjælpe hinanden med at løse opgaven, får man en følelse af, at man er en del af noget større.”
Om lidt skal samspillet mellem skib og Seahawk-helikopter atter bringes i spil. Denne gang er kursen ikke sat mod det nordlige Arktis, men derimod sydpå til Guineabugten ved Vestafrika, hvor næsten halvdelen af alt anmeldt pirateri foregår og truer den maritime sikkerhed.
Foto: Iben Valery
En flyver på gyngende grund
Under udsendelser trækkes samspillet ligeledes ned på et personligt niveau. Når ikke helikopteren er i luften, er den flyvende besætning fast inventar ombord på Søværnet skib og tager del i det maritime fællesskab. Også uden for den taktiske ramme kræver det omskoling at gå fra det såkaldte flyver-jyske til sømandslingo. ”Jeg har kvajet mig mange gange,” fortæller CAD og griner ved tanken om hans dengang mangelfulde maritime ordforråd. ”Det endte faktisk med, at der blev taget et billede af mig, hvor jeg måtte læse i Orlogsgasten. Det er en slags håndbog for menige søfolk og åbenbart også for uvidende flyvere.”
Men når først alarmen går og operationen skydes i gang, er der ikke forskel på de blå flyverstriber og sømændenes gyldne streger. ”Det er ikke ens distinktion, som definerer ens kultur. Det er, hvad man laver, og hvilke opgaver man udfører,” pointerer KIR, ”Når man har meget omgang med skibene, bliver man hurtigt en del af det, uanset om man har flyverdistinktion eller ej. Man bliver en del af besætningen.” Dette sammenhold mellem sømand og flyver bliver afgørende, når CAD igen tager sit faste greb om styrepinden på Seahawken og fregattens sigte bliver rettet mod den maritime sikkerhed i Guineabugten.
Leonora Frydensberg Sepstrup
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – April 2021.
Tryk her for at læse hele bladet!
