18 værnepligtige ved Slesvigske Fodregiment er blevet udvalgt til et nyt samarbejde med Jægerkorpset. Ved siden af kandidaternes værnepligt følger de et målrettet træningsforløb med en jægersoldat som instruktør, der tilsammen udgør en ny SOF-HBU. Dette pilotprojekt skal forhåbentlig være med til at bane vejen til den bordeauxrøde baret for flere i fremtiden.
Første skridt som patruljesoldat
Klokken nærmer sig midnat, og Jens bevæger sig igennem det bælgravende mørke i Haderslevs øvelsesterræn. Sammen med sin gruppe nærmer han sig den bro, hvor de skal kontrollere eksplosiver. Efter at have lusket rundt i krattet og observeret området uden tegn på aktivitet vælter en GD pludselig ind på vejen. Jens flyver ned på maven i en grøft med hovedet først og holder vejret i håbet om, at fjenden ikke når at se ham. Dette er hans første møde med livet som patruljesoldat, som han håber at kunne gøre til sin levevej.
Drømmen om eliten
Det er snart to døgn siden, at de 140 værnepligtige ved Slesvigske Fodregi- ment forlod kasernen for at bevæge sig ud på deres første felttur. En debut, som nogen har frygtet, mens andre har glædet sig. En af dem, som har set frem til øvelsen, er 21-årige Jens. Sammen med 17 andre er han blevet udvalgt til et helt nyt pilotprojekt mellem Jægerkorpset og XIII Lette Infanterikompagni ved Slesvigske Fodregiment. ”For et halvt år siden faldt jeg over et opslag på Instagram, hvor Jægerkorpset reklamerede for deres afprøvning. Jeg syntes, at Jægerkorpset kunne være en spændende udfordring og valgte at tage til optagelsesprøve i maj i Fredericia,” fortæller Jens, som altid har drømt om at blive elitesoldat. Efter optagelsesprøven tilbød Jægerkorpset ham en ekstraordinær plads på det nye pilotprojekt, SOF-HBU. Ved siden af sin værnepligt i Haderslev skal han følge et målrettet træningsforløb med en jægersoldat som instruktør, der forhåbentlig kan være med til at gøre Jens’ drøm til virkelighed.
En basisuddannelse som alle andre
Da Jens starter sin værnepligt i august, må han bruge de første uger på at lære at folde tøj, tiltale befalingsmænd korrekt og gøre rent på sin stue præcis som alle andre. For selvom han er en del af pilotprojektet, skal der ikke gøres forskel på ham og de andre værnepligtige. Det er vigtigt ifølge major Frick Kirkegaard, som er bataljonens forbindelsesled til Jægerkorpset i forbindelse med deres nye samarbejde: ”Vi gør som sådan ikke noget særligt, da vi skal give kandidaterne den præcis samme solide basisuddannelse som de øvrige værnepligtige. Dét at blive patruljesoldat går heldigvis rigtig godt i spænd med de opgaver, som vi er udset til at løse i XIII,” fortæller majoren og tilføjer: ”SOF-HBU er en fuldstændig almindelig værnepligt, bortset fra at der er svømmetræning nogle morgener og orienteringsløb efter tjeneste under vejledning af en jægersoldat.” Alligevel formår kandidaterne at skille sig ud allerede i første uge, hvor stuerne selv skal vælge stueformand. ”Det viste sig, at stort set alle kandidater til projektet meldte sig til opgaven! Det fortæller mig, at de virkelig har en motivation og vil noget mere med værnepligten,” fortæller majoren, som ikke er i tvivl om, at kandidaternes engagement også har en positiv effekt på resten af delingen.
Trænet op i fem år
Efter to ugers værnepligt i Haderslev får Jens’ kollegaer nu også muligheden for at ansøge om en plads på SOF-HBU. En af disse er 19-årige John, som for allerede fem år siden begyndte at træne målrettet op til specialstyrken. Han søger en plads med det samme, da han ser projektet som en enestående chance for at lære noget, han ikke kan andre steder. ”Det er en mulighed for at træne med Jægerkorpsets egne instruktører. Jeg forventer derfor, at de kan lære mig noget, som jeg nødvendigvis ikke kan lære mig selv eller via internettet,” fortæller John, som siden er blevet udvalgt til projektet på baggrund af en motiveret ansøgning.
Hinandens legekammerater og læremestre
Udover at kunne lære en masse fra Jægerkorpsets instruktør bruger kandidaterne flittigt hinandens viden og erfaring til at forberede sig til Jægerkorpsets krævende patruljekursus til marts, som er første skridt på vejen mod at blive jægersoldat. ”Jeg kan lave kampsport og løbe, mens John kan dykke og springe faldskærm – så kan vi lære hinanden noget, og det er virkelig fedt,” fortæller Jens, der selv står op klokken fire og løbetræner inden tjeneste sammen med tre andre fra sin stue. ”Det er meget anderledes end derhjemme, hvor folk ikke laver så meget,” siger han begejstret og fortæller, at han og en anden kandidat forleden løb 16 kilometer til Vojens i silende regnvejr for at træne i den lokale svømmehal. ”Jeg er okay til at svømme, men jeg har aldrig dykket før. Men efter den dag kan jeg dykke ned på fire meter og sidde på bunden i et halvt minut,” fortæller Jens, der på nuværende tidspunkt kun har været værnepligtig i en måned.
Samarbejde er vejen til guld
Der lyder et brag fra et kanonslag i skoven, og 2. deling sætter i spurt mod træerne. De værnepligtige kaster sig ned på maven og kravler under mange meters pigtråd med løst krudt og røgbomber om ørerne. Herefter gælder det en lang bæk, hvor de værnepligtige på skift må kravle under faldne træer og rive hinanden drivvåde op på den anden side. Nu vejer både støvler og tøj mindst det dobbelte, og flere har brug for en hånd i ryggen og et par opmuntrende ord. ”Kom så, du kan godt,” råber en værnepligtig til en anden. ”Bliv ved! Æd dig selv,” lyder det fra en befalingsmand. Her på feltturens tredje og sidste dag skal Sønderjyllands værnepligtige gennemføre XIII’s traditionelle mærketur, hvor rekrutterne er dybt afhængige af hinanden for at nå målstregen. Jens og John har begge overskud til at hjælpe deres kollegaer, som falder bagud. Men selvom et fysisk overskud er vigtigt som kommende elitesoldat, er samarbejdet mindst ligeså vigtigt ifølge de to kandidater: ”Man vil gerne være den, som kommer først, men man kan ikke komme først uden de andre,” forkla- rer Jens og bliver bakket op af John. ”På et eller andet tidspunkt ligger vi sikkert også med nogle problemer og har brug for deres hjælp – det er gensidigt,” fortæller han og tilføjer med et smil: ”Der er ikke nogen, som har nattesyn, så der er vi alle sammen lige dårlige om det!”
Frygtløs for frafald
Undervejs i projektet bliver kandidaterne vurderet af delingsføreren, kompagniets faglærere og Jægerkorpsets instruktør. ”Her får kandidaterne at vide, hvis der er noget, de skal arbejde ekstra på. Hvis de på et tidspunkt i forløbet alligevel erkender, at kandidaten ikke kan nå at opfylde de nødvendige færdigheder i for eksempel orientering eller skydning til at kunne gå videre, tager Jægerkorpsets instruktør en snak med den værnepligtige,” fortæller major Frick Kirkegaard. Selvom der er en risiko for at blive pillet fra i løbet af projektet, frygter de to kandidater ikke, at det bliver dem. ”Man skal ikke have en plan b – så vil man det ikke nok!” forklarer John. Jens nikker og tilføjer: ”Præcis, man skal ikke tænke på at ryge ud, for så ryger man ud.”
Kandidaternes sikkerhedsnet
Trods de unge mænds gåpåmod, vil det ikke være alle, som klarer skærene og gennemfører patruljekursus og bliver jægersoldat i første forsøg. Heldigvis gør pilotprojektet det muligt for kandidaterne at fortsætte deres HRU i Haderslev, hvis de skulle falde fra undervejs. ”Her er kandidaterne velkomne til at komme tilbage og arbejde videre mod deres drøm. Vi kæmper afsiddet, hvilket stiller store krav til soldaternes fysik. Derudover har vi også særlig fokus på skydeuddannelse, feltkundskab og orientering, som alt sammen vil være med til at forbedre kandidaternes chancer næste gang,” fortæller majoren og fortsætter: ”Selvom man måske afgår fra kursus, har man alligevel tilegnet sig nogle kompetencer, som man kan viderebringe ved XIII. Vi ser derfor samarbejdet som en win-win for os, og forhåbentlig synes Jægerkorpset det samme.”
Glædens rus i fiberpels
Tilbage på den åbne mark ved Vesterskov i Haderslevs øvelsesterræn sidder John og Jens i fiberpels og bader i solens efterårsstråler. Sammen med deres deling har de passeret mærketurens målstreg og gjort sig fortjent til deres kompagnimærker, som nu pryder kandidaternes uniformer. Selvom deres bukser stadig er gennemblødte fra turens strabadser, smiler de over hele ansigtet. ”Jeg ville godt kunne tage en tur mere,” siger Jens. ”Også mig,” istemmer John, og de griner begge inden turen går tilbage mod kasernen. Hvad de ikke ved endnu er, at Jægerkorpsets instruktør venter derhjemme for at hive dem ud i skoven igen, hvor nye strabadser venter kandidaterne. For der er stadig mange skridt, der skal tages, inden de to spirende jægeraspiranter forhåbentlig kan skifte den sorte baret ud med en i bordeaux.
SOF-HBU ifølge Kåre Jacobsen, chef for Jægerkorpset
HVORDAN ER SOF-HBU OPSTÅET?
”For godt et par år siden åbnede vi op for, at civile kan søge Jægerkorpset direkte. Her erfarede vi, at deres faglige kundskaber ikke var tilstrækkelige til at følge med det uddannelsestempo, som er på patruljekursus og aspirantkursus. Derfor har vi startet pilotprojektet op med XIII bataljon.”
HVAD ER FORMÅLET MED PILOTPROJEKTET?
”Projektet gør det muligt for civile at komme igennem HBU og HRU med henblik på at få de grundlæggende militære færdigheder, som skal til for at have en chance for at komme igennem patruljekursus. På den måde er samarbejdet med til at udvikle vores rekrutteringsbase og en mulighed for, at aspiranterne kan komme tilbage til XIII og blive dygtigere soldater med henblik på at søge tilbage til Jægerkorpset eller gøre tjeneste ved XIII.”
HVAD ER FREMTIDSUDSIGTERNE FOR PILOTPROJEKTET?
”Vi håber, at pilotprojektet kan blive indført som et fast projekt, men først skal vi finde ud af, om det er den rigtige måde at tilføre de civile ansøgere militærfaglige kompetencer, så de rent faktisk kan komme igennem patruljekursus.”
Sara-Sofie Villum Hjorth
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – Oktober 2020. Tryk her for at læse hele bladet!