SOM AT FINDE EN BOMBE I EN HØSTAK
Metodepræcision er i fokus, når Forsvarets specialist er inden for ammunitionsrydning og afsøgning arbejder. Med ekspertise træder de til, når andre må trække sig. I krig er deres arbejde afgørende for, at kampen kan fortsætte.
EN TIKKENDE BOMBE ER IKKE FOR ALLE
Robotten triller kontrolleret ned ad rampen på den store Piranha III. “Har du rørt ved tasken?”, “Hvor fandt du den?”, “Kan du beskrive indholdet?” udspørger gruppeføreren et vidne, mens resten af ammunitions- rydningsholdet sørger for robot, grej og førstehjælpsplaner.
En forbipasserende på kasernen har fundet en rygsæk med indhold, der ligner en bombe. Derfor er en ammunitionsrydningsgruppe, i fagsprog en EOD-gruppe, blevet tilkaldt. Og snart efter ankomst er de klar til at uskadeliggøre bomben.
Robotten til formålet kaldes i medierne Rulle-Marie, men navnet er forkert. I virkeligheden hedder den tEODor. Dens metalblanke bælte- hjul giver genskin i solen, mens operatøren kører den i stilling. Målet: At skabe overblik over risici og på sikker afstand uskadeliggøre bomben. Robotten har en “disruptor”, som med vand under enormt tryk kan skyde tasken og splitte indholdet fra hinanden. Det hele går så hurtigt, at der ikke kan nå at løbe strøm gennem kredsløbet.
“Klar til skud,” bliver der råbt. Det giver et brag og et sug i maven, da dis- ruptoren går af. På et øjeblik er tasken og indholdet blevet splittet ad, og bomben er adskilt i hoveddele. Efter en kontrol med kameraet bevæger gruppeføreren sig hen til stumperne. Han har iklædt sig den tunge og karakteristiske bombe dragt af kevlar. Han lægger den formodede detonator ned i en isoleret boks, hvor den ikke kan aktiveres fra afstand. Truslen er neutraliseret. Og ikke mindst er øvelsen overstået.
Nicolai er den gruppefører, som koordinerede indsatsen og iklædte sig bombedragten. Han fortæller om indsatsen: “Vi har lige øvet mange af de delelementer, vi træner i dagligdagen. Det kan være robotkørsel, manuelle teknikker, eller afhøring af vidner. Det hele sætter vi sammen her.”
Nicolai er sergent, men startede i sin tid som konstabel ved en EOD-enhed. At blive sergent var en del af den videreuddannelse, han har taget i kompagniet. “Her er en udvikling, der aldrig stopper. Man bygger egentlig bare mere på,” fortæller han. “Man skal være indstillet på, at man i en EOD-gruppe bidrager med forskellige kompetencer. Jeg kan ikke løse en opgave som den her uden mine folk. Og de vil have svært ved at gennemføre uden mig.”
“Jeg kan ikke løse en opgave som den her uden mine folk. Og de vil have svært ved at gennemføre uden mig.”
– Nicolai, Gruppefører
HAR DU MISTET DIN NØGLE?
Uden for kasernehegnet er afsøgningsspecialisterne i fuld sving med en opgave i det lokale KFUM Soldaterhjem, der i anledning af øvelsen tjener som tidligere hovedkvarter for en terrororganisation. I blå dragter bevæger Search-holdet sig systematisk over vægge, loft, gulv og møbler. Alt kontrolleres omhyggeligt af to personer, så der kommer to sæt øjne på alt. Der køres hænder over overflader for at mærke efter skjulte paneler, og malerierne tages af væggene.
En af soldaterne vender en lænestol på hovedet og ser en lynlås i betrækket. “Der ville jeg selv gemme noget,” bemærker en anden. De lyner op og rækker hænder ind i konstruktionen. Det gode gemmested til trods er stolen tom.
En særlig stilling i en Search-gruppe er en scribe. En stilling, som overkonstablen Natalia sidder i: “Scribe er vores NK-gruppe eller bravo-stilling. Det er mig, der har ansvar for alt materiel og personel, når vi er på opgaver.”
Stillingsbetegnelsen kommer af, at det er en scribe, som skriver rapporter efter endt opgave. Noget, som er vigtigt, hvis afsøgningens resultater skal bruges i en retssag. Afsøgningsspecialisterne er uddannet på så højt niveau, at politiet kan bede dem om hjælp:
“De opgaver, vi kan komme ud og støtte politiet på, er typisk kriminalsager, hvor vi skal afsøge et område eller bygninger, og hvor vi skal forsøge at finde og indsamle beviser,” siger Natalia. Det kan altså være ganske skarpe opgaver, som Search-holdet løser. Det er motiverende for personellet, fortæller Natalia:
“En motivationsfaktor herinde er, at man ikke går og venter på udsendelser, som der måske aldrig kommer. Hver gang vi træner, så gør vi vores bedste, for vi skal måske lige pludselig på en politiopgave. De kommer ud af det blå, og så skal man bare stå klar klokken fire om natten.”
Opgaven, som afsøgningsspecialisterne løser, kræver både systematik og overblik. Og der er ikke plads til fejl. Search-grupperne stiller nemlig en stor garanti: “ Vi søger alle rum og alle møbler, hvis der kan være en trussel. Når vi går herfra, kan vi garantere, at der ikke er noget herinde,” fortæller Natalia og fortsætter: “Det er en hundrede-procentsløsning – hver gang”.
På ISAF-missionen i Afghanistan skulle danske EOD- og Search-hold støtte blandt andet britiske soldater. Truslen fra vejside- bomber var stor, og der skulle både bruges hold til at finde og til at ødelægge dem. Det er erfaringer, som kompagniet stadig trækker på i dag. Og det er en påmindelse om opgavens alvor.
Skrevet af Elias Kobberup
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – April 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
