Går du med tanker om en fremtid i Helicopter Wing, hvor mulighederne er mange? Så kan du læse med, når helikopterpilot AVA, mission planner Bjørn og flyveinstruktør KAP sætter ord på dagligdagen, samt vejen ind i Helicopter Wing.
AVA: HELIKOPTERPILOT
Den første danske kvindelige Fennec-helikopterpilot
AVA sad i gymnasiet og undersøgte mulighederne for fremtiden. Hun tog til inspirationsdag for kvinder i Forsvaret, hvor hun blev introduceret til pilotuddannelsen. I dag er hun den første danske kvindelige helikopterpilot på Fennec-helikopteren.
“JEG VILLE HAVE ET ARBEJDE, HVOR JEG GØR EN FORSKEL”
Under inspirationsdagen i Forsvaret spurgte AVA, hvorfor der ikke var en kvindelig repræsentant fra pilotuddannelsen, hvortil svaret lød: “Der er næsten ikke nogen kvindelige piloter.” AVA så det som en udfordring og valgte at tage skridtet videre og søgte pilotuddannelsen. “Jeg søgte egentlig lidt for sjov, og nu er jeg på den anden side som uddannet helikopterpilot. Og jeg kunne ikke være mere glad!” fortæller hun med et stort smil på læben. Som gymnasieelev var mulighederne mange, men én ting stod klart for AVA. Hun ville have et arbejde, hvor hun gjorde en forskel. “Jeg undersøgte læge- og medicinstudiet, men jeg var også bare træt af at sidde på en skolebænk,” fortæller hun.
HVER DAG BRINGER NOGET NYT
Dagligdagen i Eskadrille 724, hvor Fennec-helikopterne hører hjemme, minder meget om et 8-16-job i starten. Dagen starter ud med morgenbriefing med resten af eskadrillen om vejrforholdene. “I de første par måneder ved eskadrillen er der stadig meget skoleundervisning, så hverdagen kan godt være lidt ensformig,” fortæller hun. Hvis vejret tillader det, er der indlagt 1-2 flyvetimer om dagen. Såfremt vejret ikke tillader det, er det meget bogligt, hvor man læser op til flyveturene, gennemgår nødprocedurer med mere.
“Det fedeste er klart at kunne gøre en forskel. At have fundet en person, som har været savnet, og vide, at man har reddet deres liv”
– AVA, helikopterpilot
Senere vil arbejdsdagen blive mere varieret. Her afhænger dagene af forskellige missioner, hvor hun bliver aktivt indsat. “Vi bliver brugt af beredskab Danmark og beredskab Øst, hvor vagterne vil være af tre dages varighed, et par dage hjemme, og sådan fortsætter turnussen. Udover at assistere de to beredskaber støtter Eskadrille 724 også politiet, Jægerkorpset og Frømandskorpset. De bliver blandt brugt til fotoopgaver, eftersøgninger af folk og til opgaver hvor Merlin- og Seahawk-helikopterne ikke kan komme ind, da de fylder noget mere.
BJØRN: MISSION PLANNER
Nysgerrigheden åbnede døren ind til Eskadrille 723
Drømmen som pilot blev sat på pause, da Bjørn i sin værnepligt blev introduceret til en genvej ind i Helicopter Wing helt uden en pilotuddannelse. Læs med, og bliv inspireret af Bjørns vej ind i eskadrillen.
“DRØMMEN VAR AT BLIVE HELIKOPTERPILOT”
For et år siden sad Bjørn med sin deling til en hvervningslektion og havde en drøm om at blive helikopterpilot efter værnepligten. Planen tog en drejning, da han blev introduceret til en indgangsstilling som duty-ops assistent. Muligheden bød sig, og med lidt held kunne han starte som konstabel i Eskadrille 723 på Flyvestation Karup lige efter endt værnepligt. En duty-ops assistent planlægger flyveprogrammer for eskadrillen. “Formålet var at finde ud af, hvad man kunne blive udover pilot, hvilket jeg har fået et godt indblik i nu,” fortæller Bjørn.
ET NYT PROJEKT
Indgangsstillinger er et nyere koncept i Flyvevåbnet, hvor man får muligheden for at blive ansat på en toårig kontrakt. Her finder man ud af, om stillingen er noget for en, og dernæst kan man blive yderligere uddannet og få en fastansættelse. “Jeg var mere en blæksprutte, da jeg tog alle de opgaver, jeg kunne. Min opgavebeskrivelse stemmer ikke helt overens med det, jeg faktisk har lavet,” fortæller Bjørn med et smil på læben. Hans flid gjorde hurtigt indtryk hos det faste personel, og efter blot et halvt år som duty-ops assistent blev han fastansat som mission planner. Som mission planner er han med til at planlægge alt fra deployering til planlægning af missioner. Hverdagen ved Eskadrille 723 starter klokken 07:30, hvor Bjørn gør klar til den daglige morgenbriefing klokken 08:00. Her informerer han eskadrillens ansatte om dagens program samt vejrforholdene. Når briefingen er slut, befinder han sig primært i planning-rummet eller på kontoret, hvor han skriver mails eller laver procedurer.
“Det var samarbejdet mellem Flyvevåbnet og Søværnet, der fangede min opmærksomhed ved Eskadrille 723”
– Bjørn, mission planner
Fordelene ved at arbejde i en helikoptereskadrille viser sig klart, når der er mulighed for at komme med på en velfærdstur, når besætningen flyver deres daglige ture. “Det fedeste ved arbejdspladsen er uden tvivl muligheden for flyveturene. Hvis programmet er lidt mere løst, så spørger jeg bare besætningen, om de har plads til en ekstra, og så får jeg som regel lov til det,” fortæller Bjørn med et glimt i øjet. Selvom Bjørn er glad for sit daglige arbejde, er der også drømme for fremtiden, som han håber på går i opfyldelse. Efter at have fået et indblik i de forskellige stillinger i eskadrillen er drømmen for Bjørn at blive enten flyvende tekniker eller sensoroperatør. Det betyder også, at fremtiden formentlig bliver i luften frem for på jorden
KAP: LEDER AF UDDANNELSESSEKTIONEN PÅ FLYVESKOLEN
Vejen mod en flyvende arbejdsplads
Drømmer du om at sidde i et sprintnyt F-35-kampfly? Eller udføre redningsaktioner i en helikopter eller fragte materiel til Estland i et transportfly? Så checker du ind på flyveskolen, hvor du efter fem måneder har været i luften 30 gange og nu er afklaret med, om du skal være pilot.
STARTSKUDDET TIL AT BLIVE PILOT
“Det vigtigste er ikke, at de lærer at flyve. Det er, hvor hurtigt de kan lære at flyve, og hvordan de håndterer de forskellige elementer,” fortæller KAP, leder af uddannelsessektionen. KAP har været instruktør og leder af uddannelsessektionen i over 10 år, så han har uddannet mange piloter i Forsvaret. Uddannelsen ved flyveskolen, også kendt som pilotskolen, starter et nyt uddannelsesforløb i januar hvert år. Det er starten på fem måneders hård og intensiv læring, hvor man på kort tid lærer at flyve.
Forløbet er planlagt ud fra det til tider barske danske vejr. Derfor bliver eleverne kastet direkte ud i en masse teori, så de er klar til foråret, hvor flyvesæsonen for alvor går i gang. På de fem måneder er der sat 30 flyvelektioner af pr. elev. Hverken mere eller mindre. Det lægger et stort pres på eleverne. De skal præstere og vise en stærk progressiv udvikling på de få måneder, hvor der er mulighed for at komme i luften. Efter de første fem måneder på flyveskolen bliver man sendt til en videreuddannelse i udlandet, alt efter hvilken flytype man får tildelt.
ET TRAVLT OG PAKKET PROGRAM
Dagen starter ud i briefinglokalet, hvor hele flyveskolen samles. Når eleverne er langt nok i forløbet, kommer de selv til at stå for briefingerne. Her bliver alle orienteret om vejrforholdene, de aktive flyvebaner, skydeområder, samt hvad der ellers har relevans for dagens flyvning. Lige efter får eleverne en stand-up, hvor én elev bliver udvalgt til at stille sig i retsstilling og gennemgå nødproceduren, hvis flyet skulle gå i stykker. “Der er et pres, når man står foran alle sine kammerater, men vi prøver at gøre det sammenligneligt med, hvis man sidder alene i et fly, der går i stykker, og man skal udføre nødproceduren, hvor der også kan opstå det her pres,” fortæller KAP.
“Det vigtigste er ikke, at de lærer at flyve. Det er, hvor hurtigt de kan lære at flyve, og hvordan de håndterer de forskellige elementer”
– KAP, leder af uddannelsessektion
Efter morgenbriefingen går eleverne op i klassen, hvor de forbereder sig på dagens flyvning og briefer med deres instruktør. Til hver flyvetime er det tydeligt beskrevet, hvad der forventes, så eleven ved, hvad der er i fokus. Eleverne er selv med til at klargøre flyet. Efter flyvningen får eleven tid til at reflektere over sin flyvning i egen logbog, og til sidst er der debriefing med instruktøren. Når eleverne ikke er i luften, bruger de tiden på at forberede sig til næste flyvning, undervisning eller eksamen.
Sarah Sønderhøj Stub Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2023. Du kan læse hele magasinet lige her.
