Et helt nyt hold militærpolitielever er lige startet på militærpolitiuddannelsen. De skal allerede på tredje dag igennem deres første samarbejdsøvelse. I dag bliver de trykket ekstra hårdt på maven, for samarbejde er alfa og omega som MP’er, uanset hvilken situation man står i.
“JEG HAR ALTID VIDST, AT JEG VILLE ARBEJDE FOR POLITIET”
Veloplagt møder nye elever ind til deres første ‘rigtige’ uge på Aalborg Kaserner uden at vide, hvad der venter dem rundt om hjørnet. To af eleverne er Stubberup og Srbinovski, der ser frem til en spændende og hård uddannelse. “J
eg vil gerne arbejde i politiet, men inden da, tog jeg min værnepligt, hvor jeg blev grebet af strukturen og Forsvaret. Derfor valgte jeg militærpolitiet, da det kombinerer de to ting, jeg kan se mig selv i,” fortæller Stubberup, hvortil Srbinovski supplerer: “Jeg vidste allerede inden værnepligten, at jeg ville søge ind i militærpolitiet, så det krævede blot en værnepligt, så den gennemførte jeg og søgte dernæst ind ved Militærpolitiskolen.”
KAMPEN MOD DET UVISSE
Inde langs skovbrynet kommer en gruppe til syne. Tempoet er højt, og hullerne i enkeltkolonnen bliver større og større. Eleverne har fået pulsen op, sved på panden, og syren i benene tager lige så stille til. Med rygsække, der trænger til at blive justeret, må en elev overlade sin rygsæk til en kammerat, så de kan følge instruktørens tempo. For eleverne ved godt, at de ikke er i mål, før alle er med.
Med skub i ryggen og let løb får gruppen kæmpet sig igennem terrænets sandbanker, og inden længe venter et kort hvil. Bag sandbankernes top kommer de sidste to grupper til syne fra hver deres retning. De spotter hurtigt, at de er fremme ved næste stop, da den første grupper sidder og får sig en velfortjent pause.
“Det er i dag, de lærer, at én MP’er er ingen MP’er”
– Kaptajn Rahman
MP’ER KOMMER I FLERE FORSKELLIGE FORMER
I starten af uddannelsen skal eleverne lære, at de skal kunne arbejde sammen for at fuldføre den overordnede opgave. “Under samarbejdsøvelsen skal eleverne trykkes lidt på maven, så vi rigtig kan se, hvordan de klarer både det fysiske og psykiske pres,” fortæller Ali Rahman, chef for Militærpolitiskolen.
Formålet med samarbejdsøvelsen er at se, hvordan eleverne arbejder sammen, når de bliver presset. Det handler i lige så høj grad om at se, hvordan de samarbejder i deres teams, så de kan komplementere hinandens styrker og svagheder. Et af kravene for at kunne søge ind på militærpolitiskolen er, at du har gennemført din værnepligt. Derudover er det underordnet, hvilket af de tre værn, man har gjort tjeneste ved. Det giver også et hold af elever med forskellige rang og forskellige erfaringer. “Jeg synes, at det er fedt, at der kommer folk med så forskellige grader. Vi kan sgu alle sammen lære af hinanden,” fortæller Stubberup med et smil på læben.
STYR PÅ STUMPERNE
Med få dages kendskab til hinanden bliver samarbejdet allerede testet fra morgenstunden. På ét geled bliver eleverne linet op på gangen foran stuerne, hvor der udføres kontrol af udrustningen inden afgang ud i det uvisse. Tiden til at pakke eller justere rygsækken er ikke optimal, da deres grejer først lige er blevet udleveret. Men tiden er knap, så det handle
r om at hjælpe hinanden, hvis man vil blive færdig hurtigst muligt.
“Ned i udgangsstilling!” bliver der råbt fra instruktøren, da nogle af eleverne blot står og venter, mens flere af deres kollegaer frustrerede prøver at få styr på stumperne. Den hektiske atmosfære bliver erstattet af tasker, der bliver lynet, brokosbælter, der bliver klikket, samt forpustede elever, som ligger i udgangsstilling med fuld udrustning på. Sidste elev befinder sig nu i udgangsstilling, og eleverne er nu godt varmet op til dagens første march.
EN ‘MAND’ PÅ BÅREN
Freden er forbi, og næste opgave skal iværksættes. “Herop nu!” bliver der råbt fra instruktøren. Eleverne er på ét minuts beredskab og har travlt med at få samlet stumperne og komme op til instruktøren.
“Jeg synes, at det er fedt, at der kommer folk med så forskellige grader. Vi kan sgu alle sammen lære af hinanden”
– Elev Stubberup
Hurtigst muligt skal eleverne i de respektive grupper spænde to vanddunke, der skal illustrere en kammerat, fast til en båre og klargøre til løb gennem terrænet. Men hvordan spænder man dunkene bedst muligt fast, når man skal hurtigst muligt gennem skoven uden at tabe de fastspændte dunke? “Brug tiden fornuftigt, for det bliver ikke sjovt at skulle gøre det om, når vi først skal videre herfra,” kommer det fra instruktøren, som ser skeptisk på nogle af løsningerne.
KAMP TIL STREGEN
I et ryk tonser den første gruppe af sted mod en ukendt lokation, hvor næste udfordring venter dem inden længe. Ruten er markeret med hvid markeringsstrimmel, men for nogle af eleverne giver det større udfordringer end for andre. Råb bagfra signalerer, at næste gruppe er lige i hælene på dem. Taktikken bliver ændret, og en ny mand bliver sat til at spejde efter de hvide markeringsstrimler. For hvis der er noget, den førende gruppe ikke skal blive, så er det at blive overhalet af de to andre grupper. Med god kommunikation og god taktik kommer første gruppe gennem skoven uden større udfordringer og når målstregen.
Men længere inde bag skovens tætte bevoksning udspiller der sig en tæt konkurrence mellem de to resterende grupper. Tredje gruppe ligger i spidsen, men med en trængt passage taber de deres to vanddunke og må bruge dyrebare minutter på at udbedre. Bag dem kommer den sidste gruppe til syne. “Så, 2. gruppe, så er det nu, vi makser ud, så vi indhenter dem,” råber en af eleverne. De ser deres snit til at overhale gruppen foran sig, kommer hurtigt igennem forhindringen og har dernæst målet i sigte. Næsten side om side kommer de sidste to grupper i mål, klar til at gennemføre da- gens næste samarbejdsøvelse: feltforhindringsbanen.
TERRÆNETS LÆNGSTE FORHINDRING
Blandt skovens høje grantræer og tætte bevoksning gemmer øvelsesterrænets feltforhindringsbane sig. Inden længe skal eleverne i rammen af gruppen arbejde sig igennem banen hurtigst muligt. Her vil instruktørerne bide mærke i, hvem der tonser frem alene, og hvem der bliver tilbage og hjælper de andre. “En af de egenskaber, vi lægger stor vægt på, er evnen til at samarbejde,” fortæller kaptajn Rahman og fortsætter: “Det er også derfor, at vi gør en dyd ud af at fokusere på evnen til at samarbejde allerede inden optagelse, da vi ikke har brug for folk, som ikke kan indgå i et team.”
“GO!” lyder det fra instruktøren, og i et sæt er første mand allerede over den første forhindring. En røgbombe bliver smidt og lægger en tung sky over banen. Udsynet bliver svækket, og kommunikationen er altafgørende for at forberede hinanden på, hvad der venter forude. Den laveste person får en hestesko til at komme op på banens højeste udfordring, så alle kan komme med videre. I et samlet team formår gruppen at hjælpe hinanden gennem banen. For når man hjælpes ad, kan alt lade sig gøre.
DAGENS SIDSTE KAMP
Inden mørket falder på, udspiller dagens sidste øvelse sig på terrænets højeste punkt. Foran eleverne ligger en gummibåd og en større mængde tunge genstande. Selvom trætheden er ved at melde sig, står det helt klart for eleverne, hvad næste opgave indebærer. Taktikken er lagt, og nu handler det blot om kommunikationen. For seks mand med en gummibåd på skulderen kræver nøje kommunikation på vej ned ad en stejl sandbanke.
“Det er jo kun 48 timer – de kan jo næsten holde vejret”
– Kaptajn Rahman
“Hold med venstre,” bliver der råbt af en af eleverne. Atmosfæren oser af frustrationer, da de drejer mod højre i stedet og nu står på tværs af bakken. “En episode som denne afspejler tydeligt, hvor stor en rolle kommunikationen spiller i vores samarbejde. For hvis ikke vi kommunikerer ordentligt, så kommer vi ikke i mål med opgaven,” fortæller en af instruktørerne.
Efter et kort break midt på bakken fortsætter eleverne ned til bunden, hvor de nu må se fjenden i øjnene og bestige bakken på samme måde, som de kom ned på. Forpustede og udmattede når eleverne toppen, hvor de forhåbningsfulde ser frem til næste opgave. “Den her øvelse fortsætter vi med, indtil jeg siger, at vi skal videre. I vælger selv, om I vil ændre taktikken,” kommer det køligt fra instruktøren. Et lille suk lyder fra nogle af eleverne, men viljen til denne uddannelse skinner igennem. Hurtigt får de lagt en ny strategi og fortsætter med at klø på, til der bliver sagt stop.
Skrevet af Sarah Sønderhøj Stub Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2023. Du kan læse hele magasinet lige her.
