HESK til hest
På pladsen bliver hestene med deres fine, dekorerede snekkertøj stillet op én efter én. Der er både værnepligtige i galla- og stalduniform, som gør sig klar til dette års sommertogt. Forberedelserne har været store, og spændingen sitrer mellem de deltagende.
Sommertogtet er en årlig begivenhed, hvor HESK eskorterer dronningen. ”Man ser frem til at udføre en skarp opgave for Hendes Majestæt Dronningen, komme i sit stiveste puds og vise, hvad vi kan bidrage med,” fortæller sergent Haltrup.
Hos HESK er der en konstant læringscirkel, hvor de gamle lærer de nye op. Menig Skive fortæller, at ”vi hjælper de nye. Vi har selv lige været der, og der rendte vi også rundt som høns uden hoveder og havde rekrutchok.”
Menig Skive er tredjestemmetrompeter og sidder på en af de hvide skimler, og fortæller om sin rolle i eskorten: ”Vi skulle til en prøve, og jeg ville ikke lade chancen gå fra mig. Så kom der en lyd ud i den anden ende, og jeg blev optaget.”
”Jeg kom ind og tænkte, at nu skal jeg ikke have for mange store følelser indblandet. Men så gik der ikke ret lang tid, og så faldt man jo pladask for hesten,” fortæller menig Skive med et bredt smil.
Sergent Haltrups familiære rødder i Esbjerg gør sommertogtet til en særlig begivenhed: ”At ride gennem Esbjerg er ligesom at være på hjemmebane. Det er noget helt specielt at udføre denne opgave i sin hjemby.”
”Hver onsdag rider vi byridning for at træne hestene. Der kan man ikke altid regne med, hvad der sker. Langsomt bliver de værnepligtige dygtigere og dygtigere til at styre hestene, og hestene lærer at gå i ruderne og reagere på uvante situationer, som en plastikpose, en ballon eller skrigende børn.” – Sergent Haltrup.
Menig Ølgod og hendes nye kammerater begynder hurtigt deres opgave på dagen for sommertogtet: ”Hesten vartes med gummistriglen, som køres rundt i cirkler. Vi bruger svampe til mulen.” Ølgod smiler stort: ”Det er fedt at vide, at man er en del af noget så stort.”
”Hestene skal være velplejede og vartet op. Rækkefølgen er således: min hest, min saddel og mig selv. Det handler om, at man først har styr på hesten, hestens udstyr og så til sidst, får man styr på sig selv. Det er hesten, der bærer det tunge læs,” fortæller sergent Haltrup.
”Der er flere, end jeg troede, som kommer uden noget kendskab til heste. De er så seje. De har brugt to måneder på det, som jeg har brugt hele mit liv på at lære,” fortæller menig Skive og kigger beundrende tilbage mod stalden, hvor hendes kammerater er.
”Jeg har redet siden, jeg var 10 år. Det er fedt at komme ind her, men det er også skræmmende, for jeg er slet ikke vant til, at det hele skal være så perfektionistisk,” fortæller 19-årige Ølgod, som kun har været ved HESK i tre uger.
Lise Wenger Rosenwanger
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – Oktober 2021. Du kan læse resten af magasinet lige her.
