ARKTISK BASISUDDANNELSE
Forsvaret har en kommando i Grønland, kaldet Arktisk Kommando (AKO). En af deres særligt velkendte enheder er Slædepatruljen Sirius, som opererer i det ubeboede og barske Nordøstgrønland. Nu står AKO også bag en ny, styrkeproducerende indsats: Arktisk Basisuddannelse (ABU). Kom med til fjeldene, og mød elever, der får militære færdigheder i et miljø, som kræver kendskab til håndtering af isbjørne, evakuering uden mobildækning og infrastruktur samt en helt anden forståelse af naturens kræfter.
Kangerlussuaq, der tidligere er kendt som Søndre Strømfjord,
er en lille bygd i Vestgrønland omringet af bjerge. Den kolde luft
føles ren og frisk, og den stille atmosfære skaber en følelse af fred og ro. Der er ikke mange mennesker, men de få, der er, vinker til hinanden og smiler imødekommende. Kangerlussuaq er en gammel amerikansk base, og i fjeldet ligger gamle, nedstyrtede fly og ruster. Hvis man er heldig, kan man se moskusokser og rensdyr, som går og nyder det frie liv. Det er september måned, og alligevel er der kun højst ti grader. For enden af bygden ligger nogle større bygninger, og det er her, AKO og ABU holder til.
UNDERVISNING NORD FOR POLARCIRKLEN
“Her er ingen træer at gemme sig bag. I stedet er der knæhøjt
buskads, og så er der jo rigtig meget fjeld. Det giver nogle helt
andre parametre at skulle planlægge undervisningen og øvelser ud fra,” forklarer en oversergent, der ønsker at være anonym. Han er en erfaren fører fra Danmark og arbejder i ABU på en tidsbestemt stilling på to år. Hans første møde med Grønland var på hans første arbejdsdag, og der gik ikke længe, før han fik et kursus, som han sjældent ville møde andre steder: håndtering af isbjørne ved bestemte afstande. ”Vi bliver omskolet af Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius til brug af jagtriffel og lærer at vurdere, hvornår en isbjørn kan udgøre en potentiel trussel, baseret på dens bevægelsesretning,” forklarer han. ”Vores primære mål er dog at skræmme isbjørnen væk, så i første omgang vil vi benytte knaldskud.”
Oversergenten har også fået en introduktion til de kulturelle forskelle og de forskellige dialekter, der findes fra Øst- til Vest-grønland på grund af landets enorme udstrækning. “Eleverne ermotiverede og tager imod den undervisning, de får. Den største udfordring på ABU har været sprogbarrieren og nogle af de unikke udfordringer, det arktiske miljø byder på i forhold til det
danske,” afrunder han.
“Når jeg bliver færdig som elev på ABU, er planen, at jeg skal udnytte mine sproglige evner, mit nye netværk og mine muligheder til at søge arbejde inden for turisme,”
– menig Jakob Pedersen
DET ENESTÅENDE ARKTISKE MILJØ
På skydebanen i Sandflugtsdalen står en lille gruppe elever og snakker og bryder den ellers dvælende stilhed. Bag dem strækker de grønlandske fjelde sig, så langt øjet rækker, og man kan lige ane indlandsisen bag nogle bjerge. Eleverne i gruppen er i gang med at forberede sig på at skyde skarpt på 200 meter, ligesom den anden halvdel af eleverne på deres hold er i gang med.
I gruppen står Jakob Pedersen. Han er 22 år, født og opvokset i Nuuk, og så er han blandt eleverne på ABU’s første hold. “Et fun fact er jo faktisk, at vi i Grønland har almindelig førstehjælp, men vi har også arktisk førstehjælp,” fortæller han. Arktisk førstehjælp omfatter blandt andet undervisning i, hvordan man alarmerer, når der ikke er mobildækning, hvilket ofte er tilfæl-
det ude i felten. Eleverne skal lære at gøre opmærksom på hvor de er, hvordan de holder andre i live i den potentielt ekstreme kulde, og hvordan en evakuering gennemføres med mangel på infrastruktur. Hvis nogen kom til skade på skydebanen, ville der i hvert fald være mange kilometer til hjælp.
“I felten kan vi også godt risikere både at støde på moskusokser, rensdyr og nysgerrige ræve, der
stjæler vores mad,”– menig Jakob Pedersen
Skuddene fra skydebanen dør hen, og Jakob Pedersen går sammen med sin gruppe hen for at gøre sig klar til, at det bliver deres tur. Hannah Kristiansen er en del af den anden gruppe, og hun kommer gående tilbage med et stort smil og tømte magasiner. Hun er 23 år og født og opvokset i Upernavik, som er en lille ø længere oppe ad den vestgrønlandske kyst. Hun peger udover fjeldet og forklarer: “Der er ikke fladt som i Danmark. Her er terrænet meget bakket, og derfor kan få kilometer i bjergene føles ekstremt lange. Men i det mindste undgår vi den ekstreme kulde.” På ABU har man valgt at lægge uddannelsens start i foråret, så eleverne undgår at skulle på feltture i løbet af Grønlands barske vintermåneder. Derfor minder temperaturen faktisk om
et vinterværnepligtshold.
SPROGBARRIEREN ER IKKE ET PROBLEM
Undervisningen foregår på dansk, men der stilles ingen specifik-
ke sprogkrav til ansøgere, da al undervisning kan oversættes til grønlandsk. Det fortæller Simon Kokfelt, der er chef for ABU: “Det er vigtigt, at vi ikke udelukker nogen på grund af deres sproglige egenskaber. Uddannelsen skal være en mulighed for alle, der bor i Grønland.” På det første hold er der et par elever, som ikke taler dansk, og én, der ikke taler grønlandsk. Eleverne inddeles i grupper, så der altid er en person, der kan hjælpe med oversættelsen for de andre, forklarer Hannah Kristiansen: “Der er naturligvis en vis sprogbarriere, men vi hjælper hinanden med at oversætte, og så er der også to grønlandsktalende førere,” siger hun.
SPROGBARRIEREN ER IKKE ET PROBLEM
ABU startede sit første hold i maj 2024. Planen var, at maks. 15
elever skulle starte, men på førstedagen mødte 9 kvinder og 13 mænd op. Stort set alle dele af Grønland er repræsenteret, og aldersspredningen strækker sig fra 18 år til slutningen af 20’erne. Selvom uddannelsen umiddelbart kan minde om en værnepligt, er det væsentligt at understrege forskellen: Der er nemlig ingen værnepligt i Grønland. Eleverne på ABU har frivilligt ansøgt om optagelse, og de kan sige op eller blive opsagt til enhver tid. På trods af dette gennemgår de mange af de samme læringsmål og opnår lignende kompetencer som værnepligtige i Danmark. Jakob Pedersen søgte ind på ABU, fordi han gerne ville have en uddannelse. “Det, jeg fandt mest udfordrende i starten, var at holde min stue ren, folde mit tøj korrekt og præsentere mig selv på en bestemt måde. Jeg er vant til bare at være mig selv,” forklarer han. Yderligere fortæller han, at han også synes, at det lød spændende at være i Forsvaret. Hannah Kristiansen søgte ind på ABU af samme grund og tilføjer: ”Jeg har altid været i tvivl om mine karrieremuligheder, men efter ABU får jeg mange åbne døre.” Der er begrænsede muligheder for uddannelse i Grønland, men nu kan man få en uddannelse gennem Forsvaret, der giver en helt særlig forlomme i fremtiden.
FORMÅLET MED UDDANNELSEN
Kaptajn Simon Kokfelt fortæller: “Et centralt formål med ABU
er at give unge mennesker muligheder frem for at tvinge dem til
at vælge en bestemt retning.” Eleverne får en unik fordel i form af en uddannelse, løn, indkvartering, et bredt netværk samt meritter, der kan bruges til fremtidigt arbejde. For eksempel bliver de certificerede brandmænd, hvis de vælger at fortsætte efter grunduddannelsen. ABU begynder nemlig med en seks måneders grunduddannelse, hvorefter der er mulighed for at forlænge forløbet med yderligere seks måneder på et perspektiveringsforløb. Grunduddannelsen har fag som CBRN, førstehjælp og SKYT. Uddannelsen er i øvrigt værnsfælles, så eleverne kommer også ud at sejle og har et maritimt modul. Perspektiveringsforløbet fokuserer på at omsætte den erhvervede viden til både civilt og militært brug og kan sammenlignes med et praktikforløb. Et andet væsentligt formål med ABU er at styrke sikkerheden i det grønlandske samfund, samt at styrke beredskabet og samfundets robusthed. Gennem uddannelsen af grønlandske unge i militære færdigheder og beredskabsopgaver spredes vigtige kompetencer fra Forsvaret over hele Grønland. ”Vi ønsker at skabe et solidt fundament for de unges fremtid og inspirere kommende generationer til at tænke: ’Det vil jeg også gerne’,” afslutter kaptajn Simon Kokfelt. Han ser allerede frem til at
gentage succesen med næste hold, som starter i maj 2025.
Skrevet af Olivia Storm
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – November 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
