UNDER ILD OG PRES

Langs horisonten popper de pludselig frem. Som en slange snor de sig elegant rundt om træstammerne og mellem den lilla hedelyng, der er spredt ud over det nordjyske øvelsesterræn. Det er officerskadetterne, der er på patruljekursus. En af dem giver tegn til kort holdt. Det er den 28-årige officerskadet Patrick. Han har aldrig været værnepligtig, og før han startede på uddannelsen, havde han faktisk ingen militær erfaring. Men nu er han godt på vej til at blive premierløjtnant — en underviser og et forbillede for fremtidens soldater.

DA FJENDEN MELDER SIG

Patrick er på vej ud af skoven sammen med sin deling. De skal videre, og ruten dikterer, at de er nødt til at krydse en stor hede. Linet op på en enkeltkolonne bevæger delingen sig ud på det åbne område, hvor de er blottede og udsatte. “Her kan man ikke dvæle”, fortæller han.

Delingen går i hastigt tempo, for ikke at være ude i det åbne alt for længe, men det er for sent. BANG! BANG! “Fald ned!”, bliver der skreget. “Føling bagfra, føling bagfra!” Kadetterne kaster sig og besvarer ilden. Ikke så langt derfra ligger en enkelt fjende i stilling på toppen af en krete og skyder efter kadetterne. Patrick tænker hurtigt, giver en befaling, og der bliver kastet to røggranater. Vinden er med dem, og efter blot få sekunder er de skjulte af en flere meter høj, grå røgmur. Delingen frigører sig. Inden røgen lægger sig, er de borte.

“Vi er allesammen uddannede infanteri-delingsførere, så da vi kommer i føling med en fjende, som er cirka 40 meter ude, er min første tanke, at vi går på ham”, siger han efterfulgt af en stor slurk vand fra sin dunk-drikke. “Men det er slet ikke sådan, man gør i patruljetjenesten. Her handler det bare om at komme væk så hurtigt som muligt.”

Patruljeførerne skal få 25 individualister til at fungere som et hold

Siden morgenstunden har de været i fuld gang med undervisning og indøvelse. Sådan har det været de sidste fire dage, men kadetterne er ikke engang halvvejs. “Det, vi laver i første uge, er undervisning. Næste uge indsættes vi i en taktisk ramme”, fortæller Patrick. “Her skal vi selv forberede og eksekvere vores operationer, og rygtet går på, at det bliver en uge med knap så meget søvn og med mange kilometer i benene”.

kilde: Christian Sundsdal

AT LÆRE FRA DE BEDSTE

Efter gennemførelsen samler de sig i en halvcirkel rundt om instruktøren, hvor en bordeaux-rød baret kan anes i midten. Det er nemlig Jægerkorpset, som underviser kadetterne i patruljetjenesten.

“Jeg føler mig virkelig beæret over at blive undervist af nogle, der er så dygtige”, fortæller Patrick. “Man kan mærke det i deres faglighed, men også bare i deres aura. Man kan se i deres blik, at de bare er i en helt anden liga, og det synes jeg bare er så fedt.”

Jægersoldaten fortæller roligt, mens kadetterne skribler på deres skriv-på. Han retter sig nu mod Patrick, som var patruljefører under gennemførelsen. Jægeren roser Patrick for hans hurtige tænkning, men der er stadig plads til forbedring. “Den fedeste rolle at have er helt klart patruljefører”, siger Patrick. “Det er dér, man udvikler sig allermest. Det er ikke hele tiden at man kan få lov til at være det, for alle skiftes til at prøve, men når man så får lov til at få nogle gennemførsler, og får det under huden, så er det super fedt.”

Patrick smiler og får venlige klap på skulderen af sidemakkerne. ”Det er sjældent, at man er i en arena i livet, hvor man er sammen med så mange mennesker, der er så super dygtige og sindssygt motiverede. Det motiverer også en selv.” Jægerne har set, hvad de ville hos Patrick, og de udpeger derfor en ny patruljefører.

Den fedeste rolle at have er helt klart patruljefører. Det er dér, man udvikler sig allermest

kilde: Christian Sundsdal

Vinden suser, og regnen er ved at tage til. Kadetterne søger ly under de tætte, mørke grantræer. De har fået lidt tid til forplejning efter at være kommet hjem fra patrulje. Nogle sætter bivuakker op, og andre prøver forgæves at få gang i nogle optændingsbriketter, men ilden bliver ved med at gå ud. Patrick finder en tom am-kasse frem og sætter sig på den. “Det er en fed konstellation, fordi alle, der er her, vil gerne være førere. Der er en form for ego i alle, og alle vil gerne bestemme”, fortæller Patrick om dynamikken blandt ham og hans kammerater. ”Det sætter sindssygt høje krav til patruljeførerne, for der skal samtidig være god stemning, og folk skal være glade”, fortsætter han. ”Vi skal få 25 individualister til at fungere som et hold.”

Det er hen på eftermiddagen, og den sølvgrå himmel er så småt ved at falme til sort. Vinden har lagt sig en anelse, og der kommet gang i rævesaksene. De små bål kan nu ses dybt inde i skoven blandt de tætte stammer. Regnen er derimod kun blevet værre. “Man får meget ud af at være heroppe rent soldaterfagligt, men man får også et kendskab til personligheder, som man ikke ser så ofte”, fortæller Patrick, mens han fisker efter en feltration i sin jakkelomme. “Det er fedt, fordi det giver et andet perspektiv på, hvordan man også kan være som leder.” Lyset fra rævesaksens flammer flakker over hans ansigt og fremhæver den fire dage gamle sløringscreme, som stadig hænger ved. Den kommer til at sidde der længe endnu.

kilde: Christian Sundsdal

NÅR MØRKET TAGER OVER

Mørket har nu for alvor lagt sig. De små bål fra rævesaksene slukkes, og skoven virker helt forladt. De drivvåde kadetter tager NVG’er på og stiller sig op i formation. Det er tid til natpatrulje.

I en enkeltkolonne bevæger delingen sig fremad. De går i et langsomt tempo, for ikke at snuble over grene, rødder og ujævnheder i jorden. Ingen siger noget. Det eneste, der kan høres, er lyden af kviste, der knækker, og regnen der rasler i træerne. Delingen ender endnu engang ude i det åbne og kuperede terræn. Op og ned går de. Pludselig høres en bekendt lyd. BANG! BANG! De er under angreb igen. Kadetterne smider sig hurtigt ned på buffen, men de er ikke sikre på, hvor fjenden ligger. Det er svært at lokalisere, hvor skuddene kommer fra, men nogle få mundingsglimt længere ude i terrænet afslører fjenden. “Føling højre!”, bliver der råbt. Det er stikordet. Den nye patruljefører giver kommandoen, og LMG-skytten drejer hurtigt maskingeværet og giver den fuld smadder.

De andre kadetter gør det samme, og med delingens samlede ildoverlegenhed får de nedkæmpet fjenden. Der er ingen tid at spilde, de skal videre! patruljefører giver ordre til at fortsætte, og Patrick og hans kammerater fortsætter ud i mørket.

Skrevet af Viggo Johansen