SVENSK VÆRNEPLIGT
Inden længe kommer de næste generationer af værnepligtige til at skulle gøre tjeneste i 11 måneder. I Sverige kører de allerede med en længerevarende værnepligt, hvor soldaterne lærer mange flere ting og står med meget mere ansvar. Det er noget, den danske værnepligt meget vel kan komme til at efterligne, og SOLDATEN er derfor taget et smut til Sverige for at få et smugkig på fremtidens værnepligt.
I det nordsvenske øvelsesterræn lyser solen himlen op og giver skyerne et gyldent skær. Foran en massiv, 60 tons tung Leopard 2A5 står tre unge mænd i mørkegrønne uniformer. De smiler, og en af dem retter på kasketten for ikke at få solen i øjnene. Det er vognkommandøren, menig Nyrén. Han er blot 20 år gammel og halvvejs gennem sin 15-måneders værnepligt – en model, som Danmark snart kan komme til at tage inspiration fra på flere punkter. Mens de fleste værnepligtige i Danmark forlader kasernen efter fire måneder, styrer den unge menig Nyrén efter kun seks måneders værnepligt sin egen kampvogn. Sammen med sine to kammerater udgør de besætningen. Et enormt ansvar, som de danske værnepligtige kan håbe på at få i fremtiden.
FELTTUR MED TUNGE VÅBEN
De værnepligtige er på feltturens tredjedag. Den minder til dels om det, man kender fra Danmark, men i stedet for at ligge i BSO eller grave kampstillinger bevæger de værnepligtige sig rundt på forskellige stationer, hvor de øver deres militære færdigheder. Den første station handler om gruppens stillingsindtagelse og samlede ildoverfald.
Det er umiddelbart det samme som i Danmark, bortset fra at her skyder de værnepligtige med panserværnsvåben. Det er noget, man i Danmark først får lov til i HRU’en eller GSU’en. Inde bag stammerne og de høje krat kan nogle mørkegrønne hjelme svagt spottes. De bevæger sig langsomt ud af skovkanten i lav kravl og når op til en kunstig forhøjning i græsset. Gruppeføreren giver tegn, og gruppen lægger sig i stilling. Udover et midnatssort M4-gevær har hver anden mand et spritnyt AT4-panserværnsvåben.
Gruppen ledes af en ung fyr ved navn Anton. Han er selv værnepligtig og har også aftjent seks ud af sine 15 måneder. “Det er virkelig fedt at skyde med panserværnsvåben,” fortæller han. “Vi skyder både med 9 mm, som bruges til pistoler, og med 20 mm, som har et lidt større knald. Det er en sindssygt fed fornemmelse.” I sin værnepligt bliver Anton uddannet som delingsfører, og derfor underviser han de 10-måneders værnepligtige, som lige er startet. “Det er virkelig sjovt at være gruppefører, men det kan til tider også være ret svært. I dette tilfælde er der enormt meget larm, så det er svært at kommunikere og få alle med,” forklarer Anton. Han løfter hånden, og med det samme høres fire øredøvende brag efterfulgt af en byge af støtteild fra geværskytterne.
Det er virkelig sjovt at være gruppefører, men det kan til tider også være ret svært.”
– Anton, værnepligtig gruppefører
Forstå den svenske værnepligt
- Omkring 100.000 unge udfylder hvert år et obligatorisk skema om helbred, form og motivation. Omkring 20-30.000 bliver indkaldt til videre tests.
- De skal igennem et helbredstjek, fysiske tests, intelligenstest, psykologsamtale og en samtale med en militær repræsentant, som matcher ønsker med Forsvarets behov.
- Ud fra resultaterne bliver man fordelt ud på forskellige specialiseringer (infanteri, artilleri, medic osv.) og forskellige værnepligter. Omkring 8.000-10.000 unge bliver indkaldt til tjeneste årligt.
- I Sverige findes der tre forskellige værnepligter på hhv. 10, 12 og 15 måneder:
- 10 måneder: Den mest udbredte. Ca. tre måneders grunduddannelse, derefter specialise- ring. Omfatter fx infanterister, lastbilchauffører og støttefunktioner.
- 12 måneder: Bruges til mere avancerede specialiseringer, fx medics, mekanikere, ar- tillerister, kampvognsbesætning.
- 15 måneder: Primært lederuddannelser. Her uddannes gruppe- og delingsførere, som underviser de øvrige værnepligtige.
NÅR FELTEN BRINGER GRUPPEN TÆTTERE
På næste station er omstændighederne en del anderledes. Her lærer de værnepligtige, hvordan man krydser en flod – en vigtig egenskab i det lumske, nordsvenske terræn. Det kunne godt minde om en god gammeldags dansk vandpassage, som bare er tilpasset de lokale omstændigheder.
Gruppeføreren demonstrerer, hvordan dette gøres ved brug af en stor pind til at holde balancen, mens man langsomt, skridt for skridt, bevæger sig sidelæns over floden.
En af de første til at krydse er Isabel. Hun skal være her i 10 måneder, og inden længe skal hun specialisere sig. “Jeg kunne vælge mellem tre forskellige ting, men jeg valgte jordbaseret luftforsvar. Det, synes jeg, var fedest,” fortæller hun med et smil. “Selvom jeg ikke ville blive skuffet, hvis jeg ikke blev valgt, blev jeg glad, da jeg blev valgt. For jeg kan godt lide at udfordre mig selv, og indtil videre er det helt klart udfordrende,” fortæller Isabel.
Selvom feltturene i Sverige ikke ligner de danske på indholdet, har de dog det tilfælles, at de er hårde, og det mærker Isabel. “Vi opbygger loyalitet og tillid til hinanden. Vi skal kunne stole på hinanden i krig, og det begynder her,” fortsætter hun. “Man lærer hinanden at kende på et dybere niveau. Især på en felttur som denne, hvor folk bliver pressede og irriterede, men man lærer at håndtere hinanden i den tilstand. Det bringer os tættere.”
Norrbottenregimentet, I 19
Norrbottenregimentet (I 19) er Sveriges nordligste regiment og spiller en central rolle i forsvaret af Norrland og Arktis. Kasernen ligger i byen Boden, lige under polarcirklen. Regimentet specialiserer sig i arktisk krigsførelse og er hjemsted for Norrlandsbrigaden – en mekaniseret brigade tilpasset kamp i arktiske forhold.
Brigaden er vigtig for NATO både som arktisk forsvar og forsvar mod øst. Klimaet er barskt: Vintrene er lange og kolde og varer som regel fra oktober til april.
Temperaturen når ofte ned på –30° med op til en meter sne. Terrænet er præget af tæt nåleskov, klippegrund og store floder, og derfor træner de værnepligtige bevægelse til fods, på ski og med bæltekøretøjer.
STOR KANON, STORT ANSVAR
Selvom det er en felttur, foregår der stadig undervisning inde på kasernen. I en mørk og gold garage sidder et dusin værnepligtige omkring en lille projektor, der belyser den modstående væg.
De skal ud og køre CV90 – Combat Vehicle 90 – som er et svenskproduceret infanterikampkøretøj. Et køretøj som danske værnepligtige kun kan drømme om at få lov at køre. Ruten bliver gennemgået af instruktøren, og de værnepligtige lytter intenst.
Blandt dem er vognkommandør menig Sundholm. Han er 20 år gammel og i gang med sin 15-måneders værnepligt. “Jeg blev valgt til at være vognkommandør i en CV90,” fortæller han. “Jeg var en smule nervøs, da jeg fik det at vide, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Men jeg føler, at det passer godt til mig.”
Som vognkommandør har han ansvaret for sin besætning. På øvelsen træner de, hvor hurtige de er til at angribe en fjende, de spotter ude i terrænet. Det kræver koordination og effektivitet mellem vognkommandøren og hans besætning. “Selvfølgelig ligger der noget pres på en, og det kan være hårdt til tider, men det er en del af det, og det er også med til at gøre det sjovt.”
Jeg er virkelig glad for det. Jeg har mødt en masse mennesker, jeg ikke ville have mødt ellers. Det er sjovt og meget anderledes fra noget andet, jeg har prøvet.”
– Nyrén, værnepligtig kampvognsfører
EN HVERDAG I KAMPVOGN
Menig Nyrén kravler ned fra Leoparden, mens vognskytten fjerner tynde træstammer fra siden, der er blevet brugt som sløring under øvelsen. “Jeg skulle egentlig have lavet noget andet end at køre i kampvogn,” fortæller menig Nyrén, mens han hjælper med at fjerne sløringen. “Men jeg sagde til dem, at jeg rigtig gerne ville det, og så blev der heldigvis en plads ledig.
Det var jeg virkelig glad for, for hvad skulle jeg ellers lave? Jeg havde ikke lyst til at studere direkte efter, jeg blev færdig med gymnasiet, og det passer godt til mig.” Dette er tredje gang, de tre unge mænd kører i kampvognen, og anden gang, de selv kører den uden instruktør.
“Jeg er virkelig glad for det. Jeg har mødt en masse mennesker, jeg ikke ville have mødt ellers. Det er sjovt og meget anderledes fra noget andet, jeg har prøvet,” fortæller han.
Det vides endnu ikke præcist, hvordan den nye danske værnepligt skal se ud, men hvis den kommer til at minde bare lidt om den svenske, lader det til, at de kommende værnepligtige har meget at se frem til.
Skrevet af Viggo Johansen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – november 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
