“I SIDSTE ENDE ER DET DIN DELING OG DIT ANSVAR”

Gemt i Sydsjællands bakkede landskab, patruljerer en fjende omkring en PMV. I stilhed trasker han rundt om køretøjet og spejder op mod de skovklædte forhøjninger, der knejser omkring ham.

Men han ser ikke alle piberne, der peger i hans retning.

Et øjeblik vender han ryggen til og kigger ud over den tilfrosne sø, omkranset af lange siv og indhyllet i en tyk tåge. Et øjeblik er han uopmærksom. BANG! Fjenden når knap at vende hovedet, før han knækker sammen bag køretøjet. ”STØT! STØT!” råbes der fra bakketoppene, og en byge af skud bryder stilheden omkring gryden.

”En fjende nedkæmpet, genordning i makkerpar,” lyder meldingen over radioen, og løjtnantseleverne i 4. deling ånder lettet op, mens de roder i lommerne efter rosiner og proteinbarer.

Løjtnantseleverne er fremtidens officerer, fremtidens ledere og måske vigtigst af alt: fremtidens delingsførere for den nye generation af værnepligtige. Til sommer skal de lede og uddanne Forsvarets næste hold operative soldater. De skal lære at gå forrest i pressede situationer og føre Forsvaret ind i en ny tid. Det glæder de sig til, men de forudser også, at den nye værnepligt vil byde på flere udfordringer for førerne.

AT GÅ FORREST

Eleverne er nu nogle døgn inde i en prestur . I det våde og tågede landskab træner de på forskellige handlebaner – mens søvn, hvile og varme langsomt bliver en fjern drøm. Der er langt mellem banerne og BSO’erne, og de får hurtigt mange kilometer i benene. ”Det var eddermame hårdt. Jeg havde ikke regnet med at blive så presset, som jeg blev,” fortæller sergentelev Degn, når han ser tilbage på øvelsen. Hans kammerat, sergentelev Fynboe, er enig: ”Det var forfærdeligt – kulden, søvnen og den skide rygsæk.”

Øvelsen er ikke et forsøg på at nedkæmpe eleverne. Den handler om at presse dem til det yderste – og om at opbygge styrke og sammenhold.

Sergentelev Fynboe og Degn er begge elever i 5. deling på løjtnantsuddannelsen (LTU). Fynboe var værnepligtig i Livgarden i december 2019. Siden blev han civil, og han er nu i gang med sin kandidat på CBS sideløbende med officersuddannelsen.

Degn kommer direkte fra gymnasiet og har ingen tidligere militær erfaring. Men han har fået den fulde omskoling, og sammen med resten af kompagniet bliver han og Fynboe udnævnt til sergenter om få uger.

EN NY TID

For løjtnantseleverne handler uddannelsen ikke kun om militær faglighed. Den handler i høj grad også om ledelse. Når de nye værnepligtige går gennem portene første gang, vil det være nogle af disse unge løjtnanter, der står forrest og skal samle delingen, sætte retning og holde motivationen oppe. Den nye værnepligtsstruktur betyder, at opgaven bliver anderledes, end den har været tidligere. Løjtnantseleverne peger allerede nu på en række ledelsesmæssige udfordringer – udfordringer, som de netop bliver uddannet til at håndtere.

Den første handler om længden af værnepligten. ”Jeg  kan huske det fra min egen værnepligt. Jeg var i Livgarden i otte måneder, og de sidste to måneder – der var sgu ikke nogen, der gad mere,” fortæller Fynboe. Med en længere værnepligt bliver det i endnu højere grad en opgave for delingsførerne at holde energien oppe i delingen. Motivation skal fastholdes gennem lange auditoriedage, feltture og skiftende årstider – også når hverdagen sætter ind. Små konflikter i delingen eller et sløvt stueeftersyn kan hurtigt påvirke stemningen. ”I sidste ende er det din deling og dit ansvar, at den fungerer,” siger Fynboe.

En anden udfordring er frivilligheden eller manglen på samme. Når værnepligten forlænges og flere bliver indkaldt, kan det betyde, at flere møder op uden selv at have valgt det. Det kan ændre dynamikken i en deling. For de kommende delingsførere bliver opgaven derfor ikke kun at træne soldater – men også at skabe engagement hos mennesker, der måske ikke i udgangspunktet ønsker at være i Forsvaret. Fynboe ser det dog ikke kun som et problem. ”Det lyder som en fed ledelsesmæssig opgave at motivere folk, der er meget umotiverede for overhovedet at være der,” siger han. Netop den type situationer er noget af det, eleverne på løjtnantsuddannelsen træner i: at håndtere både militære opgaver og menneskelige relationer, og at opbygge tillid i en gruppe, hvor motivationen ikke nødvendigvis er den samme hos alle.

En tredje udfordring handler om alvoren i opgaven. Den udvidede værnepligt kommer i en tid, hvor Forsvaret generelt bliver styrket, og hvor værnepligtige skal kunne indgå i operative enheder. For de kommende delingsførere betyder det, at deres rolle kan få større betydning end tidligere. ”Man skal turde at gå forrest og have viljen til at gennemføre,” reflekterer Degn. ”Der skal være mere seriøsitet og ansvar over rollen som delingsfører.”

For eleverne på løjtnantsuddannelsen handler uddannelsen derfor ikke kun om at lære taktik og procedurer. Det handler i lige så høj grad om at udvikle den ledelsesstil, der kan få en deling til at fungere – også når presset stiger. For uden ledere, der kan samle og motivere deres soldater, fungerer selv den bedst trænede hær ikke.

Man skal turde at gå forrest og have viljen til at gennemføre”

– Sergentelev Degn

FRA ELEV TIL OFFICER

”Jeg er meget overrasket over, hvor inkluderende de er som ledere,” siger Degn, om hans instruktører og ledere på LTU. ”Her er der en meget demokratisk tilgang til tingene. Det er ikke ligeså autoritært, som jeg havde forestillet mig.” Når instruktørerne skal lære eleverne at lede, sørger de for at være åbne for inputs, så eleverne får mulighed for at tage initiativ og ansvar – en vigtig ting som delingsfører. ”Selvfølgelig er der også nogle tidspunkter, hvor man bare skal holde kæft og gøre, som der bliver sagt,” griner Degn.

Løjtnantsuddannelsen er et af skridtene på vejen til officer i Hæren. Uddannelsen er både hård og udfordrende, men den essentiel for at udruste eleverne med alt, de skal bruge, når det er dem, der går forrest. Deres instruktører er forbilleder og hjælper eleverne med at opbygge deres billede af den perfekte delingsfører. ”Når sergenterne  får os til at græde, så er det Najne, der kommer og trøster os – og det er sådan, jeg føler, en god delingsfører skal være,” fortæller Degn om sin egen oplevelse.

Uddannelsens dagligdag er en god blanding af alt, de vil blive udsat for som delingsførere. ”Da vi startede på uddannelsen, fik vi at vide, at LTU var 60–70% i felten, og det er fuldstændigt rigtigt,” husker Degn. ”Vi har selvfølgelig også en masse ledelsesundervisning, for eksempel med motivationsteori,” fortæller Fynboe. Drengene er helt enige i vigtigheden af det menneskelige element i ledelse, og fremhæver, at deres førere er gode eksempler i praksis.

Efter udnævnelsen til sergenter fortsætter uddannelsen indtil sommer, hvor eleverne bliver udnævnt til sekondløjtnanter, og en del af dem skal ud i praktik ved Forsvarets forskellige tjenestesteder. Her skal de være delingsførere for de nye værnepligtige og være med til at lede de menige gennem frosne søer, tågede skove og stram eksercits.

Skrevet af Kamma Giersing