Når forsvundne personer skal opspores eller specialstyrker skal landsættes i taktiske scenarier, foregår det oftest med hjælp fra Eskadrille 724 og deres Fennec-helikoptere. Opgaverne sætter store krav til samarbejdet mellem observatøren FAM og piloten SIL, der i dag vover sig ud iblandt trætoppe og telefonmaster for at øve deres håndværk.
Observatøren skal altid have overblik over, hvor helikopteren befinder sig på ruten.
Sveden som succeskriterie
”Birdie!” udbryder FAM spontant. Selvom han og SIL befinder sig i 100 fods højde med udsigt over den lokale golfbane, er det ikke golfspillet der kommenteres på. En nærgående fugl med retning direkte mod Fennec-helikopteren tvinger SIL ud i en undvigelsesmanøvre. ”De er godt nok svære at se, de krabater,” lyder det fra SIL, der suppleres af FAM: ”Det næste bliver vel, at vi skal til at undvige golfbolde.” FAM retter igen blikket ned på sit kort og konstaterer, at de snart vil være uden for golfboldenes rækkevidde. Som observatør bærer han ansvaret for at udpege forhindringer og være pilotens navigatør. ”Min primære funktion er at sidde med kortet og male billedet for piloten. Han er taxachaufføren og jeg er ham, der får enderne til at mødes,” forklarer FAM, der i dag mødte ind klokken seks for at planlægge dagens rute og indtegne vindmøller, højspændingsledninger og andre forhindringer, der kan være til fare for helikopteren. Den gode forberedelse er en forudsætning for, at observatøren kan skabe de bedst mulige vilkår for piloten. ”Jeg søger hele tiden at spille piloten god, både i helikopteren, men også på jorden, når vi er på opgaver. Hvis jeg afslutter flyvningen helt svedig og udmattet, mens piloten synes, at det var det nemmeste i hele verden, så har jeg arbejdet godt.” lyder det fra FAM, der suppleres af SIL: ”Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt. Når observatøren udstikker en retning, gør jeg mig umage for at følge den. Selv den mindste afvigelse kan sætte observatøren på hårdt arbejde.” Hos Eskadrille 724 arbejder piloter og observatører aldrig i faste makkerpar, hvilket stiller store krav til de to besætningsmedlemmer. ”At skulle kunne samarbejde med alle stiller et krav til os om, at alt skal være ensrettet. Det går ikke, at man indarbejder dårlige vaner,” fortæller SIL, hvorefter FAM fortsætter: ”Derudover skal man kunne stole blindt på hinanden. Hvis jeg siger, at vi skal undvige noget til venstre for os, skal piloten handle på det uden at tøve.”
Til briefing gennemgår FAM og SIL dagens rute, er snor sig mellem vindmøller og telefonmaster
200 opgaver for politiet
”Vi går snart i seks fod,” meddeler FAM, hvorefter SIL strammer grebet om sin styrepind, den såkaldte cyclic. Formålet med dagens rute er at træne lavflyvning, hvor piloten i høj fart manøvrerer rundt i få meters højde. ”Skarpt sving til højre,” lyder det fra FAM, hvorefter SIL kvitterer med et højresving, der havde slynget enhver løs genstand på tværs af cockpittet. ”Grunden til at vi øver lavflyvning er, at det ofte bruges på Beredskab Danmark-opgaver. Hvis der eksempelvis er dårligt vejr i Jylland og godt vejr på Sjælland, kan vi flyve lavt gennem Jylland og derefter stige på i højderne, så vi kan rykke ud på trods af vind og vejr,” forklarer FAM. Eskadrille 724 rykker årligt ud til omkring 200 udkald for Beredskab Danmark, hvor de støtter politiet i alt fra overvågning af Karnevaler til eftersøgning af savnede personer. ”Politiet bruger os ofte, når det bliver mørkt. Her kan vi spore en savnet person med vores kamera, der kan se temperaturforskelle. Vi kan altså afdække store marker og arealer, hvor de normalt kun kan se få meter frem,” siger FAM.
Ringetonen, der sætter verden i stå
Pludselig opfatter FAM, at noget i hans navigation er gået galt. ”Noget stemmer ikke overens. Lad os stige op og danne os et overblik,” siger FAM, der tager situationen meget alvorligt. ”Jeg forveksler to gårde, hvilket fører os 300 meter væk fra ruten. Så snart vi bevæger os væk fra det kendte område, kan der pludselig stå master og højspændingsledninger, som vi ikke har styr på. Derfor handler det om at komme op i højderne og væk fra det, der kan slå os ihjel,” forklarer FAM, der sammen med sin pilot hurtigt er tilbage på sporet igen. ”Trods den lille omvej er vi fem sekunder foran tidsplanen,” meddeler FAM, der altid stræber efter at ramme målet på sekundet. ”Vi bestræber os på at kunne levere så præcist som muligt, og så er der selvfølgelig noget stolthed i at ramme time on target på sekundet,” siger han og afslører, at stoltheden ikke er den eneste grund til at ramme målet med præcision. ”Skal vi samle nogen op, der bevæger sig i fjendtligt terræn, nytter det ikke noget at sige, at vi er der om fem minutter, hvis vi først er der om et kvarter. Det er ti minutter, hvor de potentielt kan være i fare,” fortæller FAM. Udover at støtte politiet, har også specialstyrkerne set et potentiale i Fennec-helikopterens udstyr og beskedne størrelse, der gør det muligt at landsætte og opsamle enheder på de mest vanskelige lokationer. ”Vi har flere forskellige specialstyrkekoder, der hver indikerer forskellige måder at indsætte specialstyrkerne. Her er der tale om alt fra at fire soldaterne ned mellem trætoppe med fast ropes til at smide dem af på et gyngende skib i fjendtligt farvand,” lyder det fra FAM, der understreger, at flere af disse landsætninger kræver mange års træning, særligt når de skal kunne udføres i ly af nattens mørke.
Ud af de 23 pilotelever, der blev optaget på Flyveskolen sammen med SIL, gennemførte kun 11 af dem pilotuddannelsen.
Perfektionist med plads til forbedringer
Efterhånden som FAM og SIL nærmer sig target, skærpes deres fokus. Havde dagens flyvning været skarp, ville man på et splitsekund have indsat sine passagerer, for derefter at have forladt området på få sekunder. Da helikopteren får kontakt med jorden og får græsset på den nordjyske mark til at blafre, møder makkerparrets blikke hinanden i et anerkendende nik. ”Selvom dagens flyvning grundlæggende går efter planen, vil der altid snige sig små fejl ind, som minder én om, at man altid kan gøre det bedre. Det der driver mig er at forsøge at perfektionere noget, der aldrig bliver helt perfekt,” siger FAM, inden helikopteren igen løfter sig op mod den blå himmel og sætter kurs mod Flyvestation Karup.
Mikkel Ahle Høgh
Artiklen er udgivet i SOLDATEN – Oktober 2020. Tryk her for at læse hele bladet!
