DEN OPERATIVE TJENESTE I SØVÆRNET
Den operative værnepligt i Søværnet har mange ting at byde på, og for Menig Gustav betyder det, at han om lidt skal med Fregatten Peter Willemoes til Tyskland og derefter til England for at gennemgå de to berømte træningsforløb i Søværnet: ”Kamp- og havaritræning” i den Tyske havneby Neustadt og FOST (Fleet Operational Sea Training) i England . Læs med, når Gustav gennemfører handlebaner, og røgdykker igennem maskinrummets mørke afkroge for at forberede sig på den sidste del af hans operative tjeneste, som værnepligtig i Søværnet.
Hård træning og kurs mod Tyskland
Lige uden for Sjællands Odde ligger fregatten Peter Willemoes og skvulper rundt. Det er en rolig morgen på havet, da Gustav møder op til sin dagvagt med en kold Booster i hånden. Han har været på nattevagt natten forinden, og nu står den på handlebaner og røgdykning. Trods de lange vagter og de daglige opgaver har Gustavs værnepligt været alt det, han kunne drømme om, da han meldte sig som værnepligtig i Søværnet. “Jeg ha

Om lidt sejler Peter Willemoes nemlig til Tyskland for at deltage i den tyske marines uddannelse i skadebekæmpelse og kampberedskab i Neustadt. Det strækker sig over cirka to uger og går ud på at træne besætningen på “intern kamp”, som er alt fra at slukke ildebrande på skibet, lukke huller, hvor der kommer vand ind, og yde førstehjælp.
Handlebaner midt ude på havet
“Begynd!”
Gustav og hans makker åbner en dør, og foran dem ligger en såret person. De skal nu demonstrere, hvordan de vil bjerge ham, afsøge ham for skader og anvende et tourniquet.
“3,2,1, løft!”
Pulsen og koncentrationen er høj, imens der bliver kommunikeret om, hvor den sårede skal placeres, og hvor tourniquet skal påsættes. Efter gennemførelsen bliver der givet feedback, og Gustav og hans makker bliver sendt videre ned i skibet.
“Der er kommet hul nede i bunden af skibet, og I skal stoppe hullerne til,” siger en af sergenterne.
Nedenfor en omtrent tre meter høj stige

Gustav reflekterer over, hvordan det gik.
“Jeg er ikke helt tilfreds. Der er nogle ting, man skal være obs på, som jeg ikke er så god til, men igen, det er derfor, vi øver. Så det, jeg tænker på nu, det er bare at gøre det igen, og så gøre det bedre.”
Tyk røg og et mørkt maskinrum
Efter handlebanen og en god omgang frokost er det nu blevet tid til dagens højdepunkt, som er røgdykning. Gustav og hans kollegaer sidder inde i et af Peter Willemoes mange lokaler. De er trukket i orange branddragter, og om lidt skal de have deres iltflasker og masker på. Opgaven lyder, at der er udbrudt brand i maskinrummet, og de skal nu ned og lokalisere branden og derefter slukke den. Der er stille inde i det lille lokale. Alle ved, hvad deres individuelle opgave er, og nu skal den bare løses. 

Inde i maskinrummet er der kulsort, stegende varmt og tykt med kunstig røg der kriller i halsen, når man trækker vejret. Døren bliver åbnet, og ind træder Gustav og hans kollegaer. De får hurtigt identificeret, hvor røgen kommer fra, og begynder effektivt at arbejde sig ned igennem maskinrummet og den tykke røg. Der er stegende varmt, og det er svært at orientere sig i mørket og røgen. Trods den tykke røg får Gustav og den forreste mand ført gruppen frem til der, hvor røgen kommer fra, og de håndterer branden effektivt.
Lyset bliver tændt, og øvelsen er slut.
Tilbage ude på gangen foran det lille rum, hvor Gustav og hans kollegaer for bare en halv time siden sad stille og fokuseret, er der nu høj energi og masser af grin og snak.
“Det mest skræmmende var nok det her med, at man ikke rigtig kunne se noget. Røgen var så tyk, at jeg kun lige kunne se manden foran mig” fortæller Gustav, hvorefter hans kollega bryder ind: “Synes I, det var skræmmende? Det handler sådan set bare om at holde styr på vejrtrækningen, mens man er dernede.”
Intensiv træning i Tyskland og England
Efter en lang dag med mange svære øvelser er det ved at blive aften, og Gustav har lige to timers fritid, inden han igen skal på vagt.
“Det er et lidt berømt træningsforløb, som ikke alle når at komme på. Men det er heller ikke alle, der synes, at det er et fedt træningsforløb, fordi det er meget intenst” fortæller Gustav.


“Jeg glæder mig at blive dygtigere til det jeg laver. Men også at presse mine egne grænser, for hvis det hele er, som jeg har fået fortalt, så kommer mine egne grænser til at blive presset,” siger Gustav.
Skrevet af Anton Joensen Ibsen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Oktober 2026. Du kan læse hele magasinet lige her.
















