MAKKEREN MED DEN SKARPESTE NÆSE

En sort skygge flyver gennem garagen. Nærmest som et lyn farer den over betongulvet og snor sig elegant mellem kasser og tønder uden at sænke farten. Så standser den brat. Den har fået færten af noget. Det er ikke til at tage fejl af. En velkendt duft. Sprængstof. 

Med det samme sætter den i femte gear igen og blitzer videre. En stor, tung og mørkegrøn goliat af en skikkelse følger langsomt trop og forsøger at holde styr sin makker. Den sorte skygge bevæger sig sporadisk tættere og tættere på en af de to Piranhaer, der står parkeret i garagen. Den er ikke i tvivl. Det ligger herinde. 

Sammen går de ind ad bagklappen. Det mørkegrønne ovenlys skinner svagt og reflekteres fra den sorte pels. Den bevæger sig helt ned i hjørnet af køretøjet og giver tegnet. ”Fund!” bliver der råbt.

DET FEDESTE JOB I VERDEN

Signe tager den store hjelm af. Gennemførelsen er ovre. Hun klapper sin hund og roser ham for det gode arbejde, så han hopper op og ned af ren glæde. Hun går udenfor til de andre og klatrer ud af den store, mørkegrønne bombedragt. 

Signe er hundefører hos Flyvevåbnets Military Working Dog. Lige nu er hun og de andre hundeførere på repetitionskursus i sprængstofsøgning på Skive Kaserne. 

Hun knæler ned og klør sin sorte schæferhund Messi bag øret. Han logrer med halen, og hun smiler. Signe har været hundefører i fire år og har haft Messi i to år. ”Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft,” siger hun, mens Messi stolt tager imod de mange klap, han får for sit gode arbejde. 

”Det er en fest hver dag, og jeg elsker at arbejde med min hund.” Signe smiler. Bare at snakke om Messi gør hende glad. ”Ham har jeg haft i to år, og jeg har selv trænet ham og haft de prøver med ham, som jeg nu skulle.” Messi har nu lagt sig ned på ryggen med maven op mod himmelen. Der er ingen tvivl om, hvad han vil have. ”Han er i sine bedste år, så han er fuld af liv og fest og farver, og jeg kan ikke forestille mig en hverdag uden ham”, siger Signe.

MORS DRENG

Signe bukker under for hans charme og klør ham på maven. ”Vi er sammen hver dag 24/7, så vi har et helt særligt bånd. Det er helt fantastisk.” 

Imens Signe og Messi holder pause, går det næste makkerpar i gang. ”At have en hund som makker minder meget om at have et menneske som makker,” fortæller hun. ”Den største forskel er, at en hund ikke taler med ord, men i stedet taler den på en anden måde. Vi er sammen hver dag, og vi har lidt fået vores egen måde at kommunikere på. Jeg kan se på ham, når han har en dårlig dag, eller når han ikke lige er klar til at løse sin opgave.”

Jeg kan ikke forestille mig en hverdag uden ham

Messi har ikke fået nok, og han bliver ved med at tigge med store hvalpeøjne — selvom det efterhånden er længe siden, at han var hvalp. ”Jeg plejer at sige, at han er lidt en mors dreng. Han søger rigtig meget mig. Det kan jeg egentlig godt lide,” fortæller Signe og griner. Hun giver ham hans orange yndlingsbold at lege med i stedet. 

”Han er ikke en, der behøver at være bedste venner med alle, og det er fint, for han er trods alt stadig en tjenestehund. Så jeg kan godt lide, at jeg er hovedpersonen i hans liv.”

Som hundefører er ens hund ikke bare en makker. Den er hele din hverdag, både på arbejdet og derhjemme i stuen. Den er alt. Og det ved Signe bedre end nogen anden. ”Hjemme hos mig er han hele mit liv. Jeg har ham boende, og min pensionerede tjenestehund bor der også. Det er en livsstil,” siger hun. 

Messi og tygger i sin orange bold og er helt i sin egen verden. ”Det er hele dit liv, og du er nødt til hele tiden at forholde dig til, hvad det her lille væsen har af behov. For mig er det bare naturligt. Nogle ville nok mene, at det fylder rigtig meget, men jeg kan meget godt lide det.”

SPRÆNGSTOFHUND – ET SKRIDT VIDERE

Samarbejdet mellem fører og hund handler om tillid — og det er altafgørende under en livsfarlig opgave. Når man står i en skarp situation med en reel bombetrussel, er det her, hvor vigtigheden af både ens bånd til sin hund og hundens evner virkelig skinner igennem. 

”For at blive sprængstofhund skal de igennem en test, hvor de primært bliver testet på miljø,” fortæller Signe. Om lidt er det er hendes og Messis tur, så hun iklæder bombedragten igen. ”Kan de gå på glatte overflader og trapper? Kan de gå i højder, og er de villige til at løse en opgave, mens de gør det? Det er sådan nogle ting, man vurderer ud fra den her test.”

Det er ikke alle tjenestehunde, der er egnede til at blive sprængstofhunde. ”Vores grundhunde bliver uddannede i patruljearbejde. Det indebærer at opspore mennesker og at forsvare sin hundefører,” fortæller Signe. Sammen går de over mod næste post i en anden garage.

For at en patruljehund kan bestå prøven og uddanne sig videre til sprængstofhund — og dermed blive en kombihund — kræver det noget ekstra talent hos både føreren og hunden. ”Der er det vigtigt, at de kan bruge snuden til at finde andet end bare mennesker.”

Signe åbner døren til garagen, og Messi fører an. ”Vi ser gerne, at man har noget erfaring med en patruljehund, før man får en sprængstofhund,” siger hun. ”Man skal have styr på sit patruljearbejde, før man kan gå videre til sprængstofarbejde. Det kræver lidt erfaring som hundefører for at få lov til det.”

EN VEN FOR LIVET

Inde i garagen er der helt mørkt. Her skal Messi og Signe testes på, om de også kan operere i tilfælde af strømsvigt.

”Noget af det, der kan gøre mig allermest glad, det er, når vi har haft gang i noget træning, som har været udfordrende, og jeg hele tiden har måttet rette til,” fortæller Signe. ”Når det så endelig lykkes, så er den følelse, det giver mig, fuldstændig ubeskriveligt fed, fordi man har knoklet så hårdt for det,” siger hun. Selvom der er mørkt, spæner Messi stadig rundt uden tegn på nogensinde at blive træt. 

Det er mere end bare et kæledyr

Messi stopper brat op. Han kan dufte noget. Han går frem og tilbage det samme sted. Her er Signe nødt til at hjælpe ham ved at pege på de specifikke steder, hvor hun mistænker, at sprængstoffet kunne være gemt.

”Det hårdeste ved dette job er erkendelsen af, at det ikke varer for evigt. De er her jo ikke lige så længe, som vi er,” fortæller Signe. ”Jeg tror, du kan spørge alle hundeførere, ung som gammel, og de vil sige, at den dag, hvor man skal tage afsked, den vil man helst ikke snakke om.”

Messi stiller sig på bagbenene og gør tegn til, at sprængstoffet ligger i en lille ventilationsskakt et stykke over ham. ”Fund!” bliver der råbt. Og den er god nok. Messi får klap og kram igen for sit gode arbejde. ”Det er bare mere end et kæledyr,” siger Signe med et stort smil. ”Det er det.”

SERGENT STUBBY

Sergent Stubby var en amerikansk tjenestehund under første verdenskrig, som tilhørte 102nd Infantry Regiment. Han var tjenestegørende i 18 måneder og deltog i 100 slag og 4 offensiver på vestfronten. Han reddede sit regiment fra et overraskende sennepsgasangreb, fandt og tog sig af sårede soldater og fangede endda en tysk spion og holdt fast i hans ben, indtil forstærkninger ankom. Han modtog mange medaljer — heriblandt en guldmedalje og to Purple Hearts. Han er den eneste tjenestehund, der nogensinde er blevet forfremmet gennem sine bedrifter i kamp.

Skrevet af Viggo Johansen