“UDEN OS VILLE DANMARK IKKE VIDE, OM DER KOM ET ANGREB FRA LUFTEN”
Operationsrummet summer af lavmælte stemmer og klik fra tastaturer. Rækker af skriveborde strækker sig gennem rummet, hver med en mur af skærme, der viser data fra avancerede radarsystemer. Luftrummet overvåges konstant. Stemningen er intens, men kontrolleret. Identifikationsoperatørerne holder blikket skarpt rettet mod skærmene – altid klar til at reagere på det uventede og sende afvisningsberedskabet i luften.
I operationsrummet hos Air Control Wing i Karup overvåger identifikationsoperatørerne, også kaldet IO’er, Danmarks luftrum med avancerede radarsystemer og fungerer som landets første forsvarslinje i luften. Med blikket rettet mod diverse skærme foran dem analyserer de konstant data og træffer hurtige og afgørende beslutninger, når situationen kræver det. En af dem er 21-årige Mads, der netop har afsluttet sin værnepligt og nu er flyverkonstabel som identifikationsoperatørelev. “Vi er de første, der ser truslerne og reagerer på dem,” forklarer han. “Hvis vi ikke var her, ville Danmark ikke vide, om der kom et angreb fra luften.” IO’erne holder øje med både civile og militære fly og vurderer potentielle trusler for at sikre, at det danske luftrum forbliver trygt.
TEKNOLOGIEN BAG OVERBLIKKET
IO’erne bruger avancerede radarsystemer til at overvåge Danmarks luftrum. Fra radarer, strategisk placeret i Danmark, sendes data direkte til operationsrummet, hvor operatørerne konstant analyserer situationen og holder øje med alt fra rutefly til ubudne gæster. “Vi arbejder med radarer fra hele landet, og de giver os et billede af, hvad der sker både militært og civilt,” fortæller Beate, der er under uddannelse som IO’er. “Vores opgave er at sikre, at alt stemmer overens, og hvis noget afviger, tager vi affære.”
INGEN KLARER OPGAVEN ALENE
Som IO’er står man aldrig alene. Samarbejdet i operationsrummet er afgørende, når presset stiger, og beslutninger skal træffes hurtigt. “Når man er presset, er der altid en ved siden af, der kan hjælpe,” fortæller Mads. “Vi arbejder som et hold, og det gør en kæmpe forskel.” Denne holdånd sikrer, at opgaverne bliver løst præcist og effektivt. “Hvis man har brug for hjælp, siger man det bare højt – der er altid nogen, der kan tage over,” forklarer 21-årige Alexander, der er uddannet IO’er. Her handler det ikke kun om at overvåge skærmene, men om at stole på hinanden og tage ansvar. “Fællesskabet betyder alt, fordi vi ved, at vi aldrig står alene,” tilføjer han.
EN DEL AF DET STORE BILLEDE
For nogle er jobbet som IO’er mere end bare en funktion i Flyvevåbnet – det er en mulighed for at blive skarpere i et operativt miljø. Erfaringen fra operationsrummet giver ikke kun teknisk indsigt, men også en forståelse for samarbejde, ansvar og evnen til at træffe hurtige beslutninger, når tempoet er højt.
Jeg drømte om at blive pilot og hørte om denne uddannelse gennem et foredrag. Det lød som en god mulighed for at få erfaring i det operative.”
– IO elev, Mads
For nogle bliver uddannelsen et skridt mod at dygtiggøre sig og specialisere sig inden for operatørvirket og arbejde med luftrumsovervågning, mens andre bruger den til at få et indblik i luftoperationer, som kan hjælpe en på vej mod drømmen om at blive pilot. Det betyder ikke, at jobbet er en genvej til noget andet, men at man får solid indsigt i, hvordan Flyvevåbnets enheder arbejder sammen for at holde luftrummet sikkert .
Skrevet af Villads Holck
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
