SOLDATEN består af et tæt samarbejde mellem to skrivende journalister og to videojournalister. Hvis du på nuværende tidspunkt er værnepligtig, og godt kunne tænke dig at blive en del redaktionen, kan du sende en ansøgning vores vej! Du kan i samme omgang både søge jobbet som skrivende journalist og videojournalist. Læs om de to jobbeskrivelser på denne side.
Hop over, hvor gærdet er gravet helt ned, og tryk dig frem til den ønskede stilling:
Har du mod på at rejse land og rige rundt på jagt efter den gode historie? Er du klar til at spidse blyanten og skyde med et kamera i stedet for et gevær? Forlæng din værnepligt med 8 måneder som journalist på SOLDATEN og tag hul på en kreativ karriere i Forsvaret!
Næste ansøgningsfrist: Søndag den 18. oktober 2026
Send din ansøgning via mail: VPL-vr004@mil.dk
Praktisk information:
Du ansættes fra d. 1. december 2026 til og med d. 30. juni 2027 under samme ansættelsesforhold som under din basisuddannelse. Du får løn, kostpenge og fri offentlig transport, som du kender det fra din værnepligt samt et økonomisk tillæg.
Du producerer fire blade sammen med din skrivende kollega.
Du har enkeltmandsværelse med eget bad og toilet på Marinestation København.
Du deler kontor og køkken med dine nye kollegaer og fire værnepligtige rådsmedlemmer fra Værnepligtsrådet.
Du får et fotokursus ved Militærfoto, et skrivekursus af en professionel journalist og et kommunikationskursus med dine nye kollegaer og Værnepligtsrådet.
Du får udleveret uniform let og M/69
Du får abonnement på Adobes Photography-plan, som indeholder Lightroom og Photoshop.
Din nye bedste ven er et kamera og hedder Canon 6D Mark II
Der er mulighed for forlængelse med 6 måneder. Du kan derfor arbejde som journalist på SOLDATEN i op til 13 måneder.
Forventninger til dig:
Du er værnepligtig lige nu (Et krav)
Du har flair for at skrive og tage gode billeder
Du har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde
Du er god til at arbejde målrettet og selvstændigt
Din ansøgning skal indeholde:
En skriftlig motiveret ansøgning og CV
En kort beskrivelse af dig selv (husk et billede af dig selv)
De seks bedste billeder du har taget
Et bud på en artikel, som du selv har skrevet og gerne vil læse i bladet på mindst 700 ord
Navn, MA-nummer, tjenestested og telefonnummer
Ansøgning, beskrivelse og artikel SKAL sendes som PDF
Vi forventer IKKE, at du er uddannet journalist eller fotograf. Dig og din journalist-kollegaer vil derfor komme på fotokursus ved Militærfoto og skrivekursus ved en professionel journalist i begyndelsen af ansættelsen.
Dine primære arbejdsopgaver som journalist:
Idéudvikling og udarbejdelse af artikler og andet indhold til bladet i tæt samarbejde med dine journalist-kollegaer.
Fotografering og billedredigering til bladet og evt. hjemmesiden og online platforme.
Besøge landets tjenestesteder og snakke med værnepligtige og andre af Forsvarets ansatte.
Løbende kontakt og samarbejde med ansvarshavende redaktør fra Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.
Samarbejde med trykkeri og den tilknyttede grafiker om layout og udgivelse af det trykte blad.
Holde orienteringsoplæg for landets værnepligtige i samarbejde med Værnepligtsrådet.
Være en god ambassadør for bladet SOLDATEN.
Afholdelse af jobsamtaler og ansættelse af nye journalister.
Oplæring og overlevering til de nye journalister den sidste måned af din ansættelse.
Som du nok allerede har gættet, undgår du stueeftersyn, tør eksercits og kommanderende befalingsmænd som værnepligtig journalist på SOLDATEN. Du får til gengæld et stort ansvar sammen med dine kollegaer – det er nemlig jer, der skal sørge for at udgive en masse spændende blade til de værnepligtige. Det giver dig en kreativ frihed, som man ikke finder mange andre steder i Forsvaret, men dette kræver også stor selvstændighed. Til gengæld får du mulighed for at møde alt fra minedykkere og piloter til jægersoldater og finskytter. Som ansat på SOLDATEN er det kun ens ambitionsniveau og fantasi, som i sidste ende sætter grænser.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Næste ansøgningsfrist: Søndag den 19. april 2026
Send din ansøgning via mail: VPL-vr004@mil.dk
BLIV VIDEOJOURNALIST
Har du mod på at rejse land og rige rundt på jagt efter den gode historie? Er du klar til at dykke ned i de filmtekniske virkemidler og skyde med et kamera i stedet for et gevær? Forlæng din værnepligt med syv måneder som videojournalist på SOLDATEN, og tag hul på en kreativ karriere i Forsvaret!
Næste ansøgningsfrist: Søndag den 18. oktober 2026
Send din ansøgning via mail: VPL-vr004@mil.dk
Praktisk information:
Du ansættes fra d. 1. december 2026 til og med d. 30. juni 2027 under samme ansættelsesforhold som under din basisuddannelse. Du får løn, kostpenge og fri offentlig transport, som du kender det fra din værnepligt samt et økonomisk tillæg.
Du producerer video- og billedmateriale til SOLDATENs SoMe (YouTube, Instagram, Facebook og LinkedIn) og hjemmeside.
Du har enkeltmandsværelse med eget bad og toilet på Marinestation København.
Du deler kontor og køkken med dine nye kollegaer og fire værnepligtige rådsmedlemmer fra Værnepligtsrådet.
Du får et fotokursus/ videokursus ved Militærfoto og kommunikationskursus med dine nye kollegaer og Værnepligtsrådet.
Du får udleveret uniform let og M/69.
Du får abonnement på Adobes Photography-plan, som indeholder Lightroom, Photoshop og Premiere Pro.
Din nye bedste ven er et videokamera der hedder Sony PXW-Z190
Mulighed for forlængelse med 6 måneder. Du kan derfor arbejde som journalist på SOLDATEN i op til 13 måneder.
Forventninger til dig:
Du er værnepligtig lige nu (Et krav)
Du har flair for at lave fedt videomateriale og tage gode billeder
Du har gode evner indenfor videoredigering og videooptagelse
Du har gode skrivefærdigheder
Du har en åben personlighed, gåpåmod og viljen til at samarbejde
Du er god til at arbejde målrettet og selvstændigt
Din ansøgning skal indeholde:
En skriftlig motiveret ansøgning og CV
En kort beskrivelse af dig selv (husk et billede af dig selv)
En kort video (mellem 30 sek. og 1 minut), hvor du tydeliggør dine evner indenfor og forståelse for: Videooptagelse, klipning, redigering og generelle filmtekniske virkemidler. Dette skal være en, du selv har filmet og redigeret. (Det må gerne være en video fra et tidligere projekt)
Referencer til verificering af videomateriale (Hvis du vælger at lave en ny video, kan en af dine kammerater/medvirkende i videoen være en reference)
De seks bedste billeder du har taget
Navn, MA-nummer, tjenestested og telefonnummer
Ansøgning og beskrivelse SKAL sendes som PDF, men videomaterialet SKAL sendes i MP4 format
Vi forventer IKKE, at du er uddannet journalist, fotograf eller inden for film. Dig og dine to journalist-kollegaer vil derfor komme på fotokursus ved Militærfoto og skrivekursus ved en professionel journalist i begyndelsen af ansættelsen.
Dine primære arbejdsopgaver som videojournalist:
Idéudvikling og udarbejdelse af videomateriale. Du arbejder tæt sammen med dine journalist-kollegaer.
Fotografering, billedredigering og videoproduktion til bladet, hjemmesiden og online platforme.
Varetagelse af SOLDATENs online platforme, primært YouTube og Instagram, men også Facebook, ISSUU, LinkedIn og hjemmesiden.
Besøge landets tjenestesteder og snakke med værnepligtige og andre af Forsvarets ansatte.
Løbende kontakt og samarbejde med ansvarshavende redaktør fra Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.
Holde orienteringsoplæg for landets værnepligtige i samarbejde med Værnepligtsrådet.
Være en god ambassadør for bladet SOLDATEN.
Afholdelse af jobsamtaler og ansættelse af nye journalister.
Oplæring og overlevering til de nye journalister den sidste måned af din ansættelse.
Som du nok allerede har gættet, undgår du stueeftersyn, tør eksercits og kommanderende befalingsmænd som værnepligtig journalist på SOLDATEN. Du får til gengæld et stort ansvar sammen med dine to kollegaer – det er nemlig dig, der skal stå for al videomateriale til SOLDATEN, og sammen med dine kollegaer – de to skrivende journalister – skaber I et univers, som alle landets værnepligtige kan dykke ned i. Det giver dig en kreativ frihed, som man ikke finder mange andre steder i Forsvaret, men dette kræver også stor selvstændighed. Til gengæld får du mulighed for at møde alt fra minedykkere og piloter til jægersoldater og finskytter. Som ansat på SOLDATEN er det kun ens ambitionsniveau og fantasi, som i sidste ende sætter grænser.
Vi glæder os til at se din ansøgning!
Næste ansøgningsfrist: Søndag den 18. oktober 2026