MED LIVET I HÆNDERNE PÅ FRONTLINJEN
I en vindstille skov, skjult af store træer og krat, holder en sløret Piranha med et stort medic-skilt på siden. Omkring den går læger, medics og junior medics rundt. Uden kendskab til den igangværende prøve i militærlægeuddannelsen ville blod, råben, store blå mærker og hjertestartere nok have skabt en del forvirring.
Nogle står i åbningen til Piranhaen og observerer, mens andre er på vej ind på forbindepladsen ved siden af. Lægerne, der videreuddanner sig som militærlæger, er nu i uddannelsens afsluttende fase med samvirkeprøver. De skal på skift vise, hvad de har lært under uddannelsen, og at de har evnen til at handle i stressede, uvisse og krigsvirkelige scenarier.
Uddannelsen bygger på konceptet “train as you fight”, og lægerne samarbejder med sanitetssoldater fra Aalborg om at behandle figuranter med krigsskader. Lægerne skal kunne fungere på tværs af værn og gennemgår prøver til lands, til vands og i luften.
Prøven i skoven er med henblik på at kunne agere i felten med de begrænsede ressourcer, en forbindeplads tilbyder. “På et civilt hospital er patienterne grundlæggende syge, men i militæret er patienterne grundlæggende raske,” fortæller reservelæge Ingemann, der er uddannet læge på Aarhus Universitet. Han kigger hen på sin kollega, der er i gang med at behandle et skudsår. “Man har med nogle helt andre skader at gøre, end man nogensinde ser i det almene samfund.”
“VI SKAL BRUGE EN LÆGE HERNEDE!”
Lægerne har også en øvelse i Søværnets svar på en maritim øvefacilitet, nemlig vippeskroget i Hvims. Her skal de vise, hvordan de vil agere som Doc, hvis der strømmer vand ind i skibet, og der er tilskadekomne. “Jeg er spændt på, om jeg bliver lidt søsyg under min prøve. Det var da også med i overvejelserne i morges, da jeg valgte, hvor meget mad jeg skulle spise,” siger den smilende reservelæge Matilde, imens hun gør sig klar. Hun er også uddannet læge på Aarhus Universitet. Skibssimulatoren sættes til at gynge, og med ét er øvelsen i gang.
Matilde skynder sig ned i vippeskrogets lastrum, hvor en såret soldat ligger bevidstløs i det ene hjørne. Det vælter ind med vand fra skudhuller i væggene, og et skarpt, rødt lys fylder det mørke rum. Matilde konstaterer hjertestop og går straks i gang med hjertelungeredning, imens vandet bliver kastet rundt i takt med skibets vippen.
Inden længe får hun soldaten på en båre med hjælp fra den tilstedeværende jr. medic, og de søger til dækket. Matilde fortsætter genoplivningen, indtil prøven er gennemført.
OMSKOLING TIL SLØRING
Blandt lægerne er det kun en lille håndfuld, der kommer med en fortid i militæret. Reservelæge Ingemann har en værnepligt fra Fredericia og en sergentuddannelse og er dermed en af de mere erfarne. “Jeg var mega ked af at skulle forlade Forsvaret, da jeg skulle ud og læse. Men da jeg indså, at jeg kunne tage tilbage til Forsvaret med min civile uddannelse, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle,” fortæller han.
Når man begynder på militærlægeuddannelsen, starter man med at få kendskab til felten ved en tre ugers grøn tjeneste. De læger, der ikke har været i Forsvaret før, bliver introduceret til de vigtigste og mest basale militære egenskaber.
“Dem, der har mere erfaring med det militære, er gode til at lære fra sig og hjælpe os andre,” fortæller reservelæge Matilde, der selv står i uniformen for første gang. Hun søgte ind på uddannelsen for at få oplevelser, for at udvikle sig som læge og for at stifte bekendtskab med Forsvaret. De mange kammeratskaber, der hørte oven i, var en kæmpe bonus.
“Det giver ingen forlomme, hvis man har en militær baggrund. Dem, der har, bruges aktivt til at spille de andre stærkere,”
– kaptajn Kuhlmann
MAN ER IKKE BEDRE END DET SVAGESTE LED
For lægerne ligger det sundhedsfaglige lige på rygraden, men når man skal være militærlæge, er der andre egenskaber, der skal stå lige så skarpt. De skal holde hovedet koldt i usikre miljøer, og give korte og velovervejede instrukser til et team af sundhedsfaglige soldater. Imens skal de sørge for de sårede soldaters overlevelse og ikke mindst deres førlighed.
“Kommunikation er en essentiel del af at kunne fungere som militærlæge,” forklarer kaptajn Kuhlmann, der er taktisk tilbagemelder på øvelsen. “Medaljen går ikke til den læge, der har nedkæmpet sig selv for at nå i mål, men til den, der formår at bruge hele sit team.”
For at lægen kan holde overblik over situationen, har de en sygeplejerske, en medic og en jr. medic til at udføre så meget af behandlingen, som de niveaumæssigt er i stand til.
“Nogle gange bliver man nødt til at sikre området, man befinder sig i, før man kan tage sig af patienten, ligemeget hvor alvorligt patienten er kommet til skade,”
– kaptajn Kuhlmann
PÅ BEREDSKAB FOR FORSVARET
Når man er færdiguddannet militærlæge, er der flere forskellige roller, man kan have i Forsvaret. Nogle vælger at være fastansat, hvor de enten sidder i et infirmeri eller laver administrativt arbejde. De fleste læger får en kontrakt i det civile, imens de har en reservelægekontrakt med Forsvaret og træder til, når der er behov. Det giver lægerne en måde at blande civilt og militært arbejde og på den måde få det bedste ud af begge verdener.
Der er flere forskellige civile uddannelser, som giver adgang til en videregående uddannelse eller et job i Forsvaret. Alt fra sygeplejersker og psykologer til præster og mekanikere kan vende tilbage til tjenesten eller for første gang prøve kræfter i uniform.
“Uddannelsen giver så meget, og jeg vil anbefale den til alle, der har lyst til at overskride grænser og være læge i et spændende miljø, som det Forsvaret tilbyder,” siger reservelæge Matilde. Hun smiler og afrunder med: “Det er bare mega fedt!”
“Ikke nok med, at jeg får en på opleveren. Det er enormt givende, at man kan blande sine militære og lægefaglige egenskaber til en større enhed,” reservelæge Ingemann
– reservelæge Ingemann
Skrevet af Olivia Storm
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
