UDSENDT I EN USIKKER TID
I Camp Valdemar i Letland, hjemmet for de udsendte danske soldater, er dagene lange og intense. Tiden går med øvelser og træning, som skærper både færdigheder og samarbejde. Alt sammen med ét mål for øje: at vise tilstedeværelse og skabe tryghed i en tid præget af usikkerhed.
Lejren ligger under 200 km fra den russiske grænse i et område, hvor sikkerhedspolitikken er blevet en central del af hverdagen. Med krigen i Ukraine og en international situation, hvor forsvarsbudgetter vokser, opruster lande som svar på den voksende russiske trussel. NATO’s nærvær i Baltikum er derfor blevet mere afgørende end nogensinde før.
For Mikkel, 23 år og konstabel fra Jydske Dragonregiment, var udsendelsen i Letland en chance for at forbedre hans enkeltkæmperfærdigheder og styrke sammenholdet i gruppen. Som Gevær 3 var han gruppens sygehjælper – og hvis det værst tænkelige skete, og en af hans kammerater blev ramt af et projektil eller kom alvorligt til skade, var det hans ansvar at træde til. “Vi var der for at afskrække Rusland,” forklarer han. “Men i hverdagen handlede det mest om at blive bedre som soldater og samarbejde effektivt.”
Men er de danske soldater klar, hvis situationen pludselig ændrer sig, og det bliver rigtig alvor?
Få et unikt indblik i den lukkede verden som udsendt soldat i Letland – og få svar på spørgsmål som disse.
HVORFOR BLEV MIKKEL UDSENDT TIL LETLAND?
Mikkel var ikke i tvivl om missionens formål. Udsendelsen til Letland handlede om at markere NATO’s tilstedeværelse og sende et klart signal. “Det handlede om at vise, at NATO står sammen,” forklarer han. Men for Mikkel personligt var udsendelsen også en mulighed for at udvikle sig. De fire måneder i Letland var præget af høj intensitet, hvor han blev udfordret fysisk og mentalt. Han fortæller, at timerne i felten og samarbejdet med gruppen var dét, der fyldte i hverdagen.
Selvom den større hensigt var tydelig, var hverdagen mere konkret at forholde sig til. Øvelserne og de lange dage under lettiske trækroner resulterede i en udvikling, der både styrkede ham som enkeltkæmper og som en del af gruppen. Det var dét, han tog med sig – en udsendelse, der ikke kun handlede om at være til stede, men om at blive bedre.
FOTO: FORSVARET/REBEKKA GIMM
HVORDAN VAR HVERDAGEN UNDER UDSENDELSEN?
“Vi arbejdede fra mandag til søndag, hvor nogle dage var mere intense end andre,” fortæller Mikkel. Dagene var lange og fyldt med træning, øvelser og vedligeholdelse af materiel. Der var et stort fokus på uddannelse og udvikling, hvor soldaterne konstant trænede for at forbedre deres færdigheder.
I en tid, hvor krigsførelse igen begynder at ligne en mere konventionel konflikt, bare med moderne våben, var træningen målrettet de grundlæggende discipliner: løbegange, at grave huller og etablere stillinger. Men intensiteten kom i mange former. Nogle dage handlede det om at skovle jord væk og grave dybe skyttehuller i den hårde lettiske muld. Andre dage var udfordringen mere mental. “Vi var ude på en stor øvelse, hvor der ikke skete så meget. Det sværeste var at holde sig selv i gang, når vi bare sad og ventede,” siger Mikkel.
VAR DE KLAR, HVIS DET PLUDSELIG BLEV ALVOR?
Mikkel sammenlignede udsendelsen med at træne op til en fodboldkamp.
“Man vil jo rigtig gerne ud og spille kampen, når man har trænet så længe,” siger han. “Forskellen her var bare, at vi spillede en venskabskamp.” Men hvis situationen en dag skulle ændre sig, var dragonerne ikke i tvivl om, at de var klar. Selvom de ikke stod i direkte kamp, var målet at være forberedt og vise deres tilstedeværelse. “Vi gik ikke og spekulerede på, om situationen ville ændre sig fra dag til dag,” siger Mikkel dog. Der var ingen nervøsitet, for de vidste, at de havde trænet til det. De stolede på deres færdigheder – og endnu vigtigere: på hinanden. “Jeg arbejder i en gruppe med rigtig dygtige mennesker, som brænder for det samme, som jeg gør,” fortæller han.
Jeg arbejder i en gruppe med med rigtige dygtige mennesker, som brænder for det same som jeg gør.”
– Mikkel, konstabel
At være udsendt i en tid med øgede spændinger betød altså ikke, at soldaterne konstant ventede på kamp – men de vidste, at de var trænet og klar til det. Ligesom på en fodboldbane vidste de, at hvis dommeren pludselig fløjtede kampen i gang, så var de klar!
FOTO: FORSVARET/REBEKKA GIMM
HVORDAN VAR DET AT VENDE HJEM?
Efter fire måneder med høj intensitet i Letland var det en omvæltning at vende hjem. Fra lange dage fyldt med træning, øvelser og vedligeholdelse af materiel til en hverdag, hvor tempoet pludselig var et helt andet. “Vi har boet tre mand på en stue, og intensiteten har været høj,” siger Mikkel. “Vi arbejdede stort set fra mandag til søndag og havde næsten ingen fridage, så det tog tid at vænne sig til en mere rolig hverdag.” Selvom overgangen krævede tilvænning, var det også en følelse af tilfredshed, der fulgte med hjemkomsten. Ifølge Mikkel har udsendelsen styrket både ham selv og gruppen. De mange intensive timer sammen i felten på lettisk jord har gjort dem stærkere – både som enkeltkæmpere og som en del af en enhed.
CAMP VALDEMAR: KOMMET FOR AT BLIVE
Camp Valdemar har gennemgået en markant udvikling, siden de første danske soldater rykkede ind i 2022. Fra at være en simpel teltlejr er den nu opgraderet til en moderne facilitet med forbedrede forhold for de udsendte. Soldaterne bor ikke længere i telte på bar jord, men i containere med bedre indkvartering, hvor de har adgang til rigtige senge, varme, vinduer og trådløst internet. Lejren har endda også fået et opgraderet træningscenter.
Skrevet af Villads Holck
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
