Selvom du ikke er i trøjen, skal det ikke holde dig tilbage fra endnu en marchtur. Pak rygsækken, snør kampstøvlerne og tag din gruppe med under armen!
Nordjylland:
Over 50 km: Himmerlandsstien
Sted: Løgstør – Løgstrup – Viborg, Nordjylland
Km i alt: 79 km
Estimeret tid: 1-2 dag
Hvorfor vælge denne rute:
De sidste tog kørte på denne banestrækning i 1999 og efterfølgende opstod Himmerlandsstien, som er en 79 km lang vandrerute på både natur-, gang- og cykelsti.
Under 50 km: Husby Klitplantage Ruten
Sted: Holstebro, Vestjylland
Km i alt: 15 km
Estimeret tid: 3 timer
Hvorfor vælge denne rute:
Her får du mulighed for at gå gennem klitter, gennem skyttegrave fra krigens tid og bestige sandskrænter, imens du nyder udsigten af Vesterhavet.
Midtjylland
Over 50 km: Fra kyst til kyst
Sted: Tværs over Jylland
Km i alt: 140 km
Estimeret tid: 3-4 dage
Hvorfor vælge denne rute:
På Kyst til Kyst Stien oplever du den smukke jyske natur. Langs Varde Å, Holme Å og Vejle Å kommer du tæt på naturen og langt fra trafik, stress og jag.
Under 50 km: Hald sø rundt
Sted: Viborg, Midtjylland
Km i alt: 20 km
Estimeret tid: 3 timer
Hvorfor vælge denne rute:
Der er ingen etableret vandrerute rundt om Hald Sø, men du får lov at genleve feltens udfordringer når du skal igennem smalle og kuperede stier.
Syddanmark
Over 50 km: Øhavsstien
Sted: Fra Øst- til Vestfyn
Km i alt: 220 km
Estimeret tid: 9 dage
Hvorfor vælge denne rute:
Vandrestien er omkranset af Det Sydfynske Øhav og byder dig på en varierende naturoplevelse, når du går på trampestien. Ruten kan opdeles på mange forskellige måder, alt efter hvor lang man ønsker den.
Under 50 km: Lillebæltstien
Sted: Middelfart, Vestfyn
Km i alt: 27 km
Estimeret tid: 6 timer
Hvorfor vælge denne rute:
Lillebæltstien består af en trampestil langs kysten omkring Middelfart, hvor du vil passere både strand, kystlandskab, hyggeligt bymiljø, skov og åbne marker.
Hovedstaden
Over 50 km: Tisvildevejen
Sted: Tisvilde – Esrum, Nordsjælland
Km i alt: 80 km
Estimeret tid: 4 dage
Hvorfor vælge denne rute:
Ruten er opdelt i 4 dagsetaper og du vil gå på eksisterende stier og veje mens du kommer forbi 8 mindre landsbyer.
Under 50 km: Amarminoen
Sted: Amager, København
Km i alt: 27 km
Estimeret tid: Knap 6 timer
Hvorfor vælge denne rute:
Du starter i naturen helt tæt på byen, går gennem fuglereservatet ved Kalvebod Fælled, og ender ved kystlandskabet i Dragør.
Sjælland
Sted: Møn, Sydsjælland
Km i alt: 175 km
Estimeret tid: 5-6 vandredage
Hvorfor vælge denne rute:
På ca 250.000 skridt bevæger du dig langs vand, skov, sti og by over både Møn, Nyord og Bogø.
Under 50 km: Køge å stien
Sted: Køge, Sydsjælland
Km i alt: 22 km
Estimeret tid: 4-5 timer
Hvorfor vælge denne rute:
Her følger du Køge å fra dens udspring som lille bæk ved Regnemarks Mose i Borup og helt til udmundingen i Køge Bugt.
Læs mere her: https://www.visitkoege.dk/koege/oplevelser/koege-aa-sti
SOLDATEN anbefaler særligt
Bornholm rundt
Sted: Bornholm
Km i alt: 120 km
Estimeret tid: 4-8 vandredage
Hvorfor vælge denne rute:
På denne rute får du den mest eksotiske vandretur på dansk grund. Fra Dueoddes hvide sandstrande til de smukke klippelandskaber vil udsigten til havet følge dig hele vejen!
Læs mere her: https://bornholmrundt.dk/ eller her https://bornholm.info/kyststien-bornholm/
Hærvejen
Sted: Jylland
Km i alt: 500 km
Estimeret tid: Mange dage
Hvorfor vælge denne rute:
Hærvejen er nok Danmarks mest kendte vandreruter tværs gennem Jylland. Du behøver dog ikke tage hele ruten over én strækning, med der er derimod mange forskellige ruter at gå. Se endnu mere på Hærvejens officielle hjemmeside: https://www.haervej.dk/