I SKYGGEN AF RUSLAND
På NATOs nordligste flanke træner værnepligtige i konstant beredskab – klar, hvis krigen kommer. Man kan mærke alvoren, for på kortet over øvelsesterrænet borer en fed rød streg sig igennem landskabet. Den markerer grænsen til en af verdens største militærmagter, en nabo med et massivt temperament og med en utilregnelig leder – Rusland.
100 km fra den russiske grænse står ni værnepligtige i kampstilling. Mørket har omsluttet skoven, og langt over dem flagrer nordlysets grønne skær på en stjerneklar himmel. Igennem NVGer spejder de ud over en større lysning, og det ellers kridhvide terræn bliver intens grønt. Luften er tyk af krudtslam, mens de affyrer flere skarpe runder mod fjendtlige papskiver. Når de rammer, ændrer lyspatronerne kurs og lyser hele skoven op. Bag stillingen står resten af delingen og tager squats, mens de venter på, at det bliver deres tur på handlebanen.
Mørkekamp er en helt essentiel del af netop disse værnepligtiges uddannelse. Hver vinter går de nogle uger uden overhovedet at se dagslys. Men selv i denne periode skal de være klar.
JÆGERNE MOD NORD
130 km nord for polarcirklen, i den lille flække Sodankylä, ligger Finlands nordligste kaserne. Her bor Jægerbrigaden, der uddanner omkring 1.000 værnepligtige hvert år. En af deres fornemmeste opgaver er altid at være klar på angreb fra deres nabo mod øst. Det ansvar bærer Beredskabsenheden, der består af to værnepligtskompagnier – de er skiftevis under uddannelse og i operativ tjeneste.
Beredskabsenheden er en indsatsklar styrke, der består af de værnepligtige, der netop har gennemgået seks måneders basisuddannelse og nu altid står klar til at forsvare deres land i yderligere seks måneder. Selv juleaften bliver brugt på stuerne, i tilfælde af at russerne får gode idéer over julemiddagen.
Den hårde uddannelse og den lange operative funktion er ren nødvendighed i Nordfinlands geopolitiske klima.
Finland har et mindre indbyggertal end Danmark, men har samtidig en enorm styrke på omtrent en kvart million mænd og kvinder, der kan mobilisere på få døgn. Der bliver uddannet over 20.000 værnepligtige om året, som overgår til reserven, indtil de er 65. Det vil sige, at i tilfælde af krise eller krig kan Finland stille op med en million reservesoldater i løbet af få uger.
Det skyldes i høj grad, at Finland deler over 1.000 kilometer grænse med Rusland. Man skal ikke kigge længe i historiebøgerne for at forstå, hvor stor en trussel deres østlige nabo kan være for omkringliggende lande. Derfor har Finland i årtier prioriteret et forsvarssystem, der kan mobilisere på få døgn – og landet er blevet ekspert i netop det.
FORTIDENS SPØGELSER
De værnepligtige spiller en helt afgørende rolle i Finlands forsvar. ”Man får ikke noget som det her andre steder,” siger Julius, der er fører på en Leopard-kampvogn. På grund af deres lave indbyggertal er det ikke muligt for finnerne at have stående styrker klar i det omfang, der er brug for i tilfælde af krig. I stedet består forsvaret af en massiv mobiliserings- og reservestyrke, udgjort primært af værnepligtige. Dermed er de værnepligtiges høje uddannelsesniveau en nødvendighed for landets sikkerhed. Sådan har systemet kørt i mange år – for truslen er konstant, og det har den været længe.
Den finske krigshistorie er stadig levende blandt befolkningen, også hos de værnepligtige. ”Min familie er meget stolt af mig; de har alle gået igennem det samme,” fortæller Eino, og flere af de andre fortæller lignende. ”Min far har selvfølgelig også aftjent sin tjeneste, så han er glad på mine vegne. Min mor var lidt bekymret – men det tror jeg, alle mødre er,” husker Lauri. Familierne er om nogen bevidste om truslen og det politiske klima, deres unge soldater bliver sendt ud i. Men der er ingen tvivl om, at stoltheden over forsvaret trumfer alt. Generationerne før dem har kæmpet i de krige, der stadig præger landet. Derfor er det en kæmpe ære for finnerne at aftjene værnepligt og indgå i forsvaret. De vil være klar til at kæmpe – ligesom alle dem, der engang var med til at drive Rusland væk.
“Jeg er klar på at forsvare det her land”
– Maria
KRIGSTRÆNING FOR SMÅPENGE
På trods af de værnepligtiges vigtige funktion er lønnen ikke fulgt med ansvaret. Økonomisk er værnepligten langt fra en attraktiv beskæftigelse. De værnepligtige får omkring 1350 DKK om måneden i løbet af de første seks måneder, 2460 DKK de næste tre måneder og 3360 DKK de resterende tre måneder. Det er ikke engang halvdelen af de danske kostpenge, som kun udgør en mindre del af den samlede løn. ”Det eneste, der går mig på, er, at vi bliver betalt mindre end indsatte i et fængsel,” griner Lauri. Men det er ikke et problem – for det er slet ikke pengene, der motiverer dem igennem kolde nætter i felten. For mange af de unge soldater handler værnepligten slet ikke om penge, men om pligt, stolthed og nødvendighed. Blandt geledderne finder man dog stadig nogle få, hvor det ikke handler om pligt – men som alligevel er ekstra motiverede: kvinderne.
“Man får ikke noget som det her, nogen andre steder”
– Julius
EN VÆRNEPLIGT FOR MÆND
I Finland kører værnepligten stadig på nogenlunde de samme vilkår, som Danmark har haft indtil 2025, hvor kvinder havde værneret og ikke pligt. Det betyder, modsat Danmark, at der er meget få finske kvinder i værnepligten. I 1. jægerkompagni er der ni kvinder ud af 200 soldater – det er dog også her nordpå, at kvinderne er færrest. ”Jeg har altid ment, at militær tjeneste er for alle,” fortæller Helmi, netop en af de ni. Hun valgte Jægerbrigaden for at få den størst mulige udfordring i Finlands hårdeste klima. ”Det har været en drøm, siden jeg var lille,” siger Maria, en anden af de ni; ”Mine forældre er meget stolte af mig.”
Æren og historien er selvfølgelig ikke gået tabt hos kvinderne – men det ændrer ikke, at der er meget få kvinder i det finske forsvar. Selvom døren står åben, vælger relativt få kvinder at gå igennem den. Det kan hænge sammen med en stærk tradition for, at det primært er mænd, der står i skyttegravene. Og dog – ligesom resten af Europa har den øgede opmærksomhed på forsvaret vakt interesse hos rigtig mange unge, også kvinder. Andelen af kvinder stiger hvert år, og det er ikke usandsynligt, at Finland snart kigger til sine nordiske naboer, der alle har lige værnepligt.
Noget andet, der muligvis afholder kvinder fra frivilligt at træde ind i forsvaret, er, at denne værnepligt ikke foregår på helt behagelige vilkår – for i Arktis er det ikke kun Rusland, der er fjenden.
SPOR I SNEEN
Lapland er, i vintermånederne, dækket af et tykt lag sne. Landskabet er smukt, men ubarmhjertigt. Det er flere måneder siden, de sidst har set plusgrader. Vinteren i Nordfinland er ikke bare en kulisse – den er en del af træningen. Evnen til at operere i ekstrem kulde er en central del af Finlands forsvarsstrategi. Selvom det er svært og hårdt, mestrer finnerne den arktiske kamp.
Jægerbrigaden specialiserer sig i netop arktisk krigsførsel, og deres værnepligtige træner i ekstreme vejrforhold. De er i felten cirka hver anden uge under deres basisuddannelse og har øvelser, der varer op til ni dage. Internationale NATO-øvelser er også på programmet, da de her i Lapland er forbilleder for resten af verden, når det gælder kamp og overlevelse i dyb sne. Et speciale er fx deres anvendelse af ski – i løbet af hele vinterhalvåret er lange marcher slet ikke mulige. I stedet bevæger de sig rundt på ski, noget flere af dem aldrig har prøvet før, de starter. Nu lærer de at patruljere, marchere og skyde på ski.
“Min familie er meget stolt af mig, de har alle gået igennem det samme”
– Eino
I december afholdes en årlig tradition – Jægermarchen. 24 timers uafbrudt ski på en 15 km rundtur. I −30 grader når flere at gå mellem 75 og 100 km. Og det slår dem ikke ud. ”Alt det, der føltes rigtigt hårdt i øjeblikket, ender som de bedste minder,” smiler Helme.
Det er ikke kun marchen, der må tilpasses de kolde egne. En bivuak og et liggeunderlag er ikke nok til at holde varmen i de ekstreme minusgrader, så underbringelsen ser ret anderledes ud afhængigt af beredskabsniveauet. På lavt beredskab kan de finske soldater opsætte et telt til hele gruppen. De sover op mod 10 mand tæt sammen omkring en lille ovn, der varmer teltet godt op. I løbet af natten er de skiftevis på vagt for at holde gang i ilden. Teltet er sløret med teltflager og net, men varmen kan ses tydeligt på et termisk kamera – ved højere beredskab må andre midler tages i brug. Her kan soldaterne bygge en lille iglo, sløret af træ og grene. De sover i sneen med lidt dække mod vind og nedbør. Det er en voldsom nedkøling, men det mest effektive for at undgå varmefølsomme droner.
EN GENERATION I BEREDSKAB
På trods af dårlig løn, vanvittige minusgrader og skæve vilkår er de værnepligtige altid klar til at forsvare deres land. Mange af dem er vokset op med bevidstheden om, at Rusland ligger lige på den anden side af grænsen. Træningen er derfor ikke kun en øvelse, men en forberedelse på en mulig virkelighed. Set udefra kan vilkårene virke skæve, men i Finland er værnepligten stadig bredt accepteret som en nødvendig del af landets forsvar. For de unge finner er det en overgangsrite snarere end et job – en sikkerhedsmæssig nødvendighed snarere end en tvungen forstyrrelse.
“Vi snakker meget om russerne her, fordi de er så tæt på,” siger Helmi. Men det er ikke noget, der bekymrer dem . ”Jeg var lidt bekymret over den geopolitiske situation, men efter få uger her følte jeg, at vi var i gode hænder – træningen er rigtig god, så mine bekymringer forsvandt,” fortæller Aake. De andre er fuldstændigt enige. Lauri siger: ”Vi bliver forberedt på krigen, hvis den skulle komme.” Jeg er klar på at forsvare dette land,” siger Maria. De finske soldaters træning, ressourcer og materiel har gjort dem selvsikre og stolte af deres tjeneste.
KEND DEN FINSKE KRIGSHISTORIE!
Spændingerne med Rusland går flere hundrede år tilbage, men kulminerede i 1939, da Sovjetunionen invaderede Finland i en hård og dødelig krig. En smerte, der stadig løber i finsk blod. Men Finland havde hjemmebanefordelen og tabte ikke nær så meget land, som de burde have. Krigen huskes derfor som en delvis sejr og et symbol på finnernes evner, uanset størrelsesforskellen til de russiske tropper. Under 2. verdenskrig allierede finnerne sig med Hitler for at vinde det tabte territorium tilbage. Da Vesten og Sovjetunionen vandt krigen, gav det selvfølgelig nogle problemer for Finland, der måtte genvinde Vestens tillid. Fanget mellem Vesten og Sovjetunionen måtte Finlands udenrigspolitikere gå på line. Det afholdt dem fra NATO i mange år, men i mellemtiden byggede de i skyggerne et af verdens mest effektive forsvar. Da Rusland gik i offensiven, og Ukraine blev invaderet i 2022, indså Finland hurtigt, at medlemskab af NATO var en nødvendighed.
Skrevet af Kamma Giersing
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – April 2026. Du kan læse hele magasinet lige her.
