TÆT PÅ DEN RUSSISKE GRÆNSE
Efter de første uger i Letland er den danske kampbataljon nu på sin første øvelse i udsendelsesperioden. Oak Resolve markerer begyndelsen på en tid, hvor soldaterne skal træne side om side med NATO allierede blot 200 kilometer fra Rusland. For mange af de danske – især de yngste konstabler – er det samtidig første gang, de oplever udsendelseslivet i Baltikum.
De tårnhøje træer rejser sig som søjler over soldaterne. Under de lettiske trækroner slynger små åløb sig gennem skovbunden. Terrænet skifter fra åbne marker med frit udsyn til mørke skovstykker, hvor hvert skridt kræver opmærksomhed.
Pludselig brydes stilheden. Skuddene smælder gennem skoven. Korte, kontante brag, der springer fra stamme til stamme. Soldaternes råb fylder pauserne mellem skuddene. Første gruppe går i jorden, våbnene peger frem mellem granstammerne. Næste gruppe rejser sig, spurter nogle meter og kaster sig ned i den fugtige skovbund, mens dækningen fortsætter bagfra.
“Fejl, fejl!” råber en soldat. Den lette maskingevær er gået i stå. Skytten kaster sig ned, flår et nyt bælte op af magasintasken og fumler et sekund med at få det på plads. Fingrene arbejder febrilsk. Foran ham rykkes der frem, skuddene smælder mellem træerne – og han ved, at hvert sekund uden ild er et sekund, hvor gruppen mangler sit tungeste våben. Et klik. Bæltet falder på plads. LMG’et brøler igen, og gruppen fortsætter det delte spring frem mod fjenden.
Bag dem presser en Leopard 2A7 sig gennem skoven. Motorens brøl overdøver alt et øjeblik, mens bælterne flår sig gennem den fugtige jord. Stålet og infanteriet bevæger sig frem som én samlet kraft – fuldt engageret i øvelsens første angreb.
De danske soldater fra kampbataljonen befinder sig midt i det lettiske øvelsesterræn. Det er deres første store øvelse i udsendelsesperioden, og terrænet er alt andet end velkendt. Åbne områder, åløb og tætte skovstykker stiller nye krav til både planlægning og tempo. Sammen med NATO-allierede deltager de i øvelsen Oak Resolve – en øvelse, hvor danskerne for første gang indgår som en del af den multinationale brigade.
Kun 200 kilometer fra den russiske grænse er øvelsen mere end blot træning. Den er en markering af NATO’s tilstedeværelse i Baltikum – og et signal om, at soldaterne står klar til at løse opgaven.
EN ØVELSE MED ALVOR
For kampbataljonens chef, oberstløjtnant Jimmi Holst, er Oak Resolve mere end en øvelse i rækken. Han er den, der fører slaget for Danmark under øvelsen – midt i felten sammen med sine soldater. Han understreger, at øvelsen først og fremmest handler om integration i brigaden.
”Formålet med øvelsen er at blive fuldt integreret i den canadiskledede Multinational Brigade Latvia. Det betyder, at vi har fokus på, at vores procedurer og metoder stemmer overens, både når det kommer til planlægning og føring, men i meget høj grad også når det kommer til soldaterne ude på jorden,” forklarer han.
”Vores evne til at kæmpe sammen styrker ikke kun Letlands, men også Danmarks frihed. Og det gør NATO-alliancen stærkere.”
– Oberstløjtnant Jimmi Holst
For chefen er timingen perfekt. Efter nogle uger med klargøring og indkøring er danskerne nu klar til at træne side om side med deres allierede – og det kræver både fleksibilitet og tempo. ”En øvelse som denne til at afslutte vores integrationsfase er helt perfekt, da vi og brigaden på meget kort tid er nødt til at finde løsninger på udfordringer, som ellers kan tage længere tid at løse,” siger han.
At øvelsen foregår kun 200 kilometer fra den russiske grænse er heller ikke tilfældigt. Hver manøvre i terrænet, hvert skud og hver procedure er også et signal. ”Vores evne til at kæmpe sammen styrker ikke kun Letlands, men også Danmarks frihed. Og det gør NATO-alliancen stærkere,” siger oberstløjtnanten.
For soldaterne på jorden betyder det, at øvelsen rummer både læring og alvor.
CAMILLAS FØRSTE UDSENDELSE
Et råb skærer gennem skoven. En soldat er ramt. Han bliver hurtigt trukket i dækning, mens skuddene fortsætter længere fremme. Få sekunder senere bryder en Piranha gennem terrænet – saniteten er ankommet.
Behandlerne hopper ud, tasker smækkes op, handsker glider på. Puls tjekkes, tryk lægges, kommandoer flyver i korte stød.
Det hele er et øvelsesmoment, men procedurerne trænes, som var det virkelighed.
Kort efter bliver den sårede løftet ind i Piranhaen. Motoren brummer tungt, mens køretøjet vender næsen mod felthospitalet bag frontlinjen. Inde i det trange rum fortsætter behandlingen. Lamperne kaster skarpt grønt lys over bårerne, og samtalerne mellem behandlerne er korte og kontante.
For sanitetssoldaterne gælder det samme hver gang: De skal kunne modtage og behandle sårede, uanset om det sker under en øvelse eller i virkeligheden.
“Vi er forbilledet for Danmark, når vi er udsendt. Det er fire måneder, hvor man klør på – og så kan man slappe af, når man kommer hjem igen”
– Konstabel Camilla
Blandt dem, der bemander både Piranha og felthospital, er den 22-årige konstabel Camilla Bloch. Hun aftjente sin værnepligt i Aalborg for to år siden og tog direkte videre på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Siden har hun arbejdet i sanitetsenheden, hvor hun nu er udsendt som både chauffør på Piranhaen og andenbehandler, når enheden rykker ud til sårede.
For konstabel Camilla Bloch er Øvelse Oak Resolve ikke bare en øvelse – det er hendes første udsendelse. Hun fortæller, hvordan springet føles større, end hun havde regnet med: “Jeg har aldrig prøvet en øvelse på ti dage før – det længste derhjemme har været seks.” siger hun.
Hvor øvelserne i Danmark ofte er kortere og mere afgrænsede, byder Letland på længerevarende forløb og en hverdag med større intensitet. Her er der både tid og ro til at fordybe sig i opgaven. “Jeg forventer at udvikle mig meget mere her end hjemme. Hernede er vi arbejdsneutrale – vi har al tid i verden til at blive bedre og til at lære nyt,” fortæller hun.
FLERE ØVELSER VENTER
For kampbataljonen er Øvelse Oak Resolve kun begyndelsen. De kommende måneder venter et stramt program af øvelser, hvor danskerne skal rykke tættere på deres allierede, finpudse procedurerne og styrke deres færdigheder som en integreret del af brigaden. Oberstløjtnant Jimmi Holst lægger vægt på, at de yngste soldater får mest muligt ud af udsendelsen:
”Der vil altid være en masse nyt, der skal læres, når man sammenligner sig selv med soldater, som har mange års erfaring og udsendelser bag sig. Men vi er alle startet med samme udgangspunkt engang. De klør godt på og vil komme hjem herfra som veteraner med styrket robusthed og god erfaring i rygsækken,” siger han
For Camilla er det præcis den virkelighed, hun står midt i. Hun mærker både ansvaret og stoltheden over at være udsendt for første gang.
“Vi er forbilledet for Danmark, når vi er udsendt. Det er fire måneder, hvor man klør på – og så kan man slappe af, når man kommer hjem igen,” siger hun.
Skrevet af Villads Holck Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – oktober 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
