PÅ MISSION BAG FJENDENS LINJER
For det blotte øje ser alt sædvanligt ud langs en større havn i Danmark. Solen glimter i vandoverfladen, folk nyder en is, mens en færge glider forbi i horisonten. Men under vandoverfladen udspiller der sig en anden virkelighed. Her bevæger mørke skikkelser sig lydløst gennem det kolde vand. Ingen bobler, ingen spor. Kun mørkegrønne tørdragter, masker og specialudstyr, der sikrer, at de forbliver usynlige. Frømændene er fuld i gang med en mission.
I SKJUL UNDER OVERFLADEN
Når havoverfladen lukker sig over frømændene, dykker de ned i en farlig verden: En fjendtlig havn, hvor de uden at blive opdaget skal placere overvågningsudstyr på et sted – eller sabotere det. Andre gange skal de forberede et angreb.
Lige nu befinder frømændene sig i vandet i havnen. Vi kommer ikke deres identitet nærmere, for alt i specialoperationsstyrkerne er tophemmeligt.
Frømændenes opgave er at bevæge sig fra A til B uden at blive opdaget, navigere gennem det kolde vand og finde en specifik båd i havnen. Skjult under overfladen skal de identificere skibets navn. Selvom de øver i dansk farvand, træner de til noget langt større. “En typisk opgave kunne være, at vi skal overvåge noget – eller sabotere noget,” forklarer frømanden, som er fire år inde i sin karriere i Frømandskorpset. “Det kunne være en fjendtlig havn, hvor vi ubemærket placerer udstyr til overvågning. Andre gange handler det om at identificere en båd, hente informationer eller endda forberede et angreb.”
FARLIGE FORHOLD UNDER VANDOVERFLADEN
Vandet kan være mørkt og ubarmhjertigt. Selv en simpel opgave kan udvikle sig farligt, hvis noget går galt. “Man skal have stor respekt for vandet, for det er et farligt miljø,” forklarer frømanden. Selv under en træningsøvelse kan elementerne blive en reel trussel.
Man skal have stor respekt for vandet, fordi det er et farligt miljø.”
– Frømand
Der lurer mange farer under overfladen, der kan stå i vejen for gennemførsel af en opgave, og som i værste fald kan føre til en livstruende situation. “Vi har lært sikkerhedsprocedurer og de grænser, vi kan arbejde inden for, på Elevskolen, samt hvorfor det er kritisk ikke at overskride disse grænser,” siger frømanden. “Det er noget, vi har i rygmarven – vi tjekker konstant vores instrumenter, for hvis vi laver fejl, kan det koste os livet.”
“TRAIN AS YOU FIGHT”
Øvelserne i Frømandskorpset er planlagt med ét mål: at komme så tæt på virkeligheden som muligt. “Vi arbejder efter princippet train as you fight. Hvis ikke vi træner under de forhold, vi skal kunne operere i, risikerer vi at stå uforberedte, når det virkelig gælder,” forklarer frømanden.
Derfor foregår øvelserne typisk i mørke havneområder, hvor frømændene skal bevæge sig uset gennem vandet og løse komplekse opgaver i kulde og lav sigtbarhed – uden at efterlade spor. Nogle gange handler det om at placere overvågningsudstyr, andre gange om at identificere et skib, alt imens det simuleres, at de er under observation.
“Vi træner i alt fra stærk strøm og lav sigtbarhed til realistiske scenarier med overvågningskameraer og vagter,” fortæller han. “Vi simulerer, at vi er under observation – så vi bliver nødt til at tænke og bevæge os, som vi ville i en rigtig mission.”
Når missionen er i gang, og adrenalinen pumper, er der ikke plads til at tøve. “Vi falder altid tilbage på vores træning. Når det hele strammer til, er der ikke tid til at overveje – du skal bare gøre det, du har gjort hundrede gange før,” siger han.
ET SPROG KUN FRØMÆND FORSTÅR
I dybet er der ingen radiokontakt og ingen verbale kommandoer. Sigtbarheden er lav, og kun et svagt skær fra overfladen trænger ned gennem overfladen, så det er tæt på umuligt at få visuel kontakt med sin makker.
“Vi dykker sjældent alene. Kommunikation er altafgørende, når vi opererer under vand,” siger frømanden. “Men vi kan jo ikke tale sammen dernede, så vi må gøre det så simpelt som muligt. Vi er begge indforståede med, hvad der skal ske.”
Den eneste måde, de kan kommunikere på, er gennem klem, som de giver hinanden på kroppen. Et tryk bekræfter, at alt er, som det skal være. Et svar tilbage forsikrer, at makkerne er synkroniserede. “Man skal tage ordentligt fat, så der ikke er tvivl – og man skal altid besvare et klem, så makkeren ved, at alt er okay, og at han er ved sin fulde fem,” forklarer frømanden. Resten er indøvet gennem utallige træningstimer. “Der er ikke behov for den store kommunikation. Det er kun, hvis der sker noget uventet, at vi må ændre planen,” forklarer han.
Skrevet af Villads Holck
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2025 Du kan læse hele magasinet lige her.
