AT VENDE TILBAGE EFTER FRØMANDS-UDDANNELSENS-ELEVSKOLE
“I de første uger i Kongsøre testes man virkelig på viljen og modstandskraften. Det er benhårdt! Man kigger misundeligt på de færdiguddannede frømænd, der er der i forvejen, og tænker, at det bliver en lang vej for at gå blandt dem,” fortæller den 25-årige VERSO, der har været frømand siden 2021. Han fortsætter fortællingen om elevtiden:
“I de første uger er man enormt presset, indtil man får vænnet sig til intensiteten. Det kræver virkelig en meget høj grad af selvmotivation.”
Særligt i de første fem uger er der fart på. Frømandsaspiranterne har kun ro i weekenderne, og ugen er delt ind i ‘elevdøgn’ på 36 timer mellem til- og aftrædelse. VERSO startede som elev sammen med to kammerater, men de faldt begge fra. “Der er overraskelsesmomenter og stress, som man bare ikke kan være forberedt på. Det kommer med 120 lige i ansigtet,” fortæller
han.
Der er overraskelsesmomenter og stress, som man bare ikke kan være forberedt på. Det kommer med 120 lige i ansigtet”
– VERSO, frømand siden 2021
“Det kan hverken sammenlignes med HBU eller HRU. Det er en helt anden boldgade. Det er svært at forklare. Og det var egentlig ikke, fordi instruktørerne står og råber og skriger. Det er kombinationen af de ting, man laver,” siger frømanden.
Isolation, pres og søvnmangel er vilkår i løbet af de otte måneder, frømandsuddannelsens elevtid varer. Alligevel er VERSO ikke i tvivl:
“Jeg synes, at det har været det hele værd.”
EN TJENESTE OG EN HVERDAG
Det kan være svært at forstå, hvordan så hård en tjeneste kan være sveden, tårerne og knofedtet værd. Ifølge VERSO er det noget, man først indser på bagkant: “Når man er i det, vil man bare have, at det skal være færdigt. Men det er det hele værd. Og det ser man først, når man kommer over på den anden side,” fortæller frømanden. “Man kørte hårdt på. Og pludselig er man
en del af flokken.”
Det er en stor omvæltning i hverdagen for dem, der nu kan kalde sig frømænd. Man er blevet en del af en familie. Og som en af de få, der er kommet gennem nåleøjet, skal man ikke længere konstant bevise sit værd:
“En ting, jeg tydeligt husker, da vi blev færdige, var bare det at gå… gå rundt. Man skal jo løbe i hele elevtiden. Så bare at gå rundt med en kop kaffe og faktisk sige godmorgen til nogle af de andre frøer var meget mærkeligt. Og der går noget tid, inden det går op for én, at man faktisk har gjort det, man har gjort,” fortæller VERSO.
Også uden for arbejdet sker der en stor forandring efter at have gennemført uddannelsen. I elevtiden er overskuddet lille og arbejdsbyrden tung. Nu er der plads til andre prioriteter:
“Der var mange venner, jeg havde fravalgt alle de otte måneder, jeg var på elevskolen. Jeg havde ikke overskud til at være sammen med kammerater. Så syntes jeg, at jeg skyldte lidt på den konto. Skyldte til alle dem, jeg havde negligeret.”
Skrevet af Elias Kobberup
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
