Forsvaret har et væld af muligheder, som både kan være en fordel og en ulempe, når man skal stå og vælge sin fremtid. Først og fremmest er du kommet hertil, fordi du ønsker en fremtid i Forsvaret. Det er allerede et skridt i en eller anden form for retning. Så skal vi bare have fundet den helt rette hylde til dig, og i nedenstående kan du finde den beskrivelse, som du landede ved, da du tog karrieretesten i SOLDATENs Håndbog 3. Find din beskrivelse, og dyk ned i de forskellige uddannelser, som måske kunne passe til dig:
FELTSVINET
Du brænder efter at komme ud i felten, arbejde med de rigtige værktøjer og bruge din krop til at løse skarpe opgaver til fordel for Danmarks sikkerhed. Hvis du er landet i denne boks, er det måske en KONSTABELUDDANNELSE i Hæren, i Søværnet som dæksgast eller i Flyvevåbnet som FLYVERINFORMATIONSOPERATØR, der er noget for dig.
UDDANNELSER TIL DIG:
Konstabel i søværnet:
Der findes forskellige konstabeluddannelser i Søværnet. Du kan fx uddanne dig som våbenkonstabel eller konstabel indenfor forplejning. Dine opgaver som våbenkonstabel vil være at vedligeholde og betjene våbnene ombord på skibet, og du kommer til at arbejde som dæksgast, hvor bl.a. deltager i motor- og gummibådssejlads. Som konstabel indenfor forplejning sørger du for ernæring og sundhed på skibet – det vil sige, at du kommer til at være skibets MEDIC.
Find mere om uddannelsen her.
Konstabel i Flyvevåbnet:
Iblandt mange konstabeluddannelser i Flyvevåbnet er der flyveinformationsoperatør (FIO), hvor du kommer til at have en hverdag i kontrolcentralen i Kastrup Lufthavn. Her vil dine opgaver bl.a. være at lede og operere luftrummet for militære luftfartøjer.
Find mere om uddannelsen her.
Konstabel i Hæren:
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse uddanner professionelle soldater med henblik på udsendelse. Som udnævnt konstabel vil du have til opgave at skabe stabilitet under beredskabet – det vil sige både internationalt og nationalt. Læs om konstabeleleverne ved Efterretningsregimentet lige her.
Find mere om uddannelsen her.
Militærpolitiet:
Dette er en værnfælles uddannelsen og til dig, der søger enorm meget udfordring både psykisk og fysisk, men dette er måske også en karrierevej for dig, der ønsker at tage loven i hånden og sørge for lov, orden og disciplin ude blandt Forsvarets enheder. Når du er færdiguddannet, vil der være mulighed for internationale missioner. Læs om MP-eleverne, da vi var ude at besøge dem i sommeren 2021 her.
Find mere om uddannelsen her.
Stationsspecialist på Grønland:
Er du praktisk anlagt og synes du egentlig at en arbejdsplads på Grønland lyder ret tiltalende? Så er dette lige noget for dig. Som stationsspecialist på Grønland har du ansvaret for vedligeholdelsen af og al det praktiske arbejde på Station Nord eller Station Mestervig på Grønland. Du kan både have en håndværker-, snedker-, tømrer- eller landsmandsbaggrund, eller så kan du bare have hænderne skruet rigtigt på for at søge denne uddannelse.
Find mere om uddannelsen her.
A1’EREN
Du har allerede nu set potentialet hos dine sergenter, og du kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det er at stå på den anden side – lede værnepligtshold eller konstabelhold, være en rollemodel og motivere dem, du er gruppefører for. Så er SERGENTUDDANNELSEN i Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet lige noget for dig.
UDDANNELSER TIL DIG:
Sergent i Søværnet:
Dette er uddannelsen for dig, der har gennemført Søværnets basisuddannelse. Som sergent i Søværnet vil du have til opgave at være instruktør og mellemleder, og dine daglige opgaver vil bl.a. være at lede og instruere værnepligtige eller konstabler i Søværnet. Dette kræver, at du kan omsætte teoretisk viden til praktiske beslutninger på meget kort tid.
Find mere om uddannelsen her.
Sergent i Hæren:
Som sergent i Hæren vil du være gruppefører for værnepligtige, og din primære funktion vil være at vejlede og instruere de værnepligtige under taktiske forhold. Hvis du har mere blod på tanden, kan du også være fører for konstabelelever samt stående styrker for enheder, som skal udsendes.
Find mere om uddannelsen her.
Sergent i Flyvevåbnet:
Dette er uddannelsen for dig, der gerne vil have ansvaret for at føre og lede soldater, hvor du har en stor del af ansvaret. Du skal både planlægge, føre, lede og kontrollere opgaverne blandt soldaterne i Flyvevåbnet. Du skal kunne holde hovedet koldt og være parat til at tage beslutninger i komplekse situationer.
Find mere om uddannelsen her.
BRAVOENS BRAVO
Du er måske bravoen, stueformanden, eller også tager du en del initiativ i rammen af delingen og gruppen, og derfor er du landet her. Du kan se dig selv i en ledende position, arbejde analytisk og løse problemstillinger i svære situationer. Så er TAKTISK OFFICER i Søværnet, SPROGOFFICER eller LØJTNANTSUDDANNELSE måske noget for dig.
UDDANNELSER TIL DIG:
På dette niveau findes, der mange forskellige leder-, officers- og løjtnantsuddannelser, hvor du kan specialisere dig indenfor et helt specifikt område.
Løjtnant i Hæren:
Som løjtnant vil du have til opgave at lede og føre soldater under uddannelse. Du vil fungere som faglærer, skydeleder, instruktør og underviser. Du har endvidere mulighed for at søge på Hærens Officersuddannelse efterfølgende. Læs om løjtnantselevernes første måneder på uddannelsen lige her.
Find mere om uddannelsen her.
Løjtnant i Flyvevåbnet:
Flyvevåbnet har forskellige løjtnantsuddannelser, hvor du bl.a. kan uddanne dig som løjtnant på teknisk linje. Her får du ansvaret for at gå forrest i svære situationer og lede soldater, så vigtige operationer kan blive udført korrekt.
Find mere om uddannelsen her.
Løjtnant i Søværnet:
I Søværnet finder du forskellige løjtnantsuddannelser, der er lige efter dine behov. Du kan fx uddanne dig som taktisk løjtnant i Søværnet, hvor du som uddannet har ansvaret for at lede broen og sejle skibet efter anvisninger fra chefen. Du vil endvidere også få muligheden for at udvikle besætningens faglighed og kompetencer.
Find mere om uddannelsen her.
Taktisk officer i Hæren:
Officersuddannelsen er til dig, der gerne vil ende ud i at lede. Efter endt uddannelse vil du nemlig starte ud med at være delingsfører for 30 mennesker, hvor du her bruger de færdigheder – som ledelsesteori, strategisk planlægning og statskundskab, som du har lært under uddannelsen.
Find mere om uddannelsen her.
Taktisk officer i Søværnet:
Som uddannet officer i Søværnet vil du have til opgave at lede på skibet, sejle skibet i en taktisk og sømilitær sammenhæng. Dette er uddannelsen for dig, der ønsker at have meget ansvar og er interesseret i at lede andre til en sikker skibsfart.
Læs mere om uddannelsen her.
Operationsstøtteofficer i Flyvevåbnet:
Der er forskellige officersuddannelser i Flyvevåbnet, men hvis du er særligt interesseret i at have overblikket og lege med mange bolde i luften er Operationsstøtteofficer lige noget for dig. Her får du ansvaret for operationer, som skal etablere kommunikationen på flybaser eller at træne soldater.
Læs mere om uddannelsen her.
Sprogofficer:
Hvis du brænder for sprog, skabe forbindelser mellem mennesker og etablere kommunikationen mellem kulturer, så er dette en uddannelse, som du skal pege snuden mod. Som sprogofficer har du specialiseret dig indenfor et sprog, som du ikke behøver have nogle kundskaber indenfor forinden uddannelsesstart. Du vil have til opgave at være tolk og opretholde dialogen med områdets ledere og befolkning.
Find mere om uddannelsen her.
DEN EKSTREME
Du er endt her, fordi du er til de ekstreme metoder og ikke ser noget problem i at være første mand ind og sidste mand ud. Du vil have evnerne til at overskride dine fysiske og psykiske grænser hver dag. Så vil SPECIALOPERATIONSSTYRKERNE måske være interessante for dig, fordi du virkelig kan blive udfordret på mange aspekter.
UDDANNELSER TIL DIG:
Jægersoldat:
Du bliver ikke mættet ved tanken om mudderbade i lange baner, blodsmagen i munden eller flere dage uden mad og drikke. Du søger noget, som er langt mere ekstremt end, hvad du får andre steder, og du vil gøre en forskel, hvor du bevæger dig på ukendt terræn, så du kan sørge for andre soldaters sikkerhed. Som jægersoldat er det ikke kun den fysiske udfordring, som du vil stille bekendtskab med, men du vil blive presset på alle de aspekter, som du kan tænke dig. Du vil som jægersoldat have mest fokus i at arbejde på land og i luften. Tag et smugkig ind i en jægersoldats verden, og læs med her.
Find mere om uddannelsen her.
Frømand:
Som frømand søger du udfordring på meget andet end dit personlige spektrum. Dette er uddannelsen for dig, der er ekstra ekstrem, og har mod på at tage niveauet til dybere havdybder. Frømandskorpset er mere end bare et arbejde, det er en livsstil, hvor du bestræber dig på at gøre tjenesten meningsfyldt. Du vil have til opgave at løse opklarings- og kampopgaver og begive dig ud i ukendt terræn, hvor du fokuserer særligt på arbejdet i det maritime miljø. Læs om frømandselevernes dykkertimer lige her.
Find mere om uddannelsen her.
Sirius Patruljefører:
Vil du gerne ud der, hvor kun få har sat deres fodspor, og er du interesseret i at arbejde under ekstreme forhold, som vil udfordre dig både mentalt og fysisk? Så er arbejdet som Sirius Patruljefører noget for dig, idet du vil patruljere det arktiske klima på Grønland med hundeslæde, båd, fly og til fods. Du vil have til opgave at gennemføre overvågning af Nordøstgrønland, samtidig med at du også vil føre ekspeditioner som politimyndighed. En patrulje er bemandet med 12 mand, men når du tager på patruljer, vil du være ude med en enkelt makker.
Find mere om uddannelsen her.
Var der ikke nogen af disse, som kunne interessere dig? Så bare rolig, Forsvaret har mange flere uddannelser at byde på. Læs mere på karriere.forsvaret.dk
Find testen i SOLDATENs Håndbog 3.