Med ét bliver luftrummet overdøvet af en dunkende, rytmisk lyd. Al samtale forstummer, og alles øjne vendes opad. En stor helikopter flyver direkte over hovederne på de værnepligtige ved Flyvevåbnet, som lige gør sig klar til dagens handlebaner, som fokuserer på kampeksercits.

VÆRNEPLIGTIGE SKYDER ILDKAMPEN I GANG

En gren knækker under hans støvle. Han stopper brat op, og personen bag ham følger trop. De står helt stille et øjeblik mellem træerne. Lytter. Venter. Fjenden har endnu ikke opdaget deres position. Gruppeføreren kigger på den menige og giver tegn til, at de kan fortsætte op ad skrænten. Med lange skridt sætter han i gang igen med geværet sikkert foran sig. Han arbejder sig lydløst op ad skrænten. Han er nu i kravlende stilling, langsomt kommer han tættere og tættere på skræntens kant, lige indtil han har indsigt på fjenden, der står med ryggen til i en lysning i skoven. Gruppeføreren løber tilbage til resten af gruppen, så gruppen kan komme i stilling.

Lige nu befinder vi os i øvelsesterrænet, der grænser op til Flyvestationen i Karup. For de værnepligtige ved Flyvestation Karup står dagen på kampeksercits. ”Jeg har rollen som LMG 2, så det er oftest mig, der spotter fjenden først. Og det var det også denne gang. Jeg ser, at fjenden går rundt uden våben, så det er ikke en farlig fjende for os. Så giver jeg tegn til at tage et kort hold, og gruppeføreren kommer op til mig for at høre om situationen. Jeg bliver derefter sat i en observerende post, så resten af gruppen kan komme i stilling,” fortæller menig Olsgaard. Han er 23 år gammel og er i anden gruppe i første deling.

Ved siden af ham sidder hans kammerat menig Bregnhøj. Hun er også 23 og i samme gruppe som Olsgaard. Hun stemmer i med Olsgaards fortælling om dagens føling med fjenden: ”Jeg har altid lige en lille hjertebanken, når det er en af de første gennemførelser. Man skal lige forholde sig til situationen igen, og man kan virkelig mærke, at nu bliver det spændende. Men det er lige, som det skal være.”

Gruppen er kommet i stilling, og med ét lyder et kæmpe brag imellem skovens tætte træer. De værnepligtige, der alle ligger på skrænten med geværerne rettet mod fjenderne i lysningen, har engageret et ildoverfald, og dagens første kamp er skudt i gang.

SAMMENHOLDET ER GROBUND FOR SEJR

*Bang, bang, bang* lyder det fra skovbrynet til venstre for kolonnen af soldater. Gruppen reagerer hurtigt, stiller sig op i stående skydestilling og besvarer ilden. Gruppeføreren får hurtigt samlet til et delt spring, og de to hold springer fremad i skuddenes retning, mens de støtter hinanden. Da gruppen er kommet tæt nok på, går to af soldaterne tættere på for at fange de fjendtlige styrker i skovbrynet. ”Jeg synes, at vi klarede det udmærket. Der var lige noget med kommandoforplantningen på et tidspunkt. Man skal jo lige finde sin indre styrke frem, når man skal brøle ud over det hele. Det er vigtigt, at alle får kommandoen at vide,” fortæller Bregnhøj, der reflekterer over sin gruppes præstation på dagens kampeksercits. ”Vi har altid feedback lige bagefter, hvor vi får rettet op på de fejl, der kunne være.”

Kampeksercits er en helt almindelig disciplin i felten, og det er noget, som alle landets værnepligtige kommer igennem. Det styrker deres militære færdigheder, og de værnepligtige ved Flyvevåbnet har udviklet sig en hel del. ”I vores gruppe er vi begyndt at arbejde bedre og bedre sammen, også når vi har teori. Feltøvelserne gør, at vi kender hinanden endnu mere og ved, hvor man kan gå hen, hvis man har brug for hjælp. Så kan vi støtte hinanden på den måde,” siger Olsgaard om det fællesskab, som de værnepligtige ved Flyvevåbnet har udviklet. Bregnhøj fortsætter: ”Nogle gange går vibrationerne også højt, hvis der er noget, der ikke lige går, som det skal. Hvis der bliver vrisset, så tager man lige fat i hinanden og afklarer, at man ikke er sur. Det lærer vi utrolig meget af, for vi er gode til at hive fat i hinanden, når det gælder.”

”Vi har det bare godt, når vi kommer ud i både gode og dårlige situationer. Vi ser hinanden max presset.” – Menig Olsgaard

Om de værnepligtige ved Flyvevåbnet er i felten for at øve kampeksercits, eller om de går patrulje på en feltøvelse i bælgravende mørke, så lærer de konstant noget om hinanden og sig selv. ”Vi har det bare godt, når vi kommer ud i både gode og dårlige situationer. Vi ser hinanden max presset. I dag har været en fed dag, vi er trætte, men i morgen kommer en ny god dag,” siger Olsgaard med et bredt smil om læberne. Bregnhøj nikker og siger: ”Der er ikke en dag, hvor jeg ikke griner.”

Ude på en af handlebanerne i terrænet er gruppen kommet til deres sidste føling. Fjenden har spottet soldaterne mellem det brune græs og de mørkegrønne, enkeltstående træer, og de har engageret en føling. For de værnepligtige ved Flyvevåbnet er dette en af de sidste dage med kampeksercits, for nu står resten af deres værnepligt nemlig på bevogtning, patrulje og undervisning i brandbekæmpelse.

Skrevet af Lise Wenger Rosenwanger

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2022. Du kan læse hele magasinet lige her.

You may also like

Forsvaret

Dine feltfif

Her finder du samlingen af tidligere værnepligtiges brugbare feltfif, som du med fordel ...

Comments are closed.

More in Flyvevåbnet