JUNIOR MEDIC
Det er kulsort. Ikke en eneste solstråle trænger gennem de tunge skodder. En eksplosion har efterladt tre sårede på gulvet. Birthe Kjærs ‘Sommer og sol’ dundrer som en bizar fest ind i et inferno af blod og panik. Om og om igen. En absurd kontrast til et rum, hvor alt emmer af død og desperation. Med faste skridt rykker to behandlere ind i midten af kaosset. Der er ingen tid at spilde.
Dette er en af mange handlebaner, der udspiller sig på Center for Maritim Skibssikkerhed i Hvims i Nordjylland denne forårsdag. Overalt udspilles fiktive scenarier inspireret af virkeligheden. Selvom det er en simuleret øvelse, føles det alt andet end uvirkeligt. Ulykker, alt fra færdselsuheld til eksplosioner, skal forberede de kommende Junior Medics på virkelighedens barske situationer.
KØREKORT TIL FØRSTEHJÆLP
Junior Medic-kurset er en værnsfælles sanitetsuddannelse og udgør det første trin i Forsvarets sanitetsuddannelsesplan. Det fire uger lange, intensive kursus samler fastansatte soldater fra alle værn og uddanner dem i grundlæggende sanitetsfærdigheder, så de kan indgå som Junior Medics i deres enheder.
Kursisterne lærer at nødbehandle større og mindre personskader og yde hurtig og effektiv medicinsk assistance på skibe, i felten eller i andre operative miljøer.
“Junior Medic skal fungere som en slags assistent til en medic – lidt som man ser det i ambulancer, og man bliver kvalificeret til sanitetsmand, kurset er et slags kørekort for førstehjælp,” fortæller overkonstabel og junior medic Arnberg.
NÅR VIRKELIGHED OG SKUESPLI SMELTER SAMMEN
Tilbage på handlebanen er der behov for to behandlere. En mand arbejder koncentreret på en tilskadekommen pige. Blodet har allerede gennemvædet hendes bukseben. Hans øjne kører frem og tilbage, som om han søger svar i luften. Men der er ingen hjælp at finde. Han roder rundt i sin behandlertaske, tager det ene redskab op efter det andet, men lægger det ned igen. Endelig finder han en rulle gaze og begynder at lægge forbinding.
Musikken buldrer stadig som en aggressiv, pulserende støj. Den lægger sig som en tung dyne over samtalerne og kvæler kommunikationen mellem de to behandlere. Han presser forbindingen hårdt ned mod patientens lår, mærker, hvordan blodet gennemvæder det første lag. Han vikler den tættere, strammer igen. Blødningen stopper.
BEHANDLERENS BIBEL
Én ting er at skulle behandle fiktive skader i sikre omgivelser. En anden ting er at gøre det under skærpede omstændigheder. Hvordan forbereder man sig bedst muligt på at skulle behandle en kollega i en skarp situation?
For at forberede kursisterne bedst muligt på virkeligheden stresser instruktørerne kursisterne på forskellige parametre. “Vi aktiverer forskellige ‘knapper’, som i varierende grad kan stresse behandlerne – for eksempel ved at fjerne nogle af deres sanseindtryk som at slukke lyset, skrue op for musikken eller lade patienten tale et andet sprog,” fortæller kursusleder Lars Eiset.
Når omgivelserne bliver uforudsigelige, og stressen er overvældende, er det altafgørende, at kursisterne har noget fast at holde sig til. Derfor spiller algoritmen en central rolle i undervisningen. Det er et kort med en særlig rækkefølge, behandlerne skal følge, når de behandler sårede patienter. På den måde sikrer de, at de behandler de mest kritiske skader først.
Skrevet af Samilla Agger
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
