ANDERS PUCK NIELSEN

Danmark er sammen med sine naboer i fuld gang med den største militære oprustning siden den kolde krig. Men hvorfor er vi det? I sin nye, tankevækkende bog Krigens politik forklarer militæranalytikeren Anders Puck Nielsen, hvorfor Europa står i en mere alvorlig sikkerhedssituation end i årtier, og hvilken rolle værnepligtige spiller i det store spil. Læs med, når der svares på SOLDATENs mange spørgsmål om krig og konflikt i en usikker tid.

Hvad handler bogen “Krigens politik” om?

Bogen forsøger dybest set at forklare, hvorfor det hele går så dårligt i øjeblikket. Hvad er det, der skaber denne usikre situation, hvor krig lige pludselig er kommet tilbage på dagsordenen, og der er så meget fokus på Forsvaret og sikkerhedspolitik? Vi forsøger at forklare de drivere, der er, som skaber usikkerhed og krig, og det er med udgangspunkt i europæisk sikkerhed og det pres, der er på Danmark og Europa.

Den lægger sig i forlængelse af den første bog, jeg skrev for to år siden, “Krigens logik”, som handlede mere hands-on om, hvordan militære styrker fungerer, hvordan fungerer landmilitære- og sømilitære operationer fungerer, hvad er forskellen og så videre. Så har vi prøvet at løfte det op til et mere politisk plan og så sige, hvad er det egentlig, det her fører til? Og hvad kan konsekvenserne blive, hvis vi ikke får styr på det?

Hvis der er én hovedpointe, som læseren skal tage med, hvad er det så?

Jeg håber, at det, der bliver tydeligt, når man læser den, det er, at der er rigtig meget på spil for os, og vi er nødt til at blive mere klare om, hvad det egentligt er, vi kæmper for, og hvad der er værd at kæmpe for. Forsvaret har i mange år haft sloganet: “Værd at kæmpe for”, men et eller andet sted så synes jeg måske, det har været en smule uklart, hvad der er værd at kæmpe for.

Jeg tror, vi er nødt til at være meget mere opmærksomme på det, vi er oppe imod. Med de bevægelser vi ser fra Rusland og USA, og det pres der ligger på os imellem, så er der nogle grundlæggende ting omkring vores samfund og vores værdier, som lige i øjeblikket er truede, og det er ikke sikkert, at det kan komme til at fortsætte. Hvis vi gerne vil have, det skal fortsætte, er vi nødt til at være klar til at kæmpe for det. Det, vi oplever lige nu, er ikke bare tilfældige politiske svingninger, hvor alt nok skal vende tilbage, til hvordan det var. Der er noget helt fundamentalt på spil.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at se Rusland afprøve NATO’s artikel 5 inden for de kommende år”

Mange værnepligtige ser sig selv som en lille brik i et meget stort spil. Hvordan passer den værnepligtiges rolle ind i dette store politiske spil?

Som værnepligtig er man jo en brik i spillet. Især i landmilitære operationer er der helt vildt mange mennesker med, og det er så kæmpestort. Som enkeltperson er man bare en lille brik, men samtidigt handler det jo om summen af det hele, som skaber de store effekter. Som værnepligtig kommer man i fremtiden til at indgå i et mobiliseringsberedskab, og den her evne til at vi i Danmark — og Vesten generelt — skal kunne booste vores styrke meget hurtigt for at kunne matche det, vi står overfor.

Vi har behov for helt grundlæggende at få omlagt vores værnepligt og vores rekrutteringssystem og få tænkt det ind i den her mobiliseringsramme. Som fremtidig værnepligtig gennemgår man en grunduddannelse, og så kommer man til at have en form for operativ tjeneste, men det er lige så meget efter man er sendt hjem, at man gør gavn. For russerne ved, at vi kan mobilisere rigtig mange soldater meget hurtigt — hvis det er det, der skal til. Det er med til at give den afskrækkelse, der gør, at de forhåbentlig ikke tør prøve på noget.

Hvis man som ung soldat gerne vil forstå, hvorfor man bliver udsendt, hvad skal man så vide om politikken bag?

Nøglen til at forstå, hvad vi er oppe imod fremover, er for det første at forstå noget om den russiske tænkning. Hvor meget har de på spil, og hvor alvorligt mener de det her med, at de skal være den dominerende stormagt i Østeuropa og faktisk vil omkalfatre hele den europæiske sikkerhed? Det er noget, de mener helt grundlæggende. Det er noget à la “at rulle NATO baglæns”.

Lige i øjeblikket foregår det i Ukraine. Hvis de kommer godt ud af det, så kommer det til at fortsætte andre steder, fordi deres ambitioner går meget længere end det. Det er det første at forstå: alvoren. Hvor meget der er på spil, og det, der er på spil, det er NATO. Det er formentligt også EU, og jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan EU skulle kunne fungere, hvis det er sådan, at sammenholdet mellem de europæiske lande ikke er der mere, og vi har nogle europæiske lande, der bliver besat af Rusland.

Det er nogle af de helt fundamentale ting for vores land, som er så afgørende for vores sikkerhed, vores velfærd og vores samfundsmodel. Vi er vokset op i et Europa, der består af småstater, hvor man kan rejse fra det ene land til det andet, og der er fri handel og alle de her ting, vi arbejder sammen om. Det er dét, der er på spil.

Den anden ting er, at man skal forstå, at her hvor vi står lige nu med en symmetrisk modstander og, hvor våbenteknologien er med droner og så videre, er der flere og flere våben, der favoriserer dem, der kæmper den defensive kamp — dem, der forsvarer sig. Det er blandt andet noget af det, der giver denne enormt statiske situation på frontlinjen i Ukraine, hvor de har så svært ved at få gennembrud. Det er, fordi droner primært favoriserer dem, der forsvarer sig.

Det lægger op til, at vi ikke kan tillade russerne at få en masse i krigens indbydende fase. Vi er nødt til i højere grad at være indstillet på, at vi skal være til stede, og vi skal stoppe dem lige ved grænsen — NATO’s østgrænse. Derfor er vi nødt til at være i Letland og i Estland, fordi de har den fordel, at Rusland ligger lige ved siden af. De ville kunne omstille styrker hurtigere, end vi kan, hvis ikke vi er der i forvejen. Så man er nødt til at forstå, hvorfor de her missioner er så vigtige.

Man kan godt risikere, at det her ender med, at man faktisk bliver sendt ud i en skarp mission imod nogle russiske soldater, som har krydset grænsen”

Hvad betyder det for kommende soldater, at fremtidens krige ikke kun bliver kæmpet ude på slagmarken, men også bag gardinerne?

Det er klart, at det skal vi til at vænne os til igen. Den helt store sikkerhedspolitiske udfordring vi har er, at på den ene side har vi truslen fra Rusland, men på den anden side har vi, at amerikanerne trækker sig, og at vi dermed i højere grad kommer til at skulle klare os selv. Jeg tror, den helt store udfordring Europa har der, er viljen til at stå sammen og viljen til faktisk at kæmpe for hinanden.

Hvis der nu sker et eller andet i for eksempel Letland, og de europæiske lande ikke står sammen, og vi ser lande, der siger: “Det er ikke vores kamp”, så vinder Rusland. Hvis vi derimod står sammen, så skal vi nok håndtere det.

Vi ser jo en amerikansk præsident, der er kommet til ved fuldstændig at opbløde linjerne mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det er i øvrigt også sådan, den russiske propaganda fungerer. Russisk propaganda går jo ikke særligt meget ud på at overbevise folk om noget, det går i stedet ud på at forvirre folk så meget, at man til sidst giver op med at prøve at finde sandheden.

Er der nogle overvejelser, man bør have, hvis man som ung mand eller kvinde overvejer at aftjene sin værnepligt inden for de næste par år?

Jeg synes, man skal have overvejet, at det her kan blive reelt. Truslen er alvorlig, og vi har virkelig brug for det her mobiliseringsforsvar. Så jeg synes, det er vigtigt, at man gør op med sig selv, at man rent faktisk kan risikere, at man bliver hevet ind igen — også selvom man er blevet hjemsendt. Jeg siger ikke, at det er overhængende sandsynligt, at man lige pludselig står midt i en krig, men man bør have taget stilling til det, for det er sådan set det her, det hele handler om.

En af pointerne i bogen er, at i de kommende par år vil vi se Rusland blive mere og mere risikovillige og grænsesøgende. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at se Rusland afprøve NATO’s artikel 5 inden for de kommende år. Ikke nødvendigvis som den store komplette konflikt, men noget der skal teste, hvorvidt de europæiske lande faktisk er villige til at stå sammen, når det kommer til stykket. Man kan godt risikere, at det her ender med, at man faktisk bliver sendt ud i en skarp mission imod nogle russiske soldater, som har krydset grænsen. Det tror jeg er vigtigt, at man får overvejet.

Jeg vil dog samtidig også sige, at det er vigtigt, at man som et ungt menneske, der står og skal vælge værnepligt eller ej, også forholder sig til alle de andre ting. Det hele skal ikke være geopolitik, det skal stadig handle om at have en god oplevelse, om kammeratskabet og at få afprøvet sig selv på det fysiske og alle de ting, som altid har været der.

Skrevet af Viggo Johansen

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Marts 2026. Du kan læse hele magasinet lige her.

 

You may also like

Comments are closed.