FLYVESKOLEN
Det er en eksamen med alt på spil. På Flyveskolen skal DIN og SUF vise, at de er klar til at flyve et fly alene. Dumper de, er de i fare for at ryge ud. Består de, venter en lang række traditioner – hvor de fejres af både kammerater og instruktører.
Vi fulgte dem gennem nervøsitet, traditioner og et afgørende øjeblik i jagten på vingerne.
Det er en klar dag i maj. Solen står højt over asfalten, og sigtbarheden er optimal – perfekte forhold til at flyve. Men selv i det gode vejr hænger spændingen i luften.
Sveden pibler frem under hjelmen. Cockpittet er varmt, selvom motoren endnu ikke er startet. Eleven sidder alene og venter. Fingrene flytter sig roligt over kontakter og greb, blikket glider over instrumenterne. Alt er velkendt – alligevel føles det anderledes i dag. Hver bevægelse sidder i hænderne, men skuldrene er spændte. Den mindste fejl kan koste alt.
Det er solo check. Én flyvning. Én eksamen. Det er her, drømmen står sin prøve. Hvis eleven dumper, er det med det ene ben ude – og håbet om at blive Forsvarets næste jagerpiloter forsvinder. Først skal han vise, at han kan. Instruktøren sidder ved siden af og hamrer sit myndige blik ind på ham. Først hvis eleven består – stiger instruktøren ud. Så får han lov til at flyve alene for første gang.
DEN AFGØRENDE FLYVNING
I Karup ligger Flyveskolen – startpunktet på en af Forsvarets hårdeste og mest krævende uddannelser. Men for eleverne er fokus lige nu ét: Solo check.
“Det er den første store tærskel, og et af de steder, hvor mange falder fra. Det er her, vi for alvor ser, om de har det, der skal til”
– Instruktør RAV
“Det er den første store tærskel, og et af de steder, hvor mange falder fra,” fortæller RAV. “Det er her, vi for alvor ser, om de har det, der skal til”
RAV er 45 år og instruktør på Flyveskolen. Han underviser og evaluerer pilotaspiranterne gennem hele forløbet – fra deres første flyvning til de afgørende prøver.
Spændingen er til at tage og føle på, allerede før hjulene letter fra asfalten. Solo check er kulminationen på måneders hårdt arbejde.
“Når man sidder og venter i cockpittet på, at instruktøren kommer hen – der kan man godt mærke nervøsiteten,” siger DIN.
DIN er 25 år og har en bachelor i aerospace engineering. Før han begyndte på Flyveskolen, havde han aldrig fløjet – og ingen militær erfaring.
Alligevel sidder han nu i cockpittet og venter på instruktøren.
Flyet, de skal flyve, er en T-17 – et lille propelfly, som har været en del af Flyvevåbnet i årtier. Det er det første fly, man stifter bekendtskab med som pilotaspirant. Instruktøren kan overtage styringen, hvis noget går galt, præcis som en kørelærer i en skolevogn.
“De sidste par flyveture op til solo check gik lidt ned ad bakke,” fortæller DIN. “Det var frustrerende, for jeg følte egentlig, jeg kunne det. Men i dag tænkte jeg bare: nu skal jeg ud og flyve som jeg plejer. Jeg ved, jeg har det i mig.”
Motoren starter, og rutinen tager over. En manøvre ad gangen. Da han sætter hjulene på asfalten igen, ved han det: alt sidder, som det skal. Han har bestået.
EN DAG MAN ALDRIG GLEMMER
SUF er 21 år og tidligere værnepligtig fra Holstebro. Efter en kort pause fra Forsvaret søgte han ind på Flyveskolen, hvor han nu – ligesom DIN – er i gang med uddannelsen til pilot. Samme dag gennemførte SUF også sit solo check.
“Det fedeste var at komme kørende ind og se de andre stå og lave bølgen. Jeg sad stadig i flyet, og så kom de løbende hen – det var en kæmpe oplevelse.” fortæller han
Men selvom turen i cockpittet var en milepæl, var det alt det, der fulgte bagefter, som for alvor gjorde indtryk. En lang række gamle traditioner – med både blomster, bølger og branddam – markerer, at en elev har bestået.
“Flere af instruktørerne, jeg fløj med i starten, stod der og sagde tillykke. Det gjorde mig stolt. Man føler, man har gjort dem stolte – og det gør det hele endnu større”
– Pilotelev SUF
“Flyveturen var fed, men alt det efter – med solobilen, branddammen og hele modtagelsen – det var næsten lige så fedt som selve flyvningen,” fortæller han.
Da motoren blev slukket, og canopyet gled op, stod instruktøren klar med blomster og et håndtryk. Kort efter bærer kammeraterne SUF hen til en gammel BMW, kører ham ned til søen og kaster ham i vandet.
Også instruktørerne deltog i fejringen.
“Flere af instruktørene, jeg fløj med i starten, stod der og sagde tillykke. Det gjorde mig stolt. Man føler, man har gjort dem stolte – og det gør det hele endnu større.”
HALVVEJS – OG STADIG LANGT IGEN
Solo check er overstået. Et vigtigt delmål er krydset af. Men selvom stemningen er høj og skuldrene lidt lavere, ved DIN og SUF godt, at de kun er halvvejs – og at der stadig er lang vej endnu.
“Vi fik at vide for fem minutter siden, at vi ikke skal hvile på laurbærrene,” fortæller SUF med et grin. “Måske lige i dag – men i morgen er vi i gang igen.”
Nu venter en ny fase i uddannelsen med avancerede manøvrer og højere krav. “Det de skal lære fremover, er acrobatics og mere advancerede manøvrer,” forklarer instruktør RAV. Det betyder loops, rul og skarpe sving.
For DIN og SUF er solo check kun begyndelsen. Vingerne er ikke inden for rækkevidde endnu – men de er tættere på end nogensinde før.
Skrevet af Villads Holck Petersen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – september 2025. Du kan læse hele magasinet lige her.
