De sidste par uger har budt på benhård førstehjælp for Søværnets værnepligtige i Bangsbo. Om få dage gælder det førstehjælpsprøven, og kravet står sort på hvidt: Består du ikke prøven, kommer du ikke med ud at sejle. SOLDATEN tager pulsen på sømændenes sidste forberedelser og samler deres bedste råd til dig, der vil have guldmærke i førstehjælp.

Den rette attitude

”Hav en positiv indstilling til de teoritunge dage, og se det som en udfordring!”
– 1806

Dine erfaringer er værdifulde

”Byd ind med dine egne oplevelser fra det virkelige liv for at gøre teorilektionerne mere konkrete.”
– 1811

Lev dig ind i det

”Når man øver det praktiske, bliver det meget sjovere, hvis man lever sig ind i det.”
– 1902

Øv sammen

”Hjælp hinanden! Lad være med at læse Førstehjælpens ABC sammen, men øv det i stedet i praksis, så I får det ind under huden.”
– 1812

Remser redder liv

”Lær remser som finger i hul, ned på gulv, og find selv på dine egne. Remserne gør det langt nemmere – og sjovere – at huske teorien.”
– 1802

Øv sammen

”Hjælp hinanden! Lad være med at læse Førstehjælpens ABC sammen, men øv det i stedet i praksis, så I får det ind under huden.”
– 1812

Husk den psykiske førstehjælp

Hvad hedder du? Hvor er du på vej hen? og andre simple hv-spørgsmål kan bringe den tilskadekomne i ro. Samtidig er det en god måde at huske den psykiske førstehjælp på.”
– 1803

Ret på hinanden

”Vær ikke bange for at rette på hinanden – det er kun en hjælp!”
– 1816

Forberedelsen gør forskellen

”Læs op, og forbered dig. På den måde sikrer du de bedste vilkår for prøven.”
– 1908

Praktik er guld

”Deltag aktivt i timerne, og byd ind med dine fejl, så du kan lære af dem. Vær særligt skarp, når I laver praktiske øvelser. Det er her, du får den altafgørende erfaring!”
– 1808

Få endnu flere tips til din værnepligt og læs SOLDATEN – De værnepligtiges magasin online!

You may also like

Comments are closed.