Fat dine stumper, spænd hjelmen og slut dig til André, Nicoline og Sandra under dagens øvelse. De har alle tre taget springet fra værnepligten til Hjemmeværnskompagni Rødovre, hvor de i denne weekend gør op med studie og caféaftaler for at drage ud i skoven, hvor de skal bevise deres værd til det Operative Statustjek, der afholdes hvert tredje år.
Skarpladt til gavn for danskerne
I ly af de insisterende byger fra delingens LMG’er sniger infanteristgruppen fra Rødovre sig frem mod fjenden, der har placeret sig taktisk på toppen af en tætbevokset krete. Fremrykningen kræver derfor stor påpasselighed, da de endnu ikke kan afgøre, om de er oppe imod to spejdere eller et helt kompagni. André knæler ned og får hurtigt øjenkontakt med gruppens LMG2. Han er ikke i tvivl om, at denne manøvre kræver en velkoordineret indsats fra gruppen. Selvom han kun har været en del af Hjemmeværnet i få år, er han allerede uddannet gruppefører med stor indsigt i øvelsens taktiske dispositioner. ”Jeg startede i Hjemmeværnet som gevær 1 og havde et klart ønske om at blive gruppefører. Jeg meldte tidligt mine ambitioner ud og fik hurtigt mulighed for at komme på gruppeførerkursus, som er inddelt i ledelse, befalingsudgivelse og kampstillinger,” fortæller han efterfølgende. Efter sin værnepligt flyttede André fra Slagelse til Rødovre, hvor han manglede en fritidsinteresse og et godt kammeratskab. Her var det lokale Hjemmeværnskompagni en oplagt mulighed, som han valgte at søge. Efter at have fravalgt at gøre karriere i Forsvaret, nyder han at udøve Forsvarets dyder som en fritidsinteresse, hvor han samtidigt har mulighed for at løse skarpe opgaver til gavn for danskerne. Spørger man delingsfører Martin Sørensen, er André et levende eksempel på, at mulighederne i Hjemmeværnet er mange. ”Hvis blot man lægger timerne i det og passer sin tjeneste, indeholder hjemmeværnet nogle unikke uddannelsesmuligheder, som man kan sammensætte efter egne interesser. Mange af kurserne er ligeledes til stor gavn i dit civile liv,” fortæller Martin Sørensen under dagens øvelse.
UDFYLD TOMRUMMET EFTER VÆRNEPLIGTEN I Danmarks 208 forskellige hjemmeværnskompagnier er der noget for enhver smag. Så hvad end du drømmer om at blive fører, feltsvin eller blot har brug for dit værnepligts-fix, kan Hjemmeværnet blive dig og din buddy-makkers smutvej til de fede oplevelser! Udvid din horisont her
Adrenalinkick som afbræk fra studiet
”Fremad, fremad!”, lyder det og infanteristerne stormer fremad mod kreten. Den stejle skråning og de mange grene volder dem en smule besvær, men de fastholder fokus og inden længe breder larmen fra gruppens samtidige salve sig ud over hele skovområdet. De fjendtlige styrker er nedkæmpet. Mens pulsen falder til ro, ser André smilende over på Sandra. De har begge savnet adrenalinkicket og duften af krudt, som det seneste år har været begrænset af pandemiens jerngreb. I stedet har Hjemmeværnet været indsat skarpt ved broer, lufthavne og testcentre. ”Vi har været ude til nogle operative opgaver, hvor man virkelig mærker, at man gør en forskel for Danmark. Under pandemien har man set, hvor vigtigt det er, at Hjemmeværnet kan stille med mange folk på utrolig kort tid,” fortæller han. Hjemmeværnets øgede tilstedeværelse i danskernes hverdag har fået mange til at søge ind i områdets hjemmeværnskompagnier. Med en gennemsnitsalder på 25 år, har infanteridelingen i Hjemmeværnskompagni Rødovre oplevet en stor tilslutning af unge, der søger et afbræk fra skolebænken. Dette kan Sandra nikke genkendende til. Hun tog sin værnepligt på Bornholm under orlov fra sit bachelorstudie i biologi. Da hun vendte tilbage på universitetet, savnede hun fællesskabet og presset fra værnepligten, som hun nu har genfundet i Hjemmeværnet, hvor har hun mulighed for et pusterum fra sit krævende studie.
Store krav og stærkt fællesskab
Da røgen har lagt sig, får gruppen tid til et kort hvil. Det er i disse øjeblikke, hvor fællesskabet som Sandra har savnet, kommer til sin ret. Hende og veninden Nicoline aftjente deres værnepligt på Bornholm i 2019. Nu sidder de med en myslibar i hånden og sløring i ansigtet under træernes kroner, hvor de kan tænke tilbage på deres mange fælles minder i uniformen. ”Når man i delingen kender hinanden på kryds og tværs, er det fedt at have den militære tjeneste som en fælles interesse at samles om. Hele dagen giver vi den gas med forskellige spring og hængsler, mens vi om aftenen kan nyde hinandens selskab i BSO over et måltid og en monster,” fortæller Nicoline. Faktisk meldte de to veninder sig ind i Hjemmeværnet uafhængigt af hinanden. ” Da vi fandt ud af, at flere fra vores værnepligtshold havde tilmeldt sig, glædede vi os bare over, at vi igen skulle i felten sammen. Grundet de mange fordomme var vi alle lidt flove over at have meldt os ind i Hjemmeværnet og havde derfor ikke talt så højt om det. Vi fandt heldigvis hurtigt ud af, at fordommene ikke holdt stik. Stort set alle i vores deling har været værnepligtige, og flere har været konstabler og sergenter i Hæren. Her er et langt højere niveau, end hvad mange tænker, og der stilles store krav til alle,” lyder det fra Nicoline, der meldte sig ind i Hjemmeværnet for at holde sine militære færdigheder ved lige, Inden hun vil søge ind som officer i Søværnet efter sin bachelor. Gennem sin tjeneste kan hun blandt andet tage duelighedstegnet til sejlads, der bringer hende ét skridt tættere på officersdrømmen.
Side om side på slagmarken
I en enkeltkolonne forlader delingen skovstykket og marcherer langs en mark, mens de spejder efter de fjendtlige enheder, der kan ligge på lur i enhver grøftekant. ”Føling front!”, lyder det fra den forreste gruppe, og inden de har set sig om, ligger André, Sandra og Nicoline igen side om side på slagmarken. Eksamensopgaver, madplaner og byture er for en stund lagt på hylden, for i dette moment er der kun én ting, der betyder noget: at udfylde sin rolle til perfektion, så de sammen kan nedkæmpe fjenden. For uanset om man er drevet af udviklingen, fællesskabet eller oplevelserne, er det når patronhylstre flyver om ørene, at de tre kammerater bliver bekræftet i, at springet over i Hjemmeværnet har været det hele værd.
Mikkel Ahle Høgh
Artiklen er udgivet i forbindelse med SOLDATEN – Maj 2021. Tryk her for at læse hele bladet!