Hop om bord på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen og mød kadetten Trine, som lige nu står sin prøve i at blive taktisk officer i Søværnet efter otte år i Hæren.

ET STED MELLEM FJELDE OG ISBJERGE

”Overgang til håndstyring!”, melder Trine. Hun er nu på vej mod et snævert stykke oppe langs Grønlands vestkyst, kaldet ’Knækket’. Lige om lidt skal alle være dybt koncentreret, når Knud Rasmussen når ind i det snævre farvand. ”Styrbord lidt!” Trine giver rorkommandoen til rorgængeren, imens han drejer roret koncentreret mod styrbord. Her bliver Trines seneste to år på Søværnets Officerskole sat på prøve, for sejler hun ikke præcis på kursen, har hun kun to til tre meter dybt vand med klipper og sten under skibet. “Med Knud-klassen kan vi sejle i meget snævret farvand, og som navigatør udfordre det mig at sejle i snævre indenskærs ruter, hvor man skal være sikker på sin planlægning, kommandoer og beslutninger under sejladsen. Når situationer bliver presset og udfordrende, så er det dér, jeg lærer allermest,” forklarer Trine.

 

Selvom Trine fungerer som vagtchef på skibet, har hun også en bagvagt, en erfaren navigatør, til at vejlede og gribe ind, hvis det skulle blive nødvendigt. “Hvis jeg laver en fejl imens jeg er kadet, så er det okay, da bagvagten er der til at rette op på situationen og lærer mig, hvordan jeg kunne have gjort det anderledes – så jeg lærer meget af at lave fejl og prøver mine grænser af,” fortæller Trine.

Fjeldene nærmer sig, og Knud er med ét omringet af høje bjerge og store isflager i Knækket. Trine må derfor bruge alt, hvad hun har lært på skolen og skibet for at sejle vellykket gennem Knækket. “For mig er det at sejle skib, det der drager mig og det teknisk udforende i at sejle Grønland, som gør at jeg bliver god til mit håndværk; dét at sejle skib. Derudover er naturen heroppe virkelig smuk. Dyrelivet, fjeldene og følelsen af at sejle i is er virkelig spændende, og det gør at mit håndværk bliver godt,” konstaterer Trine efter en vellykket sejlads igennem det snævre farvand.

NYT KAPITEL I FORSVARET

Trine er kadet på Søværnets Officerskole og skal inden længe udnævnes til Løjtnant. Med sine 30 år, har hun allerede haft en lang og udfordrende karriere i Forsvaret. Efter otte år i Hæren valgte hun at skifte baretten ud med kasketten. De seneste tre-fire år har hun været sergent i Hæren og har skullet gøre op med sig selv, om den ledelsesstruktur, som er i Hæren, var noget for hende. “Efter mine år som sergent i Hæren og under min civile Akademiuddannelse i Ledelse, som jeg læste, mens jeg var sergent i Hæren, begyndte jeg at danne mig et billede og holdninger til hvilken type leder, jeg gerne vil være,” fortæller Trine og fortsætter, “for mig er der ledelsesmæssigt forskel på, hvilken type leder, man er i de forskel- lige værn, da opgaverne og platformen er meget forskellige. Jeg så mig mere som en leder i Søværnet, udover jeg elsker at sejle, og derfor ulmede det for mig, om jeg skulle i Søværnet.” I Søværnet, er ledelsesstrukturen mere flad, og skellet mellem overordnede og ansatte er ikke så tydelig.

Jeg elsker at sejle. Det var det, der trak mig til Søværnet, men også forestillingen om den ledelsesstruktur, vi har her.

 

“Jeg har ingen civil uddannelse og har et stort behov for at udvikle og udfordre mig selv. HRU’en var et step, skift af nyt tjenestested var et andet step, så blev jeg sergent, og sådan blev jeg ved med at udvikle mig. Så officersuddannelsen har været et naturligt step i min personlige udvikling. Og at det så skulle være i Søværnet, at jeg tog officersuddannelsen var en helt ny udfording. Det at skifte værn efter otte år i samme værn – men det har været en vild og spændende beslutning og jeg er meget glad for det,” konstaterer Trine.

 

NÅR FORDOMME FORSVINDER

Trine er den eneste kvinde ombord på Knud Rasmussen. Der er ikke mange kvinder i Knud Rasmussen- klassen, hvilket Trine i starten tvivlede på, om det skulle have indflydelse på hendes valg i Søværnet. Inden hun kom ombord på Knud, var det uvist for Trine, hvor hun ville sejle henne i fremtiden, men det æn- drede sig hurtigt, da hun kom ombord på Knud. “De bekymringer jeg havde inden jeg tog afsted i forhold til besætningens størrelse, aldersgruppe, og det at der ikke var nogen kvinder ombord blev hurtigt afbekræftet efter kort tid ombord,” forklarer Trine. “Det handler meget mere om menneskerne og sammenholdet. Dem, der er her, er nogle, der gerne vil hinanden og skibet, samt vil dele deres erfaringer, og det er bare guldkorn som nyuddannet officer,” fortæller Trine.

 

Jeg synes det er så fedt, at der er nogle, som har været her i så mange år.

 

På Knud Rasmusssen rummer besætningen mange års erfaringer, der ikke står i skolebøgerne, hvilket også gør besætningen og fællesskabet unik. “Sammenhol- det er meget interessant. Når vi skal løse en opgave, så ved alle hvad man skal,” for- klarer Trine og fortsætter, “Jeg synes det er så fedt, at der er nogle, som har været her i så mange år, hvor deres erfaringsniveau er så højt. Det er hele tiden en læringsproces, man skal hele tiden lære af deres erfaringer.”

 

EN SÆRLIG ARBEJDSPLADS

Livet til søs kommer både med en gave og en pris, når man vælger en arbejds- plads, som ikke er fra otte til fire. Hverdagene er aldrig ens, og selvom man først er hjemme efter en længere periode, har man sit andet hjem på skibet. Det er overvejelser og valg, som Trine har skulle tage stilling til under sin offi- cersuddannelse. “Nogle gange tvivler jeg også på, om det er det her jeg skal, fordi jeg er så meget væk hjemmefra” fortæller Trine og fortsætter, ”man skal kunne se sig igennem de hårde og lange perioder, for der følger også alle de gode.”

Officersuddannelsen i Søværnet byder på meget, og man finder ud af, om det er den vej, man vil gå, og får også prøvet faget af, når man kommer ud at sejle.

 

ET ARBEJDE OG ET HJEM

På Knud Rasmussen er arbejdet ikke, som de fleste kender det i Søværnet. Det er en besætning på få mand, som skal kunne arbejde, bo og leve sammen omkring seks måneder sammenlagt på et år.

Besætningen består af to hold. Alle funk- tioner har en alfa og en bravo. Der er to chefer, to maskinfolk, to kokke, som besidder den samme stilling. Alle ken- der hinanden og sit arbejde rigtig godt. Derfor har det for Trine også gjort den forskel, at hun kom ind i en besætning, hvor der er så stærkt et sammenhold og stor personlighed. “Det har også noget med besætningen at gøre. Vi er 19 perso- ner ombord, så man kommer til at kende hinanden godt. Der er mange som kender til hinandens private liv, og de kan mærke, når der er en, som har en dårlig dag eller noget, der trykker, så får man en krammer eller snakker om det, hvilket jeg mener er supervigtigt at kunne være ærlige og snakke om,” beskriver Trine. 

Skrevet af Caroline Amalie Dittweiler

 

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2023. Du kan læse hele magasinet lige her.

 

You may also like

Søværnet

Fjendevand

EN VERDEN AF TRUSLER FRA HAVOVERFLADE TIL HIMMELHØJDE Helt for enden af en ...

Comments are closed.

More in Søværnet