BRAVE LION

Hvordan får man 2.500 soldater og et hav af forskellige enheder til at fungere som én brigade? Det er brigadegeneralens opgave på Hærens største øvelse, hvor erfaringer fra krigen i Ukraine skal omsættes til dansk kampkraft.

Skovbunden i Oksbøl Øvelsesterræn summer. Trækronerne ryster mildt. Ulve, ræve og dådyr stopper op. Lytter, før de hurtigt skynder sig ud af skoven. Igennem terrænet forgrener Den Kongelige Livgardes infanterikampkøretøjer (IKK) sig. De er på jagt. Leoparder er blevet set snige sig igennem skoven. Dragonerne fra Holstebro er fjenden på denne øvelse og har gravet store kampstillinger i den sydlige del af terrænet. Garderne må kæmpe sig ned mod dem, mens fjenden venter langs ruten.

Undervejs må infanteristerne tilkalde ingeniørtroppernes Leguan-brolægger for at komme over vandløb. Sanitetssoldater kommer kørende, da flere bliver ramt af artilleri. Alt imens Føringsstøtteregimentet kæmper for at holde radiokommunikationen i live, sender efterretningssoldater droner i luften. Ingen enhed kan løse opgaven alene. Kampvogne, infanteri, ingeniører, sanitet, droner, logistik og føringsstøtte skal fungere som én samlet styrke.

Hele Hærens 1. Brigade er samlet til dette års Brave Lion. En øvelse, der samler over 2.500 soldater for at sikre, at brigaden kan arbejde sammen i et realistisk krigsscenarie.

Blandt kampstillinger og kampvogne går en mand med hvid markeringsstrimmel om armen og observerer sine soldater og samspillet mellem enhederne. “Kaffen er varm,” bliver der hvisket med et smil, når han kommer gående mod grupperne. På hans tyr sidder distinktionen med en enkelt flot, stor stjerne – han er brigadegeneral, chefen for 1. Brigade: Michael Thøgersen.

FIGHT TONIGHT

“Det er en ønskestilling at være brigadegeneral!”, smiler Thøgersen stort. Selvom denne uge er proppet med intenst arbejde, fortæller han om ugens opgaver med stor begejstring. Først og fremmest er der den logistiske opgave med at samle op mod tre tusinde soldater og sørge for, at alle enheder bliver udfordret, trænet og har alle midler dertil. Dertil har brigadechefen også en taktisk rolle i øvelsen. I et realistisk scenarie bliver chefen placeret bag frontlinjen og er med til at træffe de større taktiske beslutninger – og dette er også Thøgersens rolle nu. Hvis bataljonschefer vil ændre noget i forbindelse med indsættelsen af deres bataljoner, er det brigadegeneralen, der har det endelige ord.

Til daglig går Thøgersens arbejde med at opbygge brigaden og træne enhederne. Opgaven handler om at efterleve 1. Brigades ansvar for at være forberedt til kamp hele tiden. Princippet hedder “Fight tonight” og betyder, at brigaden skal være klar til at gå i krig i aften. De seneste år har opgaven fået en ny aktualitet. “Vi skal næsten fordobles, og vi skal have rigtig meget nyt materiel, som vi arbejder på hver dag,” fortæller brigadechefen. “Så det er virkelig spændende at være med hos soldaterne og være med til at tegne, hvordan vi skal kæmpe i fremtiden.”

TRÆNING UNDER PRES

Chef-piranhaen bugter sig gennem Oksbøls bakkede landskab. Ved et lille skovstykke holder den ind, og Thøgersen og hans næstkommanderende springer ud hos UAS-kompagniet fra Efterretningsregimentet. De har fløjet med droner over landskabet, men er stødt ind i tekniske problemer, der nu holder dronerne på jorden. Soldaterne præsenterer deres løsningsforslag, som de mener vil kunne få dronerne i luften igen hurtigt. Thøgersen nikker tilfreds. “Danske soldater er altid utroligt dygtige. De møder en række udfordringer derude, og det, der kendetegner danske soldater, er, at de finder løsninger.” Med brigadegeneralens erfaringer fra Bosnien og især Afghanistan vurderer han soldaternes evner i en meget realistisk og lavpraktisk ramme. Løsningsorienteret samarbejde er et af fokuspunkterne.

“Det er utroligt vigtigt for mig, at vi får trænet de enkelte dele af brigaden, så vi er sikre på, at vi kan arbejde sammen,” fortæller Thøgersen. Med over 2.500 soldater fordelt på et hav af enheder opstår der uundgåeligt udfordringer. Kampvogne, der ikke vil starte. Droner, der ikke vil flyve. Radiokommunikation, der bryder sammen. Brave Lion handler ikke om at gennemføre en fejlfri øvelse. Tværtimod. Det er, når planerne bliver udfordret, at brigaden lærer at arbejde sammen på tværs af enheder. Og det er netop dette, brigadechefen har set fra sine soldater allerede i løbet af de første par dage.

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE KAMPPLADS

Det realistiske krigsscenarie, der lægger rammen for Brave Lion, bliver taget meget alvorligt. Brigaden er godt klar over, at vi ikke skal rejse langt til et andet sted i Europa, før det ikke blot er en øvelse. “Vi lærer rigtig meget af det, der sker i Ukraine lige nu. Ukraine kæmper en meget hård kamp på Europas vegne. Jeg har selv været dernede en del gange for at se, hvordan de kæmper, og så tager vi de erfaringer og ser, hvordan vi skal anvende dem i en dansk kontekst,” siger brigadechefen. Efterretninger fra den reelle frontlinje bliver anvendt i alle led af brigaden – især under en øvelse som Brave Lion. “Vi lærer i virkeligheden, hvordan russerne kæmper, og det integrerer vi også i vores øvelse, så vi ved, at vi er klar til den moderne kampplads og klar til at kæmpe mod russerne, hvis vi skal gøre det på et tidspunkt.”

“Vi er i en branche, hvor det at blive nummer to ikke er en mulighed.” Ordene bliver hængende et øjeblik, mens brigadechefen ser ud over terrænet. Omkring ham fortsætter øvelsen. Kampvogne ruller videre gennem heden, droner gør endnu et forsøg på at komme i luften, og infanteriet arbejder sig frem gennem skovene. For soldaterne er Brave Lion en øvelse. Men ambitionen er, at samarbejdet, erfaringerne og procedurerne en dag skal fungere lige så sikkert, hvis den dag kommer, hvor træningen skal omsættes til virkelighed.

Skrevet af Kamma Giersing

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2026. Du kan læse hele magasinet lige her.

 

You may also like

Comments are closed.