FOLKETS FRIVILLIGE HÆR
Fordommene om hjemmeværnssoldater er mange. Det er dem, som med gule veste og uniform dirigerer trafikken til festival, dyrskue eller fodboldfest. Men i virkeligheden er billedet er mere nuanceret. I år fylder Hjemmeværnet 75, og de frivillige soldater er i dag lige så vigtige, som under Den Kolde Krig.
Kritisk infrastruktur. Produktion og vejnet. Levering af livsvigtige forsyninger til os, danskerne. Vi befinder os på Avedøreværket syd for København på øvelse med Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn. Opgaven er klar: Soldaterne skal træne bevogtning af værket, som leverer strøm til 600.000 mennesker. “Det er selvfølgelig et lidt anderledes objekt, end vi er vant til. Normalt er det militære installationer, men i dag skal vi øve beskyttelse af civil infrastruktur,” fortæller Lucas fra kompagniet Kongens Lyngby. Til daglig læser han fysik på DTU, men i dag er han soldat. Mens mange frivillige soldater starter deres karriere i Hjemmeværnet, er det ikke første gang, Lucas prøver kræfter med den militære verden. Han har nemlig aftjent værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. “Jeg kunne ikke helt slippe det sociale, og det var derfor, jeg søgte ind i Hjemmeværnet,” fortæller han med afklaret stemme.
Jeg kunne ikke helt slippe det sociale, og det var derfor, jeg søgte ind i Hjemmeværnet”
– Lucas, hjemmeværnssoldat ved Hjemmeværnskompagni Kongens Lyngby
Det er fredag eftermiddag. Weekendens øvelse for Lucas og de øvrige hjemmeværnssoldater er lige startet med politieskorte til Avedøreværket. Nu har soldaterne to hovedopgaver: For det første bevogtning af AKP’et og kontrol af transport ind og ud. For det andet observation af skibstrafikken ud fra værket. Lucas spejder lidt ud over vandet, inden han vender sig om og siger: “Øvelsesledelsen plejer altid at slutte øvelserne af med et brag, så vi må afvente og se, hvad der sker.”
FRIVILLIGE I FRONT
Krigen ånder igen Europa i nakken, og på den baggrund har de frivillige soldater fået flere vigtige og tunge opgaver. Endnu flere søger mod Hjemmeværnet, som i dag er ligeså relevant, som da det for 75 år siden blev oprettet i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det mærkes tydeligt for Henrik Gustafsson, som er oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn: “Jeg kan mærke, at der er stor øget bevågenhed i forhold til vores opgaveløsning. I det lokale beredskab har vi sammen med politiet, kommunerne og sundhedsmyndighederne øget fokus på de kapaciteter, Hjemmeværnet har til rådighed i dag. Bare over de seneste to år har situationen udviklet sig således, at vi skal stå i en skarpere militær profil.”
Lucas kan også tydeligt mærke, hvordan trusselsbilledet er forandret: “Opgaverne har jo ændret sig gennem tiden. Og det afspejler sig også i, hvordan vi træner. Det handler meget mere om at modvirke spionage og sabotage. Vi er blevet opmærksomme på, hvor vigtig det er at beskytte den civile infrastruktur.”
Derudover styrker vi også politiet i deres operative opgaveløsning i hverdagen.”
– Henrik Gustafsson, oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn
Der er ikke kun i Danmark, at de frivillige soldater stiller op. Tidligere har Hjemmeværnet haft udsendelser til både Helmand-provinsen og Sydsudan. I dag bevogter de en NATO-lejr i Kosovo, så vores allierede kan sove trygt om natten. “Lige nu er soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn indsat med en bevogtningsdeling i Kosovo, hvor de bevogter en NATO-lejr,” fortæller Henrik med tydelig stolthed i stemmen og fortsætter: “Derudover styrker vi også politiet i deres operative opgaveløsning i hverdagen. Vi styrker Forsvaret under øvelse eller skarpe indsættelser.”
ET BRAG AF EN AFSLUTNING
Det brag, Lucas tidligere på dagen forudsagde, lyder én time senere. En rød bil er blevet ramt af et droneangreb, og to sårede soldater ligger ved siden af bilen. Der er uro på værket, og soldaterne er klar over, at sidste del af øvelsen er gået i gang. Fra havet lyder pludselig råb om hjælp, og et skib fra Marinehjemmeværnet lægger til kaj med fuld besætning og 10 sårede ombord. Nu skal soldaternes træning stå sin prøve, og Lucas er ikke i tvivl om, hvorfor han frivilligt bruger sin weekend her: “Det er det bedste. Jeg synes, at man får en masse fede oplevelser, når man er på øvelse. Det sammenhold, man opbygger i sin enhed over lang tid, det er særligt!” Snart er øvelsen overstået, og Hjemmeværnets soldater tager hver til sit, og hverdagen genfinder sin rytme. Men kun indtil nationen har brug for dem. Så stiller de op
Skrevet af Louise Maegaard
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – Maj 2024. Du kan læse hele magasinet lige her.
