Livet i verdens mest barske område
Man skal være bygget af noget helt særligt for at kunne færdes i et af verdens mest barske og øde hjørner. Læs med, når Anders Ibsen fortæller om livet i Sirius og om, hvad en Sirius-mand er lavet af.
Marts, 2002
Normalt hører man kun den kolde vind, der passerer de store isbjerge, og måske et enkelt isbjørnebrøl i ny og næ. I dag er dog en undtagelse, for oppe i luften, langt over de nordgrønlandske fjelde, brummer et lille Twin Otter-fly afsted med sine to propeller. Flyet lander på en dybfrossen fjord i den nordgrønlandske polarnat. Det er marts måned og -45 grader, så da Twin Otteren lander, bliver den nødt til at lade sin larmende motor køre i tomgang, for at motoren ikke fryser til. Ud af motorstøjen bliver en 500 kg tung hundeslæde kastet ud, så 11 slædehunde, en stor bunke udstyr og til sidst to Sirius-mænd – Anders og hans kollega. Det lille propelfly skynder sig at komme op i omdrejninger, og med et er det forsvundet ud i polarnattens mørke igen. Tilbage står Anders og hans kollega. Helt alene og med kun en opgave foran sig. At suverænitetshåndhæve i verdens største nationalpark.
Juli, 2026
I kontrast til Anders’ tid i Sirius befinder vi os i dag i hans sommerhus. Han har åbnet dørene og sidder afslappet i sin sommerskjorte og fortæller om Sirius. Anders er tidligere patruljefører i slædepatruljen Sirius og har sammenlagt brugt fire et halvt år oppe i Nordøstgrønland. Her har han sejlet 1.300 kilometer i kajak, patruljeret den nordøstgrønlandske grænse og haft utallige møder med alt fra isbjørne til -45 grader i temperatur. I dag har han sat sig ned sammen med SOLDATEN for at fortælle om livet som Sirius-mand i Nordøstgrønland.
”Anders, fortæl om dagligdagen i Sirius”
Det der er svært at forstå, når man sidder her i Danmark er, at Sirius opererer i den ubeboede del af Nordøstgrønland, som er på størrelse med Frankrig og Spanien tilsammen. Der bor 27 mennesker, og der er i alt 17-18 km vej. Om vinteren patruljerer man primært den ubeboede del af Nordøstgrønland på hundeslæde. Sommeren derimod er ganske kort. Den varer fra slutningen af juni og indtil begyndelsen af september. Her gør man alle de ting, der skal til for, at man kan køre hundeslæde om vinteren. Det vil sige, at man lægger depoter ud, vedligeholder udstyr, køber nyt udstyr og patruljerer med båd.”
“Hvilke færdigheder bruger man til daglig?”
“Det er svært at sige en specifik færdighed. I slædepatruljen Sirius skal man kunne klare sig selv. Derfor er de færdigheder, som man skal have, alle de færdigheder, det kræver at overleve i en af de mest uvejsomme steder i verden.”
Anders kigger op. Trækker let på smilebåndet og fortæller så: ”Det, der dybest set kræves, er en rigtig god landbrugssøn fra Vestjylland. En, der kan lave alt fra traktoren, når den går i stykker, til at kunne hjælpe kvierne med at føde. Ude i den nordøstgrønlandske vildmark er du nemlig den eneste, der kan hjælpe både dig selv, din makker og din hund. I din hverdag skal du altså kunne alt fra at trække tænder ud på din makker til at sy din egen sovepose.”
Laviner og ekstreme forhold
Det er ikke uden risiko at være Sirius-mand. Nogle gange giver den grønlandske natur dig en udfordring, og så skal du reagere med det samme. For Anders skete dette på en af hans patruljer. Han og hans makker skulle krydse en 75 meter høj gletsjer, og Anders var hoppet om bag slæden for at skubbe, men der var faldet frisk sne i de foregående nætter, så gletsjerens dybe sprækker var skjult under den tykke sne. Pludselig kommer der et stort brag, og med ét er der en 20 meter dyb gletsjersprække, der prøver at suge Anders ned i dens kolde dyb. Det eneste, der holder Anders oppe, er den forreste del fra hans ski, den anden halvdel hænger ud over gletsjerens åbning. Anders fortæller, at det er i sådanne situationer, at din træning tager over. Per automatik får Anders bokset begge sine ski op på fast grund, og som han og hans makker har lært på Sirius-uddannelsen lægger de sig fladt ned med deres ski under armene, får skubbet slæden ned fra gletsjeren og derefter kravlet ned selv.
“Jeg tabte mig 16 kg på 3 måneder”
Sirius-mandens DNA
Anders sidder på sin stol og fortæller om gletsjer-episoden med en ro, som er svær at forstå for en normal person – og det vækker en nysgerrighed på, hvad det er i en Sirius-mand, der gør, at han kan gennemføre så ekstreme situationer som denne. Når Anders bliver spurgt til det, svarer han, at man kan træne sig til mental robusthed: ”Man kan blive udsat for nogle situationer, og når man bliver udsat for dem nok gange, bliver det hverdag – lidt ligesom i værnepligten,” slutter Anders af med at sige med et lille smil på læben. Anders øjne lyser op når han fortæller om Sirius, og han fortæller med et engagement og en gnist, som man sjældent møder. Han forklarer videre om, at forskellen på en jægersoldat og en Sirius-mand er, at en Jægersoldat træner for at kunne overskride sine egne grænser, hvorimod en Sirius-mand træner for at lære sine egne grænser at kende.
Marts, 2002
Tilbage i den nordøstgrønlandske polarnat står Anders og hans makker nu ovenpå den dybfrosne fjord. Lige over dem byder Nordstjernen dem velkommen, og Anders kigger på sin makker. I et af verdens mest barske og isolerede områder skal de nu stå ansigt til ansigt med isbjørne, kæmpe imod kulden og ikke mindst kæmpe deres egne stille slag inde i deres egne hoveder. De næste fire en halv måned venter ekstreme prøvelser og utrolige naturoplevelser. ”Det er den ultimative prøve og det ultimative eventyr.”
Sirius, det som overfalder dig
Det er den første bog om Sirius, der er ren spænding!
Udover at Anders er tidligere Sirius-mand, er han for nylig også debuteret som forfatter med sin bog ”Sirius, det som overfalder dig.” Bogen er en fiktiv spændingsroman, der handler om en flykapring i Aarhus Lufthavn. Flyet forsvinder og dukker senere op på flyvestation Mestersvig i Nordøstgrønland. Dernæst handler bogen om, hvad Danmark gør med de ressourcer og det forsvar, som vi har.
Hvis du også gerne vil vide, hvordan en tidligere og let overvægtig Sirius-mand ender med at redde Danmark fra en international krise, eller bare interesserer dig for Sirius og Grønland, så er bogen helt sikkert noget for dig!
Optagelsen til slædepatruljen Sirius
Tidligere patruljefører ved slædepatruljen Sirius, Anders Ibsen, fortæller om de sværeste ting ved optagelsen til Sirius, og hvad du skal gøre for at forbedre dine chancer mest muligt!
“Hvis du var 21 år, lige havde færdiggjort din værnepligt og ville søge Sirius til næste år, hvad havde du så gjort for at styrke dine chancer mest muligt?”
”Først og fremmest ville jeg læse kriterierne igennem og finde ud af, hvad der rent faktisk bliver forventet af mig. Altså hvad er fundamentet for, at jeg kan gennemføre de basale krav og adskille mig fra top 200 til top 100 ansøgere. For eksempel er det en god idé at kunne stå på ski og kunne løbe en Cooper-test på en bestemt tid. En anden ting, som en del ryger på, er, at de ikke kender historien i Nordøstgrønland. De aner ikke, hvem Mylius-Erichsen eller Ejnar Mikkelsen for eksempel er. Der er altså nogle historiske prøver undervejs, hvor du bliver testet i din grundlæggende interesse i Grønland.”
“Du kan aldrig forudse det, der sker i morgen”
“Hvad er de tre mest udfordrende ting ved optagelsen til Sirius?”
Alsidigheden ”Sirius kræver en enorm alsidighed, det er ikke nok, at man kun er fokuseret god til en ting. Sirius kræver, at man er god til mange ting.”
Læringspresset ”Der skal hele tiden læres noget nyt, og du får ikke tid til at dvæle ved det, du har lært. Du bliver hele tiden bedømt, og lige så snart du har lært noget, så rykker du videre til det næste, der skal læres. Så det er altså læringspresset og den voldsomme intensitet, der ligger i læringen.”
Bedømmelsen ”Det med, at du hele tiden bliver bedømt, er hårdt, samtidig med at hvis du bliver for opmærksom på, at du hele tiden bliver bedømt, så kan de også gennemskue det.”
Man vil nok forvente, at Anders havde nævnt noget med den fysiske form, man skal være i, eller ens robusthed over for kulde. Dog er det kun psykiske ting, han nævner, som de tre sværeste ved optagelsen til Sirius, og her har han en vigtig pointe:
”De fysiske krav ligger som et fundament, man forventer at alle kandidater kan. De er frit tilgængelige på nettet og er derfor noget, man bør teste sig selv i, inden man møder op på afprøvningsdagen,” siger Anders.
Anders fortæller, at 50% af alle ansøgerne til Sirius falder fra, fordi de ikke har læst op på de formelle fysiske krav hjemmefra. Han anbefaler, at man hjemmefra og under kurset kigger indad, finder sine svagheder og tager ansvar for at udvikle sig på dem. Derudover anbefaler Anders også, at man læser Anders Kjærgaards bog ”Sirius tur retur”, hvor der er skrevet 75 sider om optagelsesprøverne til Sirius.
Fotos af Magnus Elander
Skrevet af Anton Joensen Ibsen
Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2026. Du kan læse hele magasinet lige her.
