Kursen er lagt mod de svenske skove, hvor CBRN-specialisterne for første gang skal arbejde med skarpe kampstoffer. Håndteringen er ikke ufarlig, og de træner for at blive klar til situationer, hvor kampstoffer eller radioaktive kilder er lige på den anden side af masken.

SPECIALISTER I SKARPE KAMPSTOFFER

Én efter én træder de ind i det røgfyldte hus, der ikke er meget større end et skur. Fra top til tå er de iklædt deres beskyttelsesdragt og CBRN-maske. Indenfor brænder tåregasfaklen på en kasse midt i rummet. Eleverne stiller sig rundt om og kigger på hinanden gennem den tunge røg. Instruktøren tilslutter sig cirklen, da en af eleverne begynder at hoste, og instruktøren vender sig om mod ham. Han ryster på hovedet og tager ham på skulderen. ”Du skal ud med det samme,” siger han gennem masken, og eleven skynder sig hostende ud af huset. Instruktøren vender sig om mod cirklen igen og spørger: ”Er alle OK?” Han giver thumbs-up til cirklen og kigger rundt. Eleverne nikker og giver thumbs-up tilbage.

”Der er ikke plads til at fejle. Fejler man i et CBRN-miljø, så dør man.” – Instruktør

De 14 elever, som netop har gennemført første tæthedskontrol af deres udstyr, befinder sig lige nu i Sydsverige – en halv time fra byen Lund. De er en blanding af centrale og decentrale CBRN-specialister fra Ingeniørregimentet i Skive og Trænregimentet i Aalborg, som alle for første gang skal arbejde med skarpe kampstoffer. De centrale er fra CBRN-kompagniet i Skive og har CBRN som deres primære funktion, mens de decentrale er CBRN-specialister ved andre enheder. Her fungerer det som en skråstregsfunktion, hvilket betyder, at de kan have en anden funktion ved siden af som fx geværskytte.

”Det er fedt at få lov til at prøve det skarpt, for så kan vi vide, at udstyret fungerer. Man kan trække vejret roligt uden at stresse, og man lærer langt mere, fordi det er lige foran dig,” fortæller Mads, som er konstabel i DEKON ved Skive Kaserne. Han er 26 år og afsluttede sin værnepligt i Livgarden i 2017. ”Som CBRN-mand skal man ville fordybe sig. Der er ikke så meget grøn tjeneste, til gengæld får du lov til at specialisere dig.”

”TRAIN AS YOU FIGHT”

Eleverne og deres instruktører er taget til Sverige, da man ikke kan arbejde med skarpe kampstoffer i Danmark. Øvelsesterrænet ligger 10 minutter fra det nærmeste beboelsesområde, men det er alligevel nok til at kunne beskytte civile mod de farlige stoffer, som befinder sig inden for den militære indhegning. ”Det er lidt ligesom at tage på skydebanen og skyde med skarpt,” fortæller en instruktør og fortsætter: ”Det, der er på ydersiden af din maske, kan rent faktisk slå dig ihjel.”

Under overdækningen på en af de små baner sidder eleverne på to rækker. Den overdækkede plads er omringet af metalkæder for at tydeliggøre linjen mellem de skarpe gasser og de nysgerrige maskeklædte på bænkene. ”Der er ikke plads til at fejle. Fejler man i et CBRN-miljø, så dør man,” siger instruktøren, mens han fanger ti dråber sennepsgas med en pipette fra den gennemsigtige glasflaske. Han har gennemført denne uddannelse mange gange og ved præcis, hvilke risici der forekommer under øvelsen. Sennepsgassen er gullig, og mens han fører pipetten over på en græsklump, der ligger på metalbordet, følger tilskuernesøjne som klistret med.

Denne uddannelse træner eleverne i det, de allerede er specialister indenfor, men det bliver gjort med skarpt kampstof i stedet for at simulere situationen. Det er med til at give dem en tiltro til proceduren, deres udstyr og deres egne evner. ”Train as you fight,” siger Mads med et smil. ”Selvom vi kun simulerer i CBRN-tjenesten derhjemme, så giver det, vi har lært, mening. Man ved, at den væske, du står og holder i hånden, kan slå ihjel, men man ved også nu, at udstyret virker.” CBRN-specialisternes skarpe opgaver er alt lige fra sporing til dekontaminering. Specialisterne bruges bl.a. til rekognoscering, hvis der fx er mistanke om kemikalieudslip ved drikkevandsforsyninger, og til dekontaminering som fx opgaven ved minkfarme under coronapandemien.

STRÅLING ER MÅLT I DEN LILLE BY

”Det radioaktive er ustabilt. Man kan forklare strålesyge sådan: Du samler en sten op og holder den i nogle minutter, og en uge efter får du det dårligt. Men ugen efter igen så har du det godt. En uge mere og så kan det være, at du hoster dine lunger op. Det er ikke noget, man kan føle eller lugte,” fortæller Mads roligt om forskellen mellem radioaktive kilder og kemiske stoffer. Eleverne befinder sig alle ude i øvelsesterrænet, hvor facaden af en lille by er opstillet. Instruktørerne har placeret en radioaktiv koboltkilde et ukendt sted, og det er elevernes opgave at rekognoscere kildens placering.

De er på et hold af to, hvor den ene noterer dosishastigheden (målt strålingsintensitet), og den anden går med hovedet bøjet og holder konstant øje med tallene på det apparat, som bruges til at måle dosishastigheden med. Sommetider standser eleven med apparatet op, nærstuderer det og kigger over på sin makker: ”9,5”, råber han om den målte stråling. Eleven med apparatet bliver stående og tager den ene arm ud til siden, mens han langsomt begynder at dreje rundt om sig selv. Det gør han for at måle, hvorhenne strålingen er stærkest, og hvor den kommer fra.

”Det er mere lærerige forhold, man er under, når man bliver uddannet CBRN-mand,” siger Mads. ”Det handler ikke kun om at få udstyret på så hurtigt som muligt. Masken og dragten er et værktøj, der skal bruges korrekt.” Opgaven er løst, og eleverne går raskt tilbage til undervisningslokalet i deres beskyttelsesdragter og CBRN-masker.

Lise Wenger Rosenwanger

Artiklen er udgivet i SOLDATEN – November 2021. Tryk her for at læse hele bladet!

You may also like

Hæren

Bevogtning på Bornholm

Mens specialoperationsstyrkesoldater løber frem og tilbage, står de værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron ...

Comments are closed.

More in Hæren