Vil du kende betydningen bag det mærke, du bærer på din baret hver dag? Bliv lidt klogere på historien her. 

INGENIØRREGIMENTET 

Ingeniørernes afdelingsmærke trækker minder tilbage til skansearbejdet, hvor man anlagde skanser (jordvolde) til at forsvare sig i krig. Dette kan sidestilles med at grave en kampstilling, som er ingeniørernes speciale. Det symboliseres gennem den krydslagte pionerspade og ingeniørtroppernes daværende bevæbning: gevær M/1853. Øverst ses kong Christian 5’s gyldne kongekrone. 

JYDSKE DRAGONREGIMENT 

Dragonerne bærer mærket med valgsproget “Fortes Fortuna Juvat”, som betyder: Lykken stå den kække bi. Under dette bånd er ni hjerter afbilledet, og ovenpå står en løve. I løvens favn er monogrammet C5, som henviser til den tid, da 3. Dragonregiment blev oprettet og Christian den femte regerede. 

FLYVEVÅBNET 

Det kan ikke komme bag på mange, at flyvervingen symboliserer det forhold, at Flyvevåbnet (med lidt hjælp) kan flyve. Anvendelsen af en flyvervinge er en tradition, der stammer tilbage fra før Anden Verdenskrig, hvor Hæren og Søværnet havde hver deres eget lille flyvevåben. I 1950 bliver Hærens Flyvetjeneste og Søværnets Flyvevæsen lagt sammen til et selvstændigt flyvevåben med det enhedsmærke, der bæres på baretten. 

EFTERRETNINGSREGIMENTET 

Nøglen på Efterretningsregimentets afdelingsmærke henviser til, at bæreren af mærket har adgang til oplysninger, og at der er tiltro til denne. Derudover er der afbilledet et lyn, som symboliserer energi og styrke. Ovenpå er der lagt en dobbeltrose med H.M. Dronningens kronede monogram i midten. Dobbeltrosen symboliserer, at noget er fortroligt efter det latinske Sub Rosa. 

DANSKE ARTILLERIREGIMENT 

Danske Artilleriregiment sidder på posten for artilleri, og dette tydeliggøres i deres afdelingsmærke. Her er et lodretstillet kanonrør afbilledet, som er udsmykket med Christian 5.’s navnetræk. Udenom er der en åben krone. Røret har tidligere mødt stor kritik for dets klodsede udseende, men er i dag ændret til en spinklere version. 

SLESVIGSKE FODREGIMENT 

En lang sønderjysk historie ligger bag dette afdelingsmærke, hvori de to løver henviser til den tilknytning, der er til det sønderjyske og det slesvigske. Sværdet leder tankerne tilbage til sagnet om tvekampen ved den tyske flod Ejderen, hvor det siges, at Uffe Hin Spage vandt Danmarks uafhængighed. 

TRÆNREGIMENTET 

Oven på vognhjulet ligger rigsvåbnets kongekrone, som tydeliggør Trænregimentets tilknytning til kongehuset. De to korslagte pistoler symboliserer Trænregimentets relation til Artilleriet. Vigtigst af alt tydeliggør vognhjulet enhedens kerneopgave, nemlig at yde transport- og trænstøtte. 

GARDEHUSARREGIMENTET 

Gardehusarregimentet er oprindeligt et rytterregiment, og på mærket ses en hestemaske som tilknytning hertil. Ordene “In actis esto volucris” omringer hestemasken og oversættes til “Vær lysnar i handling” og betyder, at man som husar handler hurtigt, når det gælder. Udover tilknytningen til hesten symboliserer den pansrede hestemaske også de pansrede enheder, som det moderne kamptropregiment består af. 

DEN KONGELIGE LIVGARDE 

“Solen skinner altid på en garder” er et udtryk, der er kommet på baggrund af den Kongelige Livgardes “Sol”, som er Livgardens afdelingsmærke. Oven på solen er “enevoldskronen” afbilledet, som Frederik den 3. (Livgardens grundlægger) fremstillede til sin søn Christian den 5. Skriftbåndet beskriver Livgardens vigtigste opgave: “For konge og folk”. 

FØRINGSSTØTTEREGIMENTET 

I Føringsstøtteregimentet er afdelingsmærket først og fremmest et symbol på kommunikation. De bål, som engang blev brugt til at sende meddelelser i krigssammenhænge, er afbilledet øverst. Lynene symboliserer elektricitet og muliggørelsen af telefoni og telegrafi, mens de krydslagte sværd tydeliggør regimentets tilknytning til Hæren. 

SØVÆRNET 

Søværnets værnepligtige bærer som de eneste ingen baret, men er i stedet forsynet med en sort kasket, hvorpå søværnsmærket er afbilledet. Selvom søværnsmærket har været benyttet siden 1800-tallet, blev den officielle udformning først fastsat i 1956 efter, at Søværnet i en årrække havde efterspurgt et mærke til at skabe samhørighed mellem nutid og datid i flådens historie. 


Artiklen er udgivet i SOLDATEN – Oktober 2021. Tryk her for at læse hele bladet!

You may also like

Hæren

Bevogtning på Bornholm

Mens specialoperationsstyrkesoldater løber frem og tilbage, står de værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron ...

Comments are closed.