Slutspurten er sat ind, og rekrutterne ved Den Kongelige Livgarde skal finde den sidste energi frem for at kæmpe sig igennem de sidste to dages prestur. Med REX-burgeren i vente kan de kommende gardere inden længe se frem til at bevogte de kongelige slotte og palæer.

SULTEN OG SØVNMANGLEN HAR MELDT SIN ANKOMST

En rekrut kæmper for at holde øjnene åbne, idet han læner sig op ad sin rygsæk. En anden hiver sin dunkdrikke frem, hælder vand i det uglede hår og tager herefter en stor slurk. Presturens tre første dage er gået, og livgardens rekrutter, som torsdag eftermiddag, befinder sig i Kulsbjerg øvelsesterræn, har netop sat sig til rette under en varm og skyfri himmel, hvor de har en times stillesiddende feltgudstjeneste foran sig. Hvad de endnu ikke ved er, at de har presturens hårdeste dage i vente.

Blandt de udmattede rekrutter er rekrut Neumann og Søndergaard fra 3. kompagni, 1. deling. “Vi var godt presset på mad og søvn på fjerdedagen, så vi kunne godt regne ud, at det var efter feltgudstjenesten, at vi ville blive presset yderligere,” fortæller Søndergaard. Sammen med deres delingskammerater må de efter en times hold og nyfunden motivation fra middagens feltgudstjeneste spadsere videre ud i det ukendte øvelsesterræn.

EN AFKØLENDE OPGAVE

Med geværet placeret på toppen bliver en tung karamel kastet i vandet. Iført regntøj og neoprensko koncentrerer rekrut Søndergaard sig om at holde geværet tæt til sig, og skubbe sine grejer sikkert over på den anden side af søen. “Alt har været uvist, og der er ikke nogen af os, som vidste noget om, hvad der skulle ske på presturen,” fortæller han. Rekrutternes korte og opfriskende fornøjelse i baljen bliver efter kort tid efterfulgt af en ny og uvis opgave, hvor benmusklerne i den grad kommer på hårdt arbejde.

 

FREMAD I UVISHEDEN

Ved daggry fredag morgen står de første rekrutter klar i uniform, hjelm og fragmentationsbriller i Høvelte øvelsesterræn. To rekrutter sidder udmattede ryg mod ryg, mens resten af gruppen prøver at finde frem til, hvor lang tid de har tilbage. “Rejs jer op – vi samles i gruppen nu!” råber en gruppefører. Den sidste del af presturen skal gå i gang.

“Uvisheden kan godt være din ven. Hvis du lærer at leve i den, skal du kun forholde dig til det, du ved” – Sergent Pontoppidan

Det er en tradition under Livgardens REX-tur, at man under hele øvelsen har sit REX-mærke på sig, så man kan hive det frem, hvis man mister motivationen for at fortsætte. En gruppe tager mærket ud af lommen og ser på det i et kort øjeblik. “Husk, hvad det her betyder! Om lidt er vi gardere, og nu handler det om at give det sidste for at bevise det,” siger gruppeføreren med motivation i stemmen. “1. gruppe klar. 3…2…1..GO!” lyder det fra startlinjen, og med ét tonser gruppen
afsted ind i uvisheden om, hvad indpassagebanen indebærer.

 

 

MED ALLE MAND OVER MÅLSTREGEN

Gennem mudder, vand og pigtråd kæmper hver enkelt gruppe sig længere og længere frem mod mållinjen. En rekrut hiver efter vejret og frustrationen er enorm. “Under hele REX-turen var det på indpassagen, at min gruppe var mest afhængige af hinanden,” fortæller rekrut Søndergaard og supplerer: “Vi var alle virkelig trætte og havde ikke spist mad i lang tid, så her kom det virkelig til udtryk, at vi gerne ville skubbe hinanden frem mod mål.” Med skub i ryggen og en støttende kammerat under hver arm, bliver selv de mest pressede rekrutter hjulpet over målstregen.

 

“Der er ikke kun en specifik episode, hvor man kan se rekrutternes udvikling. Det er faktisk hele pres turen fra start til slut, hvor man kan se en kontinuerlig udvikling.” – Sergent Pontoppidan

 

“Det er en stor oplevelse for alle førere at se sine rekrutter gå igennem deres udvikling fra den første til sidste feltøvelse. Rekrutterne lærer hurtigt, at det ikke nytter noget at give op. Her er det fedt at se, hvordan de finder den ekstra energi frem, som de ikke selv havde regnet med var mulig,” fortæller sergent Pontoppidan, som har været med under presturen.

NOGLE DER SAGDE REX-BURGER OG WEEKEND?

Øvelsen har nået sin ende, og på Høvelte Kaserne er venner og familie troppet op for at se de kommende gardere marchere ind på Kasernen. ”Lige nu er jeg bare glad for, at det er overstået,” fortæller Søndergaard med et lettet smil, hvortil Neuman supplerer: “Det har været en virkelig lang uge, og vi er ret trætte.”

 

Med mudrede og våde uniformer står knap 400 rekrutter klar til at få titlen som nyudklækkede gardere. Men det største fokus efter den hårde prestur er “…at få den berygtede REX-burger hurtigst muligt nede i CAF,” fortæller rekrut Søndergaard, som stadig er iført sin gennemblødte og mudrede uniform. Stolte og tilfredse kan de nyudklækket gardere se frem til at påbegynde den næste og operative del af deres tjeneste – at bevogte de kongelige slotte og palæer iført blå uniform og bjørneskindshue.


Skrevet af Sarah Sønderhøj Stub Petersen

Denne artikel er udgivet i SOLDATEN – September 2022. Du kan læse hele magasinet lige her

You may also like

Comments are closed.

More in Livgarden