Energidrikke har de senere år infiltreret Forsvarets enheder. Særligt Monster har vundet en plads i soldaternes koffeinfyldte hjerter. Kun de færreste kan dog finde rundt i den jungle af smagsvarianter, man står over for i CAFs kølemontrer. Med eksperthjælp fra en konstabel har SOLDATEN udviklet en oversigt, der hjælper dig til at målrette dit Monster-forbrug.
SOLDATENs monsterekspert
Monster Energy
”Den her kan virkelig få sparket røv i diverse del spring! Den gode gamle monne bringer minder frem fra dengang, man selv var en ynkelig snothvalp. Skal man på en femdages øvelse i Oksbøl, skal man vælge den grønne Monster – den har sukker og den har koffein. Den har det hele!”
”Det er den ultimative skuffelse, en konser nogensinde har været vidne til. Den lugter af surt æble og smager af roundup ukrudtsdræber. Når man så synker den, føles det som at få stukket en ukrudtsbrænder ind i kæften. Det er noget af det værste, man kan købe for penge.”
”Jeg smagte den første gang i 7. klasse og har ikke drukket lortet siden. Den minder på mange måder om en træls værnepligtig, der ikke magter at gå i nærsikring klokken tre om natten – man kan ikke skille sig af med dem, så man er nødt til at lære at leve med dem.”
”Første gang jeg smagte den, var på en skydebanedag, hvor kuf-vognen var ude. Jeg faldt for dåsens udsmykning, men man bliver lidt skuffet. Den smager af halvrådden appelsin, der har ligget en dag for længe i en daysack. Den kan godt drikkes, men den er ikke noget, man er oppe at ringe over.”
”Den har ikke så kraftig en smag, hvilket ikke er så dårligt, hvis ikke man føler for den helt vilde monster-oplevelse. Den smager af noget, når den kommer ind, men fader langsomt af, når man har sunket den. Så er den sukkerfri og klar til alle fitness-freaks derude.”
”Designet er fængende og har en ru overflade, der giver et godt greb, når man ligger i kampens hede med mudrede fingre. Den smager som det syntetiske slik, man kan købe lidt for billigt på udenlandske markeder. Men den er ikke dårligt. Tank sådan en badboy på en såret makker, og han er på fusserne igen på no time!”
”Først og fremmest er der ingen smæk på, når man åbner den. Den smager lidt af blomster og kirsebær, men den er ikke dårlig. Omvendt får du heller ikke respekt fra gutterne, hvis du hiver sådan en op af daysacken ude i plutten.”
”Med hensyn til udseendet, har de forsøgt at ramme det samme urban-look, som pryder andre landes uniformer. Det giver jeg ikke meget for. Den smager af cola blandet med vand fra et tre dage gammelt skyttehul. Det er jo lige så ringe som Forsvarets udleverede materiel. Det duer bare ikke.”
Monster Mango Loco
”Designet er inspireret af Día de Muertos, dødens festival. Perfekt når man ligger i sit skyttehul klokken lort om natten og er klar til at slå ihjel. Den smager godt. Det er en meget tropisk monster, der giver lyst til en tår mere.”
”Når jeg får stukket sådan en sag i lapperne, går min triggerfinger helt amok. Under det højskoleophold, de kalder et værnepligtsforløb, blev jeg introduceret til Ultra White, og jeg har været forelsket i den lige siden. Selvom den ikke er så taktisk anlagt, er den bare skidegod.”
Monster MIXXD Punch
”Den smager meget syntetisk, men nogle gange kan det være lige, hvad man har brug for. Hvis man har gået tre dage uden monster, er det ikke dumt at kunne hive sådan en nødløsning op af rygsækken.”
Billeder: monsterenergy.com
Få endnu flere tips til din værnepligt og læs SOLDATEN – De værnepligtiges magasin online!