16 værnepligtige har for nylig skiftet felthuen ud med headsettet for at øge samfundets bevidsthed om den overhængende fare for cyberangreb, der dagligt truer danskernes hverdag. Sammen tager de kampen op mod den usynlige fjende og omgivelsernes fordomme i et forsøg på at opnå den respekt, de målrettet vil gøre sig fortjent til.

Efter at være startet i cyberværnepligten har Riberholdt modtaget henvendelser fra adskillige russiske kvinder, såkaldte honey traps.

Fra kampeksercits til kabelstik

”Alle mand klar på stuerne!”, lyder iværksættelsen af stueeftersynet. Selvom de cyberværnepligtiges hverdag på mange måder er unik, starter morgenen med et velkendt stueeftersyn. ”De dun har ikke fået en tur længe,” konstaterer seniorsergent Riiser og beder en menig om straks at udbedre sin barbering. Seniorsergent Riiser er holdfører for de cyberværnepligtige og har ansvaret for, at holdningen og disciplinen ikke går tabt, nu hvor feltture og kampeksercits er skiftet ud med computere og kabelstik. Forud for deres cyberværnepligt har de 16 rekrutter slidt sig igennem fire måneders grøn tjeneste, hvorfra de har taget Forsvarets dyder med sig ind i computerlokalet. ”De lærere, vi har her, underviser normalt på erhvervsskoler og er ikke vant til, at eleverne stiller fem minutter før mødetid og faktisk er motiverede til dagens undervisning,” fortæller menig Nielsen, der i en årrække har rejst verden rundt som professionel gamer, inden han vendte verdensscenen ryggen for at søge nye veje i Forsvaret. Han gennemførte sin basisuddannelse i Flyvevåbnet, inden han satte kurs mod cybertjeneste hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia. I nypudsede støvler og kampuniform trådte han og resten af cyberdelingen for få måneder siden ind på den virtuelle slagmark som de første værnepligtige nogensinde. Til trods for at de betræder den nye kampplads med en eksperimenterende tilgang, er det med et fastlagt mål for øje. ”Formålet med cyberværnepligten er at hæve hele samfundets cyber-bevidsthed,” forklarer seniorsergent Riiser. Denne bevidsthed har Nielsen tidligt i forløbet taget til sig. ”Der er en grund til, at man vurderer, at truslen er meget høj. Forsvarets Efterretningstjeneste har beviser for, at Danmark dagligt udsættes for cyberangreb. Herunder både spionage og cyberkriminalitet,” siger Nielsen med alvor i stemmen.

På få uger tilmeldte hundrede personer sig til optagelsesprøven til cyberværnepligten. Kun 16 slap igennem nåleøjet.

IT-jungle i verdensklasse

Den ansigtsløse trussel fik i 2018 for alvor alarmklokkerne til at ringe i Forsvarsministeriet, hvor man i det nye forsvarsforlig afsatte et milliardbeløb til at ruste Forsvaret til kampen på den virtuelle frontlinje. En del af oprustningen er blevet opstillet i Fredericia og omdannede et støvet teorilokale til et højteknologisk mekka, som selv Nielsen, med en professionel gaming-karriere i bagagen, er imponeret over. ”Vi har alle sammen en virkelig stærk computer og to skærme. Alle elever har to switches og en router i rackskabet, der alt sammen er det bedste af det bedste,” fortæller han, mens han ivrigt peger rundt i klasselokalet, der bedst kan beskrives som et cyber-BSO. Med elektroniske lianer løbende under loftet, små ledningsbevoksede skrivebordsøer og en konstant summen fra rackskabets køler danner IT-junglen rammerne om det virtuelle NATO-hovedkvarter, de værnepligtige er ved at bygge op. ”Hele forløbet er bygget op om det fiktive land, Lestlania, hvor vi skal konstruere, hvad der svarer til et NATO-hovedkvarters IT-system og holde det sikkert,” forklarer Nielsen.

Hver uge kæmper Nielsen og de andre værnepligtige sig igennem tusind sider lange engelske IT-bøger.

Et hovedkvarter under opbygning

Efter hvert forløb udgraves en ny nærsikringspost, der skal sikre deres BSO mod fysiske-, datamæssige- og netværksrelaterede angreb på den afsluttende øvelse. Her sætter Forsvarets Efterretningstjeneste deres dygtigste IT-folk op imod det hovedkvarter, de værnepligtige har opbygget på seks måneder. ”Vi har fået at vide, at nogen fra FE gerne vil ind i vores netværk, så det er vigtigt, at vores system står knivskarpt,” lyder det fra menig Riberholdt, der trods sin begrænsede IT-erfaring kom igennem nåleøjet. ”Da de ringede mig op og ønskede mig tillykke med optagelsen, kunne jeg ikke forstå det. Optagelsesprøven havde været hård, så det var en stor overraskelse, at jeg blev optaget,” fortæller han om optagelsesprøven, der har til formål at sikre en grundlæggende forståelse for IT og en hurtig indlæringsevne blandt de cyberværnepligtige. ”Selvom jeg ikke har nogen baggrund inden for IT, synes jeg alligevel, at jeg er faldet godt til. Vi har et godt sammenhold og er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer til at få alle i mål,” siger han og understreger, at sammenholdet bliver sat på prøve, når de i morgen skal opsætte hovedkvarterets server som en afslutning på det nuværende forløb. ”Vi har indtil nu arbejdet med servere i lukkede virtuelle miljøer, men i morgen skal vi løse det i grupper og opsætte den virkelige server. Det kræver struktur, og alle skal være enige om, hvordan vi skal løse opgaven,” fastslår han.

Bravo bag skrivebordet

Når cyberdelingens samarbejdsevner jævnligt bliver sat på prøve under øvelser, handler det om at finde sin rolle i gruppen. ”Med selvstudie og vores bordopstilling med fire mand ved hver ø er der lagt op til, at man specialiserer sig inden for bestemte områder, så man kan få de mange elementer til at spille sammen,” siger Nielsen, der pointerer, at rollerne fra felttjenesten ligeledes kan bringes i spil for at styrke gruppen. ”Jeg var bravo i min gruppe og tager derfor ofte styringen til hverdag og vurderer, hvem der er bedst egnet til at løse de forskellige opgaver,” pointerer han og bliver suppleret af Riberholdt: ”Jeg var LMG 2, hvor jeg skulle gå forrest og udpege målene. Det kan jeg tage med ind i klasselokalet, når der skal vurderes, hvilke kabler der skal trækkes, for at vi opnår det, vi vil.” På den måde er de cyberværnepligtige med deres fælles fundament i øvelsesterrænets mudder i stand til at samle deres individuelle IT-kompetencer til en målrettet og struktureret holdindsats, der vækker begejstring hos deres overordnede. ”Selvom instruktørerne ikke er meget for at sige det, virker det til, at vi er rigtig godt med. Når vi er målrettede og dygtige til at løse opgaven, får vi større frihed til at gå i dybden med stoffet efterfølgende,” fortæller Nielsen.

Flugten fra fordommene

Selvom de fysiske feltture er skiftet ud med virtuelle vanvidssystemer, opstår den samme fællesskabsfølelse iblandt de cyberværnepligtige, som gør sig gældende i den grønne tjeneste. ”Opsætningen af IT-systemet giver på mange måder den samme fællesskabsfølelse, som man opnår på feltture. Vi har kæmpet os igennem det hele sammen og har været dybt afhængige af hinanden for at nå i mål. Vi har noget til fælles, som alle kan relatere til og snakke om,” siger Nielsen og påpeger, at de cyberværnepligtiges fællesskab rækker langt ud over klasselokalets fire vægge. Som den første generation af cyberværnepligtige hviler der et stort ansvar på de unges skuldre. De skal i fællesskab tage de første spadestik til den kultur, der skal samle de cyberværnepligtige og modbevise de fordomme, der møder dem i Forsvaret. ”Et mindset vi vil forsøge at bringe videre er, at vi ikke bare skal være nogle bumsehoveder, der sidder hele natten og laver LAN. Vi skal rent faktisk kunne følge med rent sportsligt,” fortæller Nielsen og fastslår, at dette mindset allerede skal komme til udtryk til den interne idrætsdag, hvor han forventer at vinde det hele, når de blandt andet skal dyste imod konstabelelever og sergenter i forskellige discipliner. ”Det er her, vi skal bevise, at selvom vi er cyberværnepligtige, kan vi stadig være gode soldater,” supplerer Riberholdt.

De værnepligtige lærer selv at hacke, så de har de bedst mulige forudsætninger for at sikre sig imod det.

Klask til konstabeleleverne

Idrætsdagen er ikke første gang, de cyberværnepligtige har måttet krydse klinger med konstabeleleverne. ”For nyligt slog vi konstabeleleverne i volleyball. De var overbevist om, at vi nørder ikke kunne finde ud af det, men en sen aften på messen fik vi vist dem, at det kunne vi faktisk godt,” beretter Riberholdt stolt. Viljen til at modbevise omgivelsernes fordomme har også sat sit præg på de militærfaglige resultater. ”Niveauet i den grønne tjeneste er ret højt i vores deling. Folk er dygtige, hvilket også afspejler sig i, at vi alle fik mærker til førstehjælpsprøven, og at flere har fået skydemærker,” fortæller Nielsen, der ser frem til at opleve det høje niveau, når hele cyberdelingen for første gang skal på felttur sammen i efteråret.

Riberholdt fandt hurtigt ud af, at han skulle hjem og ændre sine passwords.

Gamer til gavn for kamptropperne

Indimellem tillader Nielsen at smide headsettet og hæve blikket op over computerskærmen for at drømme stort. ”Jeg går og venter på, at Flyvevåbnet får strikket et uddannelsestilbud sammen, så jeg kan få lov til at blive i Forsvaret. Når man introducerer F-35, er det meste computerstyret. Så vil der blive behov for IT-supportere,” fortæller han. Efter at have endt sin gamerkarriere i udlandet, har Nielsens ambition været at bidrage til Forsvaret med sine evner og interesse i en stilling som IT-supporter med cyberspeciale. ”Hvis man ikke er så meget til at ligge i en skyttegrav, er det en fed måde stadig at være soldat på og støtte enhederne på kamppladsen. Jeg kan vide, at jeg har nogle kammerater, hvis elektronik fungerer fejlfrit, og at jeg støtter dem på den måde,” siger han og uddyber: ”Det er et arbejde, hvor man føler, at man skaber langt mere værdi, end hvad man får for det. Følelsen af at gøre en forskel er en kæmpe motivation for mig”. Med en cybertrussel, der hver dag rykker tættere på de danske hjem, er der håb for, at omverdenen på sigt får øjnene op for, at den kamp, Nielsen og resten af cyberdelingen kæmper bag skærmen, kan være lige så afgørende for vores sikkerhed, som den der kæmpes i skyttegravene.

Netværkskurset der normalt tager et halvt år, gennemførte de cyberværnepligtige på én måned.

Overblik over cyberværnepligten

0. – 4. mdr.: HBU/FBU/SBU

5. – 8. mdr.: IT-grunduddannelse

9. mdr.: IT-/cybersikkerhed

10. mdr.: On-the-job training (2 uger), afsluttende øvelse (2 uger)

Efterfølgende:

  • Civilt: Øget cyber-bevidsthed eller Forkortet IT-uddannelse på EUD
  • IT-supporter gennem Forsvaret: 4 mdr. HRU, 14 mdr. IT-uddannelse
  • HRU eller GSU
Mikkel Ahle Høgh

 

 

 

 

 

Artiklen er udgivet i SOLDATEN – September 2020. Tryk her for at læse hele bladet!

You may also like

Comments are closed.

More in Hæren